Det er måske en tilsnigelse at kalde premierefilmen for ny - for der er tale om en udvidet version af filmen med samme navn fra 2017. Men der er kommet flere nye vidner til siden den første film, og de kan kaste lys over den dag i 1943, da Arlette Lévy, senere Andersen, blev arresteret på universitet i Clermont-Ferrand i Frankrig.
Den er blevet meget mere fuldstændig med de nye øjenvidner.
Hun og de andre blev sendt til Auschwitz. Arlette overlevede og endte i Fredericia, hvor hun blev gift med en dansk mand.
Historien om Arlette:
Arlette Lévy boede egentlig i Paris med sin familie, da Tyskland i 1940 besatte en del af Frankrig. De lod en lille del blive på franske hænder. Regeringen holdt til i Vichy og er derfor blevet kendt som Vichy-regeringen.
Arlette og hendes familie flyttede til denne "frie" del af Frankrig, hvor Clermont-Ferrand lå, i det håb, at de kunne slippe for tyskernes jødeforfølgelser. Men sådan gik det ikke, for Vichyregeringen var i lommen på tyskerne og hjalp med at arrestere jøder og udlevere dem til tyskerne, som i første omgang sendte dem til en gennemgangslejr i Drancy udenfor Paris.
Men Vichyregeringen har åbenbart ikke været medgørlig nok, for i 1942 tager tyskerne det sidste stykke af Frankrig og begynder systematisk at samle jøderne ind for at sende dem til udryddelseslejrene.
Den 25.november var turen altså kommet til universitet i Clermont-Ferrand.
Universitet var blevet en krudttønde af jøder, modstandsfolk og kommunister, så tyskerne havde nok at køre væk, da de stormede det.
Nye dimensioner til fortællingen
Filminstruktøren Thomas Kvist Christiansen er i Clermont-Ferrand hvert år på årsdagen for arrestationerne, den 25. november, og der har han mødt to kvinder, der kendte Arlette, da hun gik på universitet.
Derudover har Arlettes historie og hendes forunderlige skæbne ført til en øget interesse for hende og den traumatiske begivenhed, der stadig er lidt af et åbent sår i Frankrig. Og det er de studerende på universitetet i Clermand-Ferrand, der har fundet endnu en kilde til filmen - nemlig sønnen til det par, der drev det pensionat, hvor Arlette boede med sin familie i den lille by Durteuil udenfor Clermont-Ferrand.
Foreløbig har det ført til en film, så bogen "Vi er her for at dø", og så endnu en film. Og instruktøren er meget tilfreds.
- Den er blevet meget mere fuldstændig med de nye øjenvidner, siger Thomas Kvist Christiansen.
Thomas bærer stafetten videre
Arlette Andersen har holdt foredrag om sit liv indtil 2015, hvor hun blev 90. Hun har så at sige givet staffeten videre til filminstruktør og forfatter Thomas Kvist Christiansen. Eller han har taget den.
- Arlette ønsker brændende, at historien om hendes liv, Holocaust og Auschwitz, skal fortælles, også efter at hun selv ikke længere kan fortælle den. Og at fortælle Arlettes historie er blevet en livsopgave for mig. Det giver ingen mening at sætte punktum nu, siger Thomas Kvist Christiansen til TVSYD.
Instruktøren og forfatter Thomas Kvist Christiansen tager rundt og viser sin film og fortæller historien om Arlette. Man kan se, hvor og hvornår på hans Facebook side, der hedder "Arlettes Andersens Historie".
Bogen om Arlettes Andersens liv er i øvrigt ved at blive oversat til fransk af direktøren for universitetsbiblioteket i Clermont-Ferrand Fabrice Boyer, og den skal udkomme på årsdagen for tyskernes arrestationer på universitetet i Clermond-Ferrand, den 25.november.
