Afghansk tolk idømmes 12 års fængsel for at have stukket sin hustru ihjel.
En afghansk mand, der har arbejdet som tolk for danske styrker i Afghanistan, er ved Retten i Sønderborg idømt 12 års fængsel for knivdrab på sin hustru.
Han er desuden idømt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.
Jeg var fuld, påvirket. Jeg kunne ikke styre mig
Said Bahram Sherzad
Den 27-årige kvinde blev stukket ihjel 29. januar på Asylcenter Aaløkke i Løgumkloster. Hun blev stukket med kniv 26 gange i hovedet og på kroppen.
Den 33-årige Said Bahram Sherzad nægtede at have haft til hensigt at dræbe hende, men erkendte vold med døden til følge.
- Jeg var fuld, påvirket. Jeg kunne ikke styre mig, sagde den tiltalte i retten og henviste til, at han forinden havde drukket en øl og en halv flaske whisky.
Der går nogle sekunder, så kan jeg høre datteren sige: Du har dræbt mor
Vidne i retten
Retten fandt, at knivstikkene var så mange og udført med så stor kraft, at manden måtte have indset, at kvinden sandsynligvis ville dø.
Et vidne har forklaret, at han talte i telefon med den 27-årige kvinde, da hun blev angrebet.
Pludselig lød der tumult i den anden ende af røret, fortalte vidnet, der er fætter til den tiltalte.
- Der går nogle sekunder, så kan jeg høre datteren sige: Du har dræbt mor, berettede vidnet i retten.
Den afghanske mand kom sammen med sin hustru og parrets fem børn til Danmark i august 2021.
De blev evakueret, da den islamiske bevægelse Taliban overtog magten i landet.
I første omgang måtte familien lade en få dage gammel datter blive i Kabul, da hun pludselig blev syg og måtte overlades til sine bedsteforældre.
Nogle dage senere blev familien genforenet i Danmark. Tolken fortalte efterfølgende til flere danske medier om den dramatiske flugt fra Kabul.
Kirken har en magt, de færreste kender til
Højen Kirke er ikke blot en kirke og en kirkegård. Kirken ejer også en stor del af lokalområdets jord, der blandt andet bruges til konventionelt landbrug.
Foto: Knud Erik Christensen
Kirken ejer masser af landbrugsjord, og langt det meste dyrkes på konventionel vis. Regler står i vejen for grøn omstilling i kirken.
Du ved det nok ikke. Men når du kører forbi en mark, er der stor chance for, at den ligger på kirkens jord. Sådan har det været siden dengang, præster blev aflønnet med præstegårde og land. De sidste mange år har præstegårdene ikke selv dyrket jorden, men Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordejer.
Langt det meste jord, cirka 8100 hektar, er bortforpagtet til landbrug. Kun 14 procent er økologisk drevet, mens kommunerne til sammenligning har 35 procent, og klimakampen banker på kirkedøren. For eksempel i Højen mellem Vejle og Kolding, hvor kirken råder over 24 hektar.
- Regeringens klimaplan har et mål om at få plantet 250.000 hektar skov. Så kirkens jord kan måske komme i spil til dét. Men der er nogle regler, som begrænser os i den grønne omstilling. For eksempel kan en landmand få tilskud, hvis han tager et stykke jord ud af drift, men det kan vi ikke få. Og vi har faktisk pligt til at få så mange penge ud af vores jord som muligt, siger Marcus Kring, som er formand for Højen Menighedsråd.
Marcus Kring er pensioneret landmand og formand for Højen Menighedsråd. Han forventer, at Folkekirkens jord bliver en del af planerne om at plante meget mere skov i Danmark.
Presset af lovforslag
Folkekirken taler nærmest aldrig med én stemme, og der er ingen samlet plan for den grønne omstilling. For det er ude i de enkelte menighedsråd, man tager beslutninger om jorden.
Men i 2020 blev Folkekirkens Grønne Omstilling stiftet for at sparke kirkens klimakamp i gang.
De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd
Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling
- Der kom et lovforslag om, at al kirkens jord skulle være økologisk. Det fik Folkekirken til selv at lægge sig i selen for en grøn omstilling. De færreste mennesker ved, at de virkelig kan gøre noget for klimaet, hvis de går ind i et menighedsråd. Men nu har vi fået kortlagt al kirkens jord, så vi bedre kan vejlede menighedsrådene, og mange er nået langt med de grønne tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder i Folkekirkens Grønne Omstilling.
Stort potentiale
Som stor jordbesidder sidder kirken på en stor magt. Projektlederen erkender, at kirken er bagud i klimakampen, når 86 procent af kirkens landbrugsjord dyrkes konventionelt. Men det giver omvendt et stort potentiale.
- De fleste andre anvendelser er bedre for klimaet og miljøet end konventionelt landbrug. For eksempel giver staten, styrelser og fonde støtte til skovrejsning og lavbundsprojekter. Og alene i 2023 blev der rejst 100 hektar skov på kirkelig jord, siger Jesper Rønn Kristiansen, som også nævner solceller og udskiftning af oliefyr som grønne veje frem.
Medlemmerne af menighedsrådene er i gennemsnit 68 år, så de er ikke vokset op med grøn omstilling. Men viljen er der, og der sker mange gode tiltag, siger Jesper Rønn Kristiansen, som er projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling.
Udover landbrugsjorden råder Folkekirken samlet over 2800 hektar skov - og cirka 5100 hektar kirkegårde, eng, kyst, veje, kirker, præstegårde og parkeringspladser.
Salg kan ikke betale sig
I Højen er halvdelen af jorden bortforpagtet til et konventionelt landbrug med malkekvæg og græsmarker. Resten rummer nærmest uberørt skov samt selve kirken, kirkegården og præstegården.
- Jeg synes, vi har en fin blanding, der både tager hensyn til biodiversitet og klima og til, at der stadig skal fremstilles nogle fødevarer i Danmark, siger Marcus Kring.
- Men giver det mening her i 2024, at kirken ejer land?
- Nej, det kan man godt diskutere, og det har vi også drøftet i menighedsrådet. Hvorfor skal kirken bruge tid på dét? Men nu får vi løbende penge ind til vores drift, og hvis vi sælger, må vi ikke selv beholde pengene. Så bliver pengene stående i stiftet. Så det gør vi ikke, siger Marcus Kring.
Mandag kom Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre med et budgetforlig, som de ikke involverede den konservative borgmester i. Her er, hvad vi ved om kuppet.
Mandag skulle partierne i Kolding byråd mødes for at diskutere høringssvar og forslag til budgetforliget for 2025.
Det troede Det konservative folkeparti i hvert fald, men blev mødt af et allerede indgået budgetforlig af de fire partier; uden kendskab eller involvering af de konservative.
Her er, hvad vi ved om dagens store skuffelse for Knud Erik Langhoff (C), borgmester i Kolding Kommune.
Det ved vi om budgetforliget i Kolding Kommune
1
Budgetforliget
Foto: Kim Gram, TV SYD
Indholdet af budgetforliget er endnu ukendt.
Der er dog enighed om forliget mellem Dansk Folkeparti, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.
Flere af disse partier har udtrykt ønske om at bruge penge på at fremme kommunen, mens Det konservative folkeparti prioriterer at afvikle gæld.
Borgmester Knud Erik Langhoff (C) har mandag ikke ønsket at udtale sig om budgetforliget til TV SYD.
2
Derfor gik forligspartierne udenom borgmesteren
Foto: Socialistisk Folkeparti
Årsagerne bag udeladelsen og anklagerne mod Knud Erik Langhoff og Det konservative folkeparti er forskellige for de fire partier.
Hovedbudskaberne er dog:
Dansk Folkeparti: Manglende indflydelse samt 'unødvendige nedskæringer'.
Socialistisk folkeparti: Brud på konstitueringsaftale om at holde skatter og afgifter i ro.
Socialdemokratiet: Politiske og prioriteringsmæssige uenigheder.
Venstre: Manglende initiativ til budgetsamtaler samt 'uambitiøse spareplaner'.
Hvorfor er det usædvanligt at undlade borgmesteren og hvilke konsekvenser har det?
Foto: Pressebillede, VIVE
Kurt Houlberg, professor i statskundskab på VIVE med fokus på kommunalpolitik, fortæller om dagens begivenhed:
- Det er usædvanligt, fordi borgmesteren sædvanligvis sidder for bordenden i økonomiforhandlinger og dermed vil være med i budgetprocessen. Der kan gå mange år mellem at borgmesteren ikke er en del af budgetforliget.
At lave et budgetforlig uden borgmesteren kan også have skadelige virkninger på samarbejdet fremover.
- Det svækker borgmesteren og borgmesterens position som forhandler, når han ikke er en del af budgetforliget. Det stiller ham simpelthen svagere i det kommende år og i andre typer forhandlinger, siger Kurt Houlberg.
Borgmesteren Knud Erik Langhoff har ikke ønsket at udtale sig om dagens budgetforlig til TV SYD. Det har Freddy Christensen, der er byrådmedlem for partiet dog.
- Jeg er vildt skuffet over, at de ikke har taget os ind. Vi har ikke været så langt fra hinanden. Vi når ikke engang at holde vores møde klokken 14:00, inden de går ud og laver et budget udenom os.
- Politik er nok sådan, at alle kommer videre på et tidspunkt, og tiden læger alle sår. Men jeg synes ikke det har været en særlig køn proces i dag. Samarbejdet skal fortsætte på en eller anden måde, og vi vil det bedste for borgerne, lød det fra Freddy Christensen.
Venstre afviser ikke fremtidigt samarbejde med Det konservative folkeparti
Foto: Ole Møller, TV SYD
Trods Venstre gik udenom borgmesteren og hans parti ved budgetforliget, afviser Jakob Ville (V) ikke at samarbejde med Det konservative folkeparti efter næste valg.
- Jeg vil da rigtig gerne stå sammen med de konservative efter næste valg.
- Jeg kan ikke bare lægge mig i slipstrømmen af dem i fire år og vente på, der kommer valg. Jeg har noget på hjerte, jeg vil rigtig gerne noget med den her by, og det fik jeg mulighed for nu, lyder det fra Jakob Ville.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
CookieConsent
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
JSESSIONID
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
csrftoken
instagram.com
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.