Mælkebønder lever på bankens nåde

Mælkeprisen har nået det laveste punkt i seks år. Festen er aflyst for de landmænd, der for et år siden jublede over at kunne udvide, da mælkekvoterne forsvandt.

Det er kun et år siden Jesper Kaack fra Troldkær ved Kolding investerede massivt i sin mælkeproduktion

Men nu hvor mælkeprisen er helt ned på en to-krone for et kilo mælk, kan han ikke skumme ret meget fløde af sin investering.

Og han er ikke den eneste.

Ifølge formanden, Kjartan Poulsen, i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, så vil den nuværende pris på mælk komme til at lukke flere landbrug.

Udbuddet af mælk er steget meget siden mælkekvoterne blev afskaffet for et år siden. Dengang havde Jesper Kaack store forventninger til fremtiden, og investerede 5 millioner kroner i flere køer og større stalde. Investeringen er han glad for, da det effektiviserer produktionen lidt.

Men ded Jesper Kaacks produktion tæller hver en øre. For hver øre prisen falder taber han nemlig 36.000 om året.

Nu hvor markedet er sat fri, er det op til mælkeproducenterne selv at få reguleret udbuddet af mælk.

Jesper Kaacks har dog en lille smule optimisme tilbage, og håber tidernes ugunst snart vender til det bedre. Blot 30-40 øres stigning per kilo, ville hjælpe meget på budgetterne.

Udviklingen går kun én vej lige nu. For to år siden i april 2014 kunnde mælkeproducenterne få 3,14 kroner per kilo mælk. I 2015 fik de 2,34 kroner, og til april i år falder prisen til 2,04 kr. per kilo mælk.

Arla regner med at antallet af konkurser blandt deres mælkeproducenter vil fortsætte den stigning, der har været de seneste par år.