Play

Se video: Obama dryssede guldstøv i 60 minutter

Uddrag af Obamas tale på SDU i Kolding.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama gæstede fredag SDU i Kolding.

Da Kaare Christensen vendte tilbage til aulaen på SDU efter sin Obama-fotografering på 1. sal, virkede han høj.

- Jeg er tilbage med Obama-guldstøv på mig, sagde han kort tid, før Obama gik på scenen.

- Han gav hånd og var meget venlig. Men det var nok en større oplevelse for mig end for ham, grinede en stolt Kaare Christensen, der var en af i alt 680 privilegerede personer, som fik lov at lytte til Barack Obama.

Forventningerne til Obamas besøg var enorme, og arrangør og publikum fik lige nøjagtigt, hvad de havde betalt for. Hverken mere eller mindre.

I har skabt et samfund, der er både dynamisk og fair, og som sikrer, at alle børn har en god start i livet. Den model giver Danmark stor indflydelse rundt omkring i verden

Barack Obama

Efter nøjagtigt 60 minutter forlod Obama scenen på SDU og begav sig mod Amsterdam. Selvom han ingen ekstranumre gav i Kolding, gik man derfra med Obamas udlægning af blandt andet demokrati, god ledelse og sin egen rolle efter otte år som præsident.

Det var Obamas fjerde visit i Danmark. Han var i København to gange i 2009 som præsident og har tidligere afsløret, at han også har været i landet på uofficielt besøg én gang tidligere.

Ros til danskerne

I en cocktail af smiger, humor og intelligens sørgede en af verdenshistoriens mægtigste mænd for at få sit publikum med sig fra begyndelsen.

- Mange tak til koldingenserne og danskerne for velkomsten og have sørget for spektakulært vejr. Danmark har konsekvent glimret på den internationale scene. Blandt andet for de fremragende danske designmøbler, indledte han sin tilstedeværelse med.

I den lidt mere seriøse afdeling, tilføjede han:

- I har skabt et samfund, der er både dynamisk og fair, og som sikrer, at alle børn har en god start i livet. Den model giver Danmark stor indflydelse rundt omkring i verden.

Obama fortsatte lovprisningerne af danskerne ved at fremhæve os som en nation, USA altid har kunnet regne med i militære anliggender.

- I en tid, hvor verden oplever så meget disruption, usikkerhed og angst, bør I være stolte og ikke tage jeres dejlige samfund for givet, understregede Obama.

Ingen vej uden om politik

Barack Obama holdt ikke en tale på SDU. Han svarede på spørgsmål fra Business Koldings direktør, Morten Bjørn Hansen, der gerne ville vide, hvorfor Obama sagde ja til jobbet som præsident i en tid med så mange problemer: økonomisk krise, høj arbejdsløshed og krige i Irak og Afghanistan.

- Det spurgte Michelle (Obama, red.) mig også om. Sandheden er, at jeg fra første færd ikke ville være politiker. Mine interesser i college var, hvordan jeg kunne hjælpe mennesker i  fattige kvarterer. Jeg har så siden indset, at der ingen vej er uden om politik, svarede Obama, der sad oppe på en scene i den fjerne ende af aulaen på SDU.

På stolerækkerne foran ham sad først de virkelige VIP’er i form af folketings- og byrådspolitikere, heriblandt flere ministre og royale. På de efterfølgende rækker sad erhvervsfolk og inviterede gæster, der for de flestes vedkommende havde lagt den nette sum af 12.500 kr. før moms for at komme ind.

Hvad vil du udrette

Men det var ikke kun en forsamling af jakkesæt, slips og kjoler. På den store trappe op mod 1. sal stod 200 studerende fra SDU.

Obama kom til magten i USA for ti år siden med en ungdommelighed, der ikke var set i årtier. Han taler ofte til studerende, så sent som først på måneden på University of Illinois. Også i dag rettede han sin opmærksomhed på den unge generation, da han forklarede sit syn på fremtiden for dem.

Jeg siger til mine egne døtre, at de skal tænke mindre på, hvad de vil være. Og mere på hvad de vil udrette.

Barack Obama

- Jeg siger til mine egne døtre, at de skal tænke mindre på, hvad de vil være. Og mere på hvad de vil udrette, sagde han.

- I stedet for at ville være præsident, bør de fokusere på for eksempel at passe børn, passe på miljøet eller hjælpe fattige mennesker. Ved at gøre det hver dag, bliver du god og får en tilfredsstillende karriere. De mest succesfulde mennesker, jeg kender, elsker bare at gøre, hvad de gør, forklarede Obama.

Stadig interessant efter pause

Normalt er det umuligt at sidde i en forsamling af denne størrelse uden, at mange sidder med deres mobil for at gå på Facebook eller tjekke mails. Det var ikke tilfældet i denne forsamling.

Alle var blevet bedt om at slukke og gemme mobilen væk under seancen. Hvis den kom frem, var det for at snige sig til et sjældent billede af manden ulasteligt klædt i habit. At en på de bageste stolerækker fik tændt for musik i et par sekunder, var billigt sluppet.

Alles øjne var rettet mod Obama, der stadig er en superstar og fylder rummet med seriøsitet og uhøjtidelighed.

Som for eksempel, da han skulle forklare, hvorfor han har holdt lav profil det første år efter at have været præsident.

- Folk var nok trætte af at se mig i fjernsynet hver dag i otte år. Og Michelle synes også, at det var en god ide, hvis jeg ville forblive gift med hende, forklarede han.

Ledelse handler om at lytte

Ikke nok med, at Obama med sine stærke retoriske evner kan fastholde et publikum og få det til at lytte. Ifølge ham handler ledelse nemlig også om at lytte.

- Lederskab begynder med, at man lytter - ikke snakker. Det forstår alle ikke, sagde han til salens fornøjelse.

- Der er skrevet mange bøger om lederskab. Ofte af folk, der aldrig har ledet nogen, tilføjede han til endnu en latter.

En leder skal efter Obamas mening være omgivet af mennesker med forskellige meninger.

- Sørg for at have mennesker omkring dig, der ikke går ligesom dig og taler som dig. Mine beslutninger om at finde Bin Laden eller løse finanskrisen havde kun en 60 procent chance for at lykkes. Derfor var det vigtigt, at alle muligheder var vendt, inden jeg traf min beslutning, sagde han.

- Lederskab handler samtidig om at omgive sig med de rigtige mennesker og give dem tillid. Lederskab handler om at skabe et team, hvor alle gør deres arbejde succesfuldt. Jeg tænker altid på, hvordan mine medarbejdere klarer sig. Ikke mig selv, tilføjede han.

Demokratisk problem

Cirka 60 procent af amerikanerne stemmer ved præsidentvalg, og kun lidt over 40 procent ved midtvejsvalg, som i år. Det er ifølge Obama et kæmpe problem for demokratiet generelt og USA i særdeleshed.

- Hvis under halvdelen af befolkningen stemmer, har demokratiet et problem. Så deltagelse er vigtig, siger Obama og demonstrerede, at han har sat sig ind i danske forhold.

- I har haft en varm sommer, og det er et problem for landbruget. Demokrati er ligesom en mark, den skal plejes for at kunne gro.

Årsagen til ulighed i verden havde han også et bud på.

- Hvis vi som samfund ikke adresserer problemet med ulighed, vil de få på toppen leve meget forskellige liv fra almindelige mennesker. For eksempel findes der byer i USA, hvor de rige ikke sender deres børn i den skole, som 80 procent af befolkningen går på. Pludselig gifter de sig med hinanden, bor i aflukkede områder og kommer ikke udenfor. Det får almindelige folk til at råbe: ”Jeg bliver ikke hørt”. Så opstår eksempelvis Brexit, sagde Obama, der ikke tog “Trump” i sin mund en eneste gang.

Efter 60 minutter sluttede en oplevelse, som de fleste sikkert vil huske resten af livet. De havde været vidner til en mand, der har skrevet verdenshistorie ved at blive den første sorte præsident i USAs historie.  Han førte USA - måske hele verden - gennem finanskrisen.

Obama udstråler coolness, værdighed og karisma. Han er den nabo, man gerne vil drikke en fadøl med. Han talte håb og fornyet energi ind i amerikanerne, da de havde allermest brug for det. Hvem vil ikke gerne være i samme lokale som det?

De ville SDU-studerende ihvertfald gerne. Med pift og hujen sendte de præsident Obama videre mod Amsterdam.

Tema

Obama i Kolding

Skolemad koster 5,6 milliarder – men hvad gider eleverne egentligt spise?

Udgivet

Der er for mange holdninger og overvejelser til den mad, vi spiser – ikke mindst blandt skoleelever. En milliondyr forsøgsordning skal afklare, hvordan en model for statslig finansieret skolemad kan se ud.

Løg, oksekød, kål og gulerødder braser på panden, og et stykke ristet rugbrød bliver toppet godt op med moset avocado i skolekøkkenet på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup i Haderslev.

Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Her er fire af skolens 9. klasses elever og de to folketingspolitikere Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Helena Artmann Andresen (LA) sat i stævne for hver især at lave deres bud på et godt skolemåltid.

En form for dyst kan man kalde det. Politikerne mod eleverne.

- Jeg er jo lidt en sucker for wraps med noget kød og nogle grøntsager, lyder den umiddelbare idé fra politiker Helena Artmann Andresen.

Elever og politikere får stillet de samme råvarer til rådighed til at kreere et lækkert skolemåltid. Foto: Kristoffer Hauervig Daugaard/TV SYD

I elevernes køkken er der helt andre tanker i gang for skolemåltidet.

- Planen er, at vi laver en varm ret med pasta. Og så nogle små halve wraps, som man måske kan tage med i hånden eller spise på stedet, lyder det fra Anna Iversen fra 9.C, der skal tilberede måltidet sammen med tre klassekammerater.

Dyr ordning

I programserien ”Politik i virkeligheden” har tvSyd inviteret en række folketingspolitikere væk fra Christiansborg og ud i den virkelighed, de bestemmer over.

En af de aktuelle diskussioner handler om, hvorvidt Danmark skal have en statslig finansieret skolemadsordning.

I november i fjor besluttede regeringen sammen med SF og Radikale at sætte gratis skolemad på Finansloven. En rigtig god ide, hvis man spørger Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Vi kan jo lave nok så mange spændende initiativer for at gøre vores skole bedre. Men hvis dem, der sidder der ikke er parat til at lære, fordi de er sultne hele tiden, så lærer de jo ikke noget, siger SF’eren.

Liberal Alliances Helena Artmann Andresen (tv.) er uenig med sin politikerkollega fra SF, når det gælder en mulig statslig finansieret skolemadsordning. Foto: Troels Sørensen/Tv Syd

Hendes politikerkollega fra Liberal Alliance er ikke modstander af, at skoleelever skal have ordentlig mad, men:

- Folkeskolen står med nogle ret alvorlige udfordringer, som handler om lærermangel, og som handler om, at hver tiende elev går ud af folkeskolen uden, at de har bestået dansk eller matematik. Det synes vi er vigtigere fokusområder, for det er enormt dyrt med en statslig skolemadsordning, siger Helena Artmann Andresen.

Skal give vigtige indsigter

Finansministeriet har beregnet, at en fuld indfasning af gratis skolemad til alle folkeskoler i Danmark vil koste i omegnen af 5,6 milliarder kroner årligt i 2028.

I første omgang er der derfor afsat omkring 850 millioner kroner til en forsøgsordning blandt 20.000 skoleelever. Den skal gælde på udvalgte skoler over hele landet fra sommeren 2025 og indtil 2028.

Og det er et positivt skridt, hvis man spørger Ghita Parry, der er formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Ghita Parry er formand for KOst- og Ernæringsforbundet. Foto: Kost- og Ernæringsforbundet

Hendes organisation har længe kæmpet for en skolemadsordning til folkeskoleelever.

Nu håber hun, at forsøgsordningen kan være med til at give nogle vigtige og nødvendige indsigter.

- En forsøgsordnings succes og effekt afhænger virkelig i høj grad af den mad, som serveres for børnene og de rammer, der vil være for frokosten. Skolemad er jo ikke et mål i sig selv, men det er derimod skolemad som mætter og som bidrager væsentligt til sundhed, trivsel, læring, dannelse og udvikling. Derfor er der et kæmpe potentiale, men lad os nu starte med den her forsøgsordning og se, om der er noget, der virker bedre end andet, siger formanden.

Skal vide at det virker

For måske er det ikke en dum ide at tilbyde skoleelever et alternativ til madpakken.

Tal fra Arla Fonden om unges spisevaner viser, at hver tredje unge jævnligt springer frokosten over.

Skolebørn og kostvaner

  • Forekomsten af overvægt stiger fra cirka 13 procent til cirka 18 procent på landsplan fra børnene starter i indskolingen til de går ud af folkeskolen.

  • En undersøgelse fra september 2024 viser, at kun 32 procent af de børn, der har madpakke med i skolen, spiser op.

  • Selvom 73 procent af forældrene i undersøgelsen hver dag sender en madpakke med deres børn, oplever 68 procent af forældrene ofte, at noget af maden eller hele madpakken ikke bliver spist.

  • Forældrene svarer i undersøgelsen, at det nok handler om, at børnene er kræsne eller maden kedelig.

  • 38 procent af forældrene svarer også, at de ikke har den fornødne tid til at lave madpakkerne spændende.

Kilder: LIDL og Too Good To Go I samarbejde med Megafon, Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Samtidig spiser to tredjedele af danske børn og unge mindst to gange uden for hovedmåltiderne hver dag.

Her vælger mange børn og unge hurtige og ofte usunde snacks.

I den ligning betyder barnets sociale baggrund også noget, for der er en stor social ulighed blandt børn og unge både i forhold til overvægt og kostvaner, fortæller Camilla Trab Damsgaard.

Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid

Camilla Trab Damsgaard, lektor og ernæringsforsker

Hun lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og har stået i spidsen for flere forsøg blandt elever, der viser gode effekter ved skolemadsordninger.

- Perspektivet på at have skolemadsordninger er jo, at så sikrer man, at alle børn får et sundt måltid, uanset hvilken social baggrund, de kommer fra. Og så er der sindssygt meget læring i det, som jeg også tror vil have nogle langtidseffekter, siger Camilla Trab Damsgaard og forklarer, at selvom hendes tidligere skolemadsprojekt viste, at skolemaden forbedrede børnenes kost, så findes der endnu ikke hårdtslående evidens for, hvorvidt skolemad virker på børns sundhed og læring.

Netop derfor er det vigtigt, at der bliver en god forskningsevaluering af de kommende forsøgsordninger, understreger hun.

En tur i Rema

Det med at springe frokosten over kender de også til i 9.C på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup, hvor skolemåltidet ofte ender med snacks og forskellige former for bakeoff fra Rema 1000.

- Jeg har haft lidt svært ved at have madpakke med. For jeg synes, at tanken om, at det skal ligge en hel dag i ens taske, er lidt klam, siger skoleelev Sophie Mosen, der køber sin frokost i Rema hver eneste dag.

- Hvis jeg køber noget derovre, så er det nok energidrik og en pizzasnegl, siger hun.  

Sophie Mosen (tv.) køber altid sin frokost i Rema 1000. Ofte bakeoff og energidrik. Foto: Tais Tullin/tvSyd

Men mange vil faktisk gerne spise sund mad.

Derfor hilser eleverne også ideen om en skolemadsordning velkommen.

- Det ville være ret lækkert, især hvis maden rent faktisk var god, og det var varieret mad. Både noget salat og nogle lune og kolde retter, så du selv kan vælge, foreslår Anna Iversen fra 9.C.

Inddragelse er vigtigt

At der gerne må være et udvalg afspejler sig også hos eleverne i skolekøkkenet, hvor den lille skolemadsdyst mellem politikere og elever nu skal afgøres.

Både kolde og lune retter. Det er elevernes taktik i skolekøkkenet. Foto: Tais Tullin/TV SYD

De fire 9. klasses-elever præsenterer en lun pastaret med tomat og bacon, små wraps med friskost og salat og ristet rugbrød med avocado.

Politikerne har derimod kun en enkelt ret på tallerkenen.

Nemlig gratineret burrito med fyld af oksekød og grøntsager. Og en klat guacamole som tilbehør.

Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden

Ghita Parry, formand for Kost- og Ernæringsforbundet

Kost- og Ernæringsforbundets formand, der også er uddannet økonoma, er mest begejstret for det hun ser på elevernes tallerken.

- Eleverne har formået at lave en frokosttallerken med variation. Den er indbydende og håndterbar og uden brug af for meget kød. Med lidt mere grønt har eleverne simpelthen knækket koden, lyder en hurtig madanmeldelse fra Ghita Parry, som tilføjer:

- Mit råd til politikerne: Kig eleverne over skuldrene og lær 'lækkerness' af dem. (klik på linket herunder for hele madanmeldelsen).

Forskellen på de to tallerkener illustrerer dermed noget ganske essentielt, som man heller ikke må glemme at tage højde for i de kommende forsøgsordninger med skolemad, mener hun.

- Elevinddragelse med stor fed streg under! Selvfølgelig skal man tænke over, hvorfor en 15-årig hellere vil gå på tanken eller i Rema. Men tænk nu, hvis skolemaden i kantinen var så god, at man havde lyst til at sidde sammen med sine kammerater og spise noget superlækker mad, som man måske også havde haft indflydelse på, siger Ghita Parry.

Skolemadsdysten på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup ender 1-0 til elevernes tallerken (tv.). Foto: Tais Tullin/tvSyd

Det er også en af de indsigter, som de to politikere har fået efter en dag i skolemadens tegn på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup.

- Det betyder alt, hvad eleverne tænker om maden, for det er jo dem, der skal spise det, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det er hendes politikerkollega enig i.

- Generelt synes jeg, vi er lidt for dårlige til elevinddragelse, så deres stemme er jo helt sikkert det, der også skal høres. Og jeg vil da også tage nogle ting med mig hjem fra i dag, lyder det fra Helena Artmann Andresen.

DF-politiker vil genrejse stor statue af tysk kejser i bymidte

Statuen af Kejser Wilhelm I
M
Udgivet

En tysk kejser skal atter rage i vejret og minde om den dansk-tyske historie, i sønderjysk by. Det mener Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

En 2,6 meter høj statue af den tyske Kejser Wilhelm I skal igen tone frem i Haderslevs midtby. Sådan mener DF-politiker, Peter Kofod, der bor i byen, skriver Der Nordschleswiger.

- Det må være på tide, at den kommer tilbage igen, fordi det jo er så central en del af Sønderjyllands historie med de tyske år indtil genforeningen.

- Det vil bringe balance og orden i tingene. Jeg vil elske at gå forbi den statue med min datter i klapvognen og forklare hende, at Haderslev, ligesom resten af Sønderjylland, engang har været tysk, siger Peter Kofod.

Peter Kofod (DF) Foto: TV SYD

Statuen blev i 1890 rejst i Haderslev af den tyske del af befolkningen, for at demonstrere, at de havde magten over Sønderjylland efter sejren i slaget ved Dybbøl i 1864.

- Det var en voldsom provokation, som handlede om at banke danskerne på plads. Budskabet var, at de nu var en del af Preussen – og altid ville være det, forklarer museumsdirektør på Museum Sønderjylland, René Rasmussen.

På torvet i Haderslev stod der fra 1890-1920 en statue af kejser Wilhelm 1.

Statuen klarede sig gennem både første og anden verdenskrig, men blev før genforeningen i 1920 pillet ned.

Når Peter Kofod ønsker, at den igen skal stå i Haderslev, er det muligt, fordi statuen sidenhen blev placeret på Museum Sønderjyllands udstilling på Sønderborg Slot.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
__cf_bm castr.com
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
_pk_id.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ref.1.e3b9 player.castr.com
_pk_ses.1.e3b9 player.castr.com
bitmovin_analytics_uuid player.castr.com
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com