Play

Kan læsning gøre mænd gladere? Forskere søger forsøgspersoner

Forskere vil undersøge, om læsning af litteratur kan hjælpe mænd, som enten er på vej på pension eller i den tidlige pensionsalder, til et bedre mentalt helbred. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Læs som mand" hedder projektet, som er i gang med at undersøge, om mænd i overgangsfasen fra arbejdsliv til pension kan blive både gladere og sundere af læsning.

Det kan være farligt at være mand og gå på pension.

Når mænd forlader arbejdsmarkedet, er de nemlig i særlig grad udsatte for at blive ramt af en række mentale sundhedsproblemer, som i sidste ende kan påvirke både det fysiske helbred og levetiden.

Men måske kan læsning gøre mænd i den aldersgruppe både gladere og sundere og måske endda forlænge livet.

Man ved, at det er sværere for mænd end for kvinder at omstille sig til nye livsomstændigheder.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

International forskning, tyder på, det er tilfældet, og nu har forskere på Statens Institut for Folkesundhed og Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet (SDU), sat sig for at undersøge, om læsning rent faktisk kan påvirke mænds mentale helbred og deres selvoplevede fysiske helbred.

Det er årsagen til, at forskerne nu efterlyser syd- og sønderjyske mænd i alderen 65-75 år, som har lyst at bidrage til forskningen ved at deltage i en tretimers workshop i Kolding den 8. september.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

I fare for ensomhed og depression

Når mænd er særligt udsatte, skyldes det ifølge forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, Anna Paldam Folker, en række faktorer.

- Noget af det, man ved, er, at det er sværere for mænd end for kvinder at omstille sig til nye livsomstændigheder, fortæller Anna Paldam Folker.

Vi vil gerne undersøge, om man kan gøre noget i den her livsfase, og om litteratur og det at læse sammen i grupper, er en vej ind i at arbejde med mening.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

- Det skyldes blandt andet, at mænds identitet ofte er knyttet til deres arbejde og deres arbejdsfællesskab, og måske har de også en tendens til ikke at forberede sig så meget på pensionisttilværelsen, siger hun.

Derfor kan overgangen til pensionisttilværelsen være forbundet med meningstab, ensomhed, nedsat livskvalitet, dårligt selvvurderet helbred og sågar depressioner.

- Vi vil gerne undersøge, om man kan gøre noget i den her livsfase, og om litteratur og det at læse sammen i grupper er en vej ind i at arbejde med mening, siger Anna Paldam Folker.

Anna Paldam Folker, forskningschef ved Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, håber, at mænd, der ikke har stor erfaring med at læse litteratur også vil melde sig, når der holdes workshop i Kolding den 8. september. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Ny forskning

Forskerne bruger guidet fælleslæsning som værktøj til at undersøge, hvordan læsning og samtale om det læste påvirker mænds oplevelse af mening og livskvalitet.

Princippet i guidet fælleslæsning er, at man læser sammen i mindre grupper i halvanden time en gang om ugen. En læseguide udvælger litteraturen og læser højt, og så er der pauser, hvor det læste diskuteres.

Hvis man har et godt mentalt helbred, så har man ofte også et bedre fysisk helbred. Det vil sige, at man har bedre chance for at blive mindre syg og lever længere.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Metoden er allerede udbredt, men der er aldrig forsket i, om og hvordan fælleslæsning påvirker ældre mænds mentale sundhed.

Det er det, forskerne nu vil afdække.

ph.d.-studerende, Mette Marie Kristensen (tv) og forskningschef Anna Paldam Folker, Statens Institut for Folkesundhed, bearbejder de data, der indsamles i projektet. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

 Søger især mænd, der ikke læser

- Vi planlægger nu en tre timer lang workshop for mænd i alderen 65-75 år i Kolding den 8. september, og vil meget gerne i kontakt med mænd, der kunne have lyst til at deltage i fælleslæsning, siger Anna Paldam Folker.

Vi vil meget gerne i kontakt med mænd, der ikke nødvendigvis er læsere i forvejen.

Anna Paldam Folker, forskningschef, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Hidtil har forskerne rekrutteret deltagere gennem Ældre Sagen, og mange af dem, der har deltaget, er i forvejen læsere.

- Men vi vil meget gerne i kontakt med mænd, der ikke nødvendigvis er læsere i forvejen, og det er blandt andet derfor, vi holder denne tretimers workshop, hvor vi gerne vil give interesserede mænd en smagsprøve på, hvad det vil sige at læse sammen i en gruppe.

Forskerne håber, at de gennem worksoppen kan finde nye grupper af mænd, der kan og vil bidrage til forskningen.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

Måske kan læsning holde mænd raske

Hvis fælleslæsning kan påvirke mænds velbefindende og deres egen oplevelse af et godt helbred, så tror forskerne, det også kan påvirke det faktiske helbred.

- Hvis man kan påvirke den mentale sundhed for den her gruppe af mænd, så kan det i sidste ende have samfundsøkonomiske konsekvenser, for hvis man har et godt mentalt helbred, så har man ofte også et bedre fysisk helbred. Det vil sige, at man har bedre chance for at blive mindre syg og lever længere, siger Anna Paldam Folker.

Peter Simonsen er professor i europæisk litteratur ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet. Han er læseguide for de mænd, der deltager i Læs som mand-projektet. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Det er professor i europæisk litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, Peter Simonsen, der er læseguide på fælleslæsningerne i projekt ”Læs som mand”.

Foreløbig har tre grupper af otte-ni mænd deltaget i fælleslæsningen som led i forskningsprojektet.

Peter Simonsen fortæller, at de mænd, der deltager i projektet, mødes en gang om ugen i otte uger. De har ingen "lektier for". Det er læseguiden, der vælger teksterne og læser dem op, når mændene mødes.

- Litteraturen giver dig en oplevelse af, at du ikke er alene. Både når du læser sammen med andre og alene, siger han.

Det er nemmere at tale om døden, og hvordan man ser den i øjnene, når det sker med afsæt i et digt af Klaus Rifbjerg, end når pilen for alvor peger på én selv.

Peter Simonsen, professor i europæisk litteratur, Institut for Kulturvidenskaber, SDU

Ifølge Peter Simonsen er litteratur en indgang til nye perspektiver på tilværelsen:

- Læsning udfordrer forestillingsevnen og tænkningen og det at være nysgerrig og undre sig over, hvor mærkeligt tilværelsen kan udforme sig. Både for én selv og for andre, siger han.

Erfaringen er, at de mænd, der har været med, har været glade for at deltage og kede af det, når projektet stoppede. fortæller Peter Simonsen.

Livet, døden og seksualiteten

Grunden til det er måske, at højtlæsningen giver mænd mulighed for at tale sammen om ting, de ellers går med alene.

- Højtlæsningen åbner for, at man kan snakke om livet, døden, kærligheden, seksualiteten. Det er nemmere at tale om døden, og hvordan man ser den i øjnene, når det sker med afsæt i et digt af Klaus Rifbjerg, end når pilen for alvor peger på én selv, siger Peter Simonsen.

Anna Paldam Folker er enig:

- Det, vi kan se, er, at læsning tilbyder en vej ind i et samtalerum, hvor man kan snakke om noget, der er meget personligt, uden at det bliver privat, siger hun.

Som led i projekt ”Læs som mand” bliver de deltagende mænd interviewet og svarer på spørgeskemaer undervejs, så forskerne kan følge med i, hvordan højtlæsningerne påvirker mændenes oplevelse af mening og velvære.

Sådan melder du dig til projektet

Hvis du er mand i alderen 65-75 år, og har lyst til prøve guidet fælleslæsning kan du melde dig til workshoppen i Kolding ved at skrive eller ringe til ph.d.-studerende Mette Marie Kristensen på mail memk@sdu.dk eller telefon 65 50 78 05.

Hun svarer også meget gerne på spørgsmål om projektet.

June bruger ikke ord, men dét hun siger er vigtigt

Bettina Rothhaus Møller byder ind til dialog ved at tale samme sprog som beboeren June.
Udgivet

Når beboerne på Rindbækhus 2 i Hedensted har deltaget i aktiviteter, har det hidtil været på grund af medarbejderne. Nu vil de vende det 180 grader, så beboerne selv fortæller, hvad de vil.

Lyde og bevægelser flyder mellem dem. Et opmærksomt blik er rettet mod Bettina Rothhaus Møller.

Hun sidder i skrædderstilling på en kontorstol og har smidt støvlerne. Det er ikke tilfældigt, eller fordi hun nyder at sidde sådan. Men hun har lært, at det er bedst sådan.

Overfor hende går June rundt i cirkler. Hele tiden med Bettina Rothhaus Møller i fokus.

Det er nok ikke sådan, de fleste vil føre en samtale, men det er lige præcis det, der foregår. June har autisme og bor på Rindbækhus 2 i Hedensted, og så taler hun ikke med verbale ord. Derfor prøver pædagog Bettina Rothhaus Møller at kommunikere med June ved svare på hendes bevægelser og lyde.

- June er begyndt at tage nogle initiativer selv, som vi ikke har set før. Hun er begyndt at komme lidt mere ud i fællesstuen, hvis hun gerne vil have kontakt med personalet, hvor hun siger sine lyde, siger Bettina Rothhaus Møller.

Det er lige præcis dét, det hele handler om. Bostedet er en del af et forskningsprojekt, hvor det netop handler om at lære personer med kommunikative handicaps behov at kende.

Intensive Interaction

Når man ikke kan føre samtaler med ord, så er man nødt til at være kreativ. Derfor har bostedets kommunikation med June indtil nu været igennem såkaldte konkreter, som helt lavpraktisk er nogle Lego-klodser, der viser, hvad hun skal.

Får hun en klods i hånden, ved hun, at der ligger noget i kassen, som hun skal forholde sig til. Det kan være en affaldspose, der skal i skraldespanden, eller bestik, når der skal spises.

- Hun er meget visuel, så derfor har hun sin konkretkasse. Det giver tryghed, og gør hende til en medspiller i sit eget liv. Vi skal ikke styre hende, hun kan godt selv, siger Bettina Rothhaus Møller.

Konkretkassen er med til at gøre June mere selvstændig.

Nu har de så taget skridtet videre, for i stedet for at fortælle June, hvad de gerne vil have hende til, så prøver personalet at lytte til hende, for at finde ud af, hvad hun gerne selv vil - uden at konkretkassen er i brug.

Bettina Rothhaus Møllers spejler derfor June ved at sætte sig i skrædderstilling uden sko på, og ved at sige de samme lyde som hende. På den måde har hun lært Junes sprog, og det har betydet, at hun flere gange har taget initiativer, som hun aldrig har gjort før.

Hendes kollega Casper Hammer arbejder også med intensive interaction, som tilgangen kaldes, hos en anden borger, og han oplever også store forskelle.

- Hende, jeg samarbejder med i projektet, har jeg kendt i snart tre år, og jeg har været frustreret over ikke at kunne hjælpe eller forstå hende bedre. Så for mig har det været dejligt, at vi har fået noget støtte og vejledning i, hvad man kunne prøve for at komme lidt mere ind under huden på borgerne. Så jeg må sige, det giver god mening, siger han.

Nu oplever Bettina Rothhaus Møller initiativer, som hun aldrig tidligere har gjort. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

Medarbejderne har skullet se bort fra deres meget strukturerede rammer på bostedet for at blive klogere på borgernes ønsker. Det har virket.

- Det er blevet tydeligere og mere forståeligt, hvor hun egentlig gerne vil hen, når man er sammen med hende, fortæller Casper Hammer, omsorgsmedarbejder.

Når de har skabt et fælles sprog, er det lettere for personalet at forstå, hvad borgeren ønsker i forskellige situationer.

- Borgerne har altid prøvet at kommunikere til os på den måde, de gør, vi har bare ikke altid set eller forstået det. Nu har vi trænet vores personale op i at få øje på på deres kommunikation og gå ind i det samspil, så det forhåbentligt giver borgerne en oplevelse af en samhørighed og at blive mødt og forstået som de individer, de er, siger Lind Einarsdóttir, tilbudsleder på Specialområdet Autisme i Hedensted.

Væk med rammerne

De kan ikke gøre det alene, og derfor har psykolog og stifter af Intensive Interaction Danmark, Ditte Rose Andersen, taget medarbejderne i hånden ved at lære dem forskellige redskaber og tilgange til kommunikationsformen.

- Intensive Interaction bygger på udviklingspsykologi, hvor budskabet er at for at lære mere om at kommunikere, skal vi vise, at du allerede kan. Det skal være nemt og tiltalende, så man får interesse for det, siger hun.

Derfor har medarbejderne i første omgang skullet observere borgerne, deres bevægelser og lyde, som de har gentaget, så borgerne får oplevelsen af, at de har en dialog med personalet.

- Det er vigtigt for alle mennesker at få opfyldt vores konkrete behov, men også at være én hvis behov bliver lyttet til. For at kunne danne en identitet, skal vi mærke, at vi bliver hørt og set - det er så fundamentalt for os mennesker, hvis vi skal føle os hele og betydningsfulde, siger hun.

Intensive Interaction

Intensive Interaction er en tilgang, som har til formål at skabe adgang til kommunikation og udvikle kommunikation sammen med mennesker, der har forhindringer med det.

I praksis har medarbejderne i opstarten siddet med en borger og hørt deres lyde, og når det har føltes rigtigt, har de prøvet at gentage dem. De har også prøvet at kigge derhen, hvor borgeren kigger, og prøvet at opfange, om det ser ud til at føles godt for borgeren, og om det vækker deres nysgerrighed. Her kan de få oplevelsen af, 'ah ser du det samme som mig'.

Hvis man skal hjælpe, skal man ikke bede dem om at gøre noget andet, for så får man sagt til dem, 'jeg ikke kan høre, hvad du siger'. Man skal svare på det, man kan se og høre.

Det har betydet, at de er blevet klogere på nogle af borgernes præferencer, for eksempel hvordan en borger kommer bedst igennem et vagtskifte.

Kilde: Ditte Rose Andersen

Når personalet fører dialogen på borgernes banehalvdel, så er det, de spørger om ''hvilke muligheder kunne der være for dig'' frem for ''hvilke af de fastlagte muligheder kunne du tænke dig''.

- Vi vil gerne se, om vi kan skabe mere indflydelse for autister. Opdage deres præferencer og meninger om ting, og se på, om de kan få en mere aktiv og myndig rolle, siger Ditte Rose Andersen.

Flere skal lære sproget

Bettina Rothhaus Møller har været på Rindbækhus 2 siden 2004 og vil gerne udvikle sig fagligt hele tiden.

- Vi har altid sagt, at vi er detektiver, fordi vi hele tiden er undersøgende på borgeren, vi er jo aldrig færdige. Der er sket så meget med vores borgere med Intensive Interaction. I opstarten var det måske 20 minutter, der var sat af til det, men i dag er det så lidt, der skal til, siger pædagog Bettina Rothhaus Møller.

Medarbejderne på Rindbækhus 2 i Hedensted har været i gang med projektet siden september, og de har planer om, at endnu flere skal tage udgangspunkt i den måde, borgerne allerede kommunikerer på.

Casper Hammer har haft et ønske om at forstå borgerne bedre, og nu har han fået muligheden. Foto: Emma Rixen Hedegaard, tvSyd

- Jeg tænker, at det kommer til at give mening i fremtiden, fordi der er flere borgere herude, som kunne have gavn af denne tilgang, siger Casper Hammer.

I alt seks medarbejdere har deltaget i forløbet med Intensive Interaction, men på sigt vil de gerne udbrede det til de andre cirka 150 medarbejdere på bostederne i Hedensted.

Vejle Boldklub solgt til 11 lokale forretningsmænd - også ny sportsdirektør på plads

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Vejle Boldklub holder pressemøde onsdag klokken 12.

Det var til Vejle Boldklubs årlige kick-off-arrangement i Vejle Musikteater, klubben præsenterede en ny investorkreds, som stadig indeholder blandt andre tidligere VB-anfører og nuværende direktør i DanCake, Klaus Eskildsen, som en af ejerne.

- Vejle Boldklub betyder meget for mange mennesker. Derfor er et dansk og lokalt ejerskab også den helt rigtige vej at gå for klubben nu. Det har været vigtigt for mig, at vi har skabt en model, der får dygtige mennesker til at ville gå sammen for at skabe en ny sportslig udvikling i VB, siger Klaus Eskildsen, der hidtil har ejet 40 procent af klubben, men nu får en større andel.

Her er Vejle Boldklubs 11 nye ejere

  • Claus Bagger-Sørensen

  • Steen Bagger-Sørensen

  • Preben Holst Nielsen

  • Henrik Aarup Svendsen

  • Magnus Althof Aarup Svendsen

  • Gustav Althof Aarup Svendsen

  • Allan Linck

  • Jesper Andresen

  • Bjarne Pedersen

  • Tage Pedersen

- Jeg har et glødende VB-hjerte, og den plan, der er præsenteret for os af Henrik Tønder, er den helt rigtige vej for Vejle Boldklub at gå. Den retning, den kan jeg mærke i hjertet, og den vil jeg som investor naturligvis bakke op om. Vejle Boldklub er en klub, der altid har betydet meget for mig, og derfor var det åbenlyst, at jeg gerne ville støtte op om et nyt ejerskab, siger en af de nye ejere, Preben Holst Nielsen.

I den nye aftale udtræder den moldoviske forretningsmand Andrei Zolotko fra ejerkredsen efter at have haft aktiemajoriteten i klubben siden 2016. Det har længe været offentligt kendt, at han ville skille sig af med sine aktier i Vejle Boldklub.

Mange fans var spændte på aftenens arrangement. Foto: Daniel Just Schram, tvSyd

Ny sportsdirektør præsenteret

Udover annonceringen af de rødblusedes nye ejerkreds, kom også et nyt ansigt på scenen.

48-årige Mikkel Hemmersam, der senest har arbejdet i belgiske Anderlecht, er ny sportsdirektør i Nørreskoven. De to parter har været i dialog i tre måneder om et muligt samarbejde, som blev præsenteret tirsdag aften.

- Klubben er dygtig på rigtig mange områder, og der er stor kontinuitet på ledelse af klubbens forskellige fagområder, og så er Vejle Boldklub en legendarisk klub i dansk fodboldhistorie. Jeg har haft gode samtaler med Henrik Tønder, og vi er enige om opgaven, og jeg har fået et klart mandat til at gøre det, der skal til, for at klubben både bliver stærkere og udvikler sig, fortæller Mikkel Hemmersam i en pressemeddelelse.

Også administrerende direktør, Henrik Tønder, er glad for den nye ansættelse.

- Det er vigtigt, at vi får så klare kompetencer ind, og Mikkel har et klart mandat til sit arbejde, og vi kommer til at trække på en stor erfaring, en dygtig leder og et ambitiøst fodboldmenneske. Det her er en stor dag for alle VB’ere, og nu får Mikkel tid til at kigge hele vores sportslige afdeling igennem og sætte ind de steder, hvor vi skal udvikle os for at blive endnu bedre i fremtiden, siger han.

Hemmersam har en fortid i både FC Nordsjælland og FC København.

Svingende periode

De seneste uger har været intet mindre end turbulente for Vejle Boldklub.

Den rumænske sportschef, Marius Adrian Nicolae, røg af posten den 31. januar og kun ni dage senere lå også en fyringsseddel på cheftræner Mihai Tejas bord.

Midlertidigt står Steffen Kielstrup og Johnny Mølby i spidsen for vejlenserne, der har første kamp i det nye år på søndag mod Silkeborg IF.

Opdateres...

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com