TV der bevæger dig

Alvorligt iltsvind truer Mortens levebrød

Et usædvanligt omfattende og alvorligt iltsvind plager lige nu Lillebælt og store dele af det Sydfynske Øhav. Det går ud over fiskebestanden, og for skipper Morten Kristiansen er det ødelæggende for forretningen.

Skipper Morten Kristiansen sejler dagligt ud på havet fra Fynshav med lystfiskere. Det kraftige iltsvind betyder, at han må sejle længere og længere væk hjemmefra for at kunderne kan få fisk på krogen. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Det ser idyllisk og fredeligt ud på overfladen, når MS Nana med en stille klukken glider ind i lystbådehavnen ved Fynshav.

Men under havoverfladen er der nærmest dødt mange steder i farvandet omkring Als. Og det bekymrer MS Nanas ejer og skipper, Morten Kristiansen.

De fisk, vi fanger, er nogle magre hunde. Det er som om, der ikke er føde til dem.

Morten Kristiansen, skipper MS Nana, Fynshav

Når han sejler ud med de lystfiskere, som han lever af at give en god oplevelse på havet, er udbyttet nemlig pauvert for tiden. Og det er sådan noget, der skaber panderynker hos en mand, hvis forretning er afhængig af, at havet er fuldt af fisk.

- Umiddelbart vil jeg sige, at der er færre fisk, for vi fanger ikke de mængder i år, som vi har gjort de senere år. Og de fisk, vi fanger, er nogle magre hunde. Det er som om, der ikke er føde til dem, siger Morten Kristiansen.

En ringe trøst

Dagens tur på havet med fem tyske lystfiskere har da heller ikke været noget at prale af:

- Vi startede i formiddags med torskefiskeri og fangede ikke noget. Så riggede vi om og gik efter fladfisk, og vi nåede også at fange nogle stykker, men det var ikke det store sus, fortæller Morten Kristiansen efter dagens tur på havet.

En hel uge i rap med nul, en eller fem torsk og 20 fladfisk, det vil folk ikke betale for.

Morten Kristiansen, skipper MS Nana, Fynshav

Men det er ikke dagens resultat i sig selv, der bekymrer.

- Man kan godt komme hjem en enkelt dag med nul fisk, men en hel uge i rap med nul, en eller fem torsk og 20 fladfisk, det vil folk ikke betale for, konstaterer den erfarne skipper.

00:19

Foto: Per Holst

Luk video

Hans eneste ”trøst” er, at det ikke ser bedre ud langs den tyske kyst, hvor iltsvindet er lige så alvorligt, så problemerne omkring Als sender næppe de tyske kunder i armene på konkurrenterne i Tyskland. Men det gør ondt alligevel:

- Vi har primært tyske kunder, og de er kede af det, så jeg kan mærke på bookingerne, at der er frafald. Det bliver ikke ved med at kunne være et levebrød, hvis det fortsætter den her vej, konstaterer Morten Kristiansen lakonisk.

Usædvanligt kritisk iltsvind

At iltsvind kan være årsagen, er Morten Kristiansen ikke i tvivl om:

- Ja, det er meget værre, end det plejer at være. Torskebestanden kom slet ikke op her i området rundt om Als efter sidste års iltsvind, og her efter sommeren er det gået helt i stå igen. Jeg vil næsten sige, at vandet herude er ved at være dødt, siger han.

Ifølge Miljøstyrelsens iltsvindsrapport for september 2020, som er lavet af Nationalt Center for Miljø og Energi ved  Aarhus Universitet på baggrund af Miljøstyrelsens målinger, har iltsvind kun én gang de seneste 12 år ramt et område, der er så stort, som det der har ramt de indre danske farvande i september i år.

Kortet er fra iltsvindsrapporten, som er lavet af Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen. De røde områder er særligt kritisk ramt af iltsvind. Foto: Kilde: Miljøstyrelsen

Ifølge rapporten dækker iltsvindet nu et 4.400 kvadratkilometer stort område, og der er kraftigt iltsvind i knapt 30 procent af det ramte område.

- De hårdest ramte områder var Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og tilhørende sydøstjyske fjorde samt Det Sydfynske Øhav, skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

Særligt kraftigt er iltsvindet altså netop i området omkring Als, hvor Morten Kristiansen holder til.

Intet lys forude

Hos foreningen ”Hjælp Lillebælt” tror styregruppemedlem John Thomsen ikke, der umiddelbart er håb forude for Morten Kristiansen og de lystfiskere, der holder af at kaste snøren på åbent hav i Lillebælt.

Lillebælt dør stille og roligt. Der er færre og færre fisk, og situationen forværres fra år til år.

John Thomsen, styregruppemedlem, "Hjælp Lillebælt"

 - Lillebælt dør stille og roligt. Der er færre og færre fisk, og situationen forværres fra år til år, siger John Thomsen.

- Vi ser ikke nogen bedring, så vi kan gøre os forhåbninger om, at det forbedrer sig, uden at man laver nogle indsatser.

Med andre ord: Situationen i Lillebælt og det Sydfynske Øhav, som også er hårdt ramt af iltsvind, kræver handling.

John Thomsen er styregruppemedlem i foreningen "Hjælp Lillebælt". Foreningen har sendt et brev til Fødevare- og Fiskeriminister Mogens Jensen (S) med seks indsatspunkter, som alle kan bidrage til at redde Lillebælt. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

 

Sidst jeg dykkede på et vrag, var der døde krabber, der bare lå rundt omkring kanten.

Bo Kruse, biolog og dykker, Sønderborg

En ond iltfattig cirkel

Det er ikke kun lystfiskerne i Lillebælt og det Sydfynske Øhav, der mærker konsekvenserne af årets omfattende iltsvind i de indre danske farvande.

Biolog og dykker Bo Kruse er alarmeret over det syn, der møder ham på havbunden, når han dykker:

- Når man kommer ud på 20 meter dybt vand, så møder du en lagdeling af vandet, hvor det bliver mørkt, og sidst jeg dykkede på et vrag, var der døde krabber, der bare lå rundt omkring kanten, og søanemonerne havde ligesom lukket sig sammen, fordi de ikke kan opretholde livet i det vand, der er derude i øjeblikket, fortæller Bo Kruse.

Han fortæller, at temperaturerne på havbunden er relativt høje:

Hver sommer har vi det her iltsvind. Det rammer hårdere og hårdere, og i år der er det ekstraordinært.

Thomas Evald, formand og instruktør, Dykkerklubben Poseidon, Als

- Når du kommer ned på 20 meter vand, og vandet stadig er 8-12 grader, er det et problem. Varmt vand kan nemlig ikke indeholde særlig meget ilt, og da levende organismer bruger mere ilt, jo varmere omgivelserne er, så har du altså et større behov for ilt dernede – samtidig med at vandet kan binde mindre ilt.

Havbund i forfald

I dykkerklubben Poseidon på Als bekræfter formand og dykkerinstruktør Thomas Evald problemet.

- Vi oplever en havbund, der er i forfald. Vi har fulgt den igennem en lang årrække, og vi kan se, at der bliver mindre liv, og det gælder både fisk, planter og dyreliv generelt, siger Thomas Evald, og fortsætter:

- Hver sommer har vi det her iltsvind. Det rammer hårdere og hårdere, og i år der er det ekstraordinært, siger han.

Stands muslingefiskeriet

Også de lokale borgmestre i både Sønderborg og Aabenraa Kommuner er bekymrede over iltsvindet, som de mener forværres af intensiv skrabning af muslinger i Aabenraa og Flensborg fjorde.

Så stor er bekymringen, at de to borgmestre har bedt Fødevare- og Fiskeriminister Mogens Jensen (S) om at standse muslingefiskeriet. Men forgæves. Ministeren mener ikke, muslingefiskeriet er årsag til iltsvindet.

Når de kommer ind med bådene, så river de ålegræsset med op, når de fanger muslingerne, og det er et stort problem.

Thomas Andresen, borgmester (V), Aabenraa

Afslaget får dog ikke borgmester Thomas Andresen til at opgive kampen for at få standset skrabningen af muslinger.

- Vi kan se, at når de kommer ind med bådene, så river de ålegræsset med op, når de fanger muslingerne, og det er et stort problem, siger Thomas Andresen.

Han vil derfor igen forsøge at få ministeren i tale.

Læs også Trods protest: Muslingefiskeri i Flensborg Fjord forbydes ikke

Muslinger er vigtige for havmiljøet, da de er med til at rense vandet, og ålegræsset er med til at ilte det.

Et mange-armet monster

Ifølge John Thomsen og Hjælp Lillebælt kræver det en indsats på en lang række områder, hvis Lillebælt skal genoprettes, og fiskene skal vende tilbage.

Fiskene er nemlig ikke kun væk, der hvor der er iltsvind. De er også i stort omfang væk i den nordlige del af Lillebælt, hvor iltsvindet ikke er alarmerende.

I et brev til Fødevare- og Fiskeriminister Mogens Jensen lister John Thomsen seks indsatsområder op. Udover reducerede kvælstofudledninger peger foreningen – lige som borgmestrene – på, at muslingeskrab og trawlfiskeri skal standses flere steder, fladfisk skal fredes i gydeperioden, havdambrug i Lillebælt skal nedlægges, og kommunerne skal standse klapning af slam i Lillebælt og på Trelde Næs, hvor Kolding Kommune planlægger at dumpe store mængder bundslam fra Marina City.

Læs også Strid mellem nabokommuner: Fredericia vil ikke have Koldings slam

På overfladen ser alt idyllisk ud. Men under idyllen gemmer sig en anden og bekymrende virkelighed. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Sæt jer ned for find ud af hvorfor

Tilbage på MS Nana tror Morten Kristiansen ikke på, at det er overfiskeri, der er årsag til, at han må sejle længere og længere væk hjemmefra med sine kunder for at finde fisk.

Ifølge ham er det gået ned ad bakke de seneste seks-otte år:

- Hvis vi tager torskefiskeriet, så begyndte det at gå ned ad bakke i 2012-13-14 fortæller han.

En lystfisker gerne skulle kunne fange ti fisk til spanden, så han har til familien til om aftenen og måske til dagen efter eller til svigermor, og det kan vi ikke holde i år. Desværre…

Morten Kristiansen, skipper MS Nana, Fynshav

Også han mener, det er tid til handling:

- Jeg mener, man skulle sætte sig ned og sige, hvad er der galt? Hvorfor forsvinder fiskene? Hvad er galt med vandet? Leder vi for meget lort ud fra os mennesker? Er rensningsanlæggene ikke gode nok? Kan de ikke vaske kemien ud, siger Morten Kristiansen.

- En lystfisker gerne skulle kunne fange ti fisk til spanden, så han har til familien til om aftenen og måske til dagen efter eller til svigermor, og det kan vi ikke holde i år – desværre…

 

Mest sete på tvsyd.dk