Borgmester: Vi har lært af sagen

- Vi har lært, at vi fremover skal være mere vedholdende, siger Sønderborgs borgmester, Aase Nygaard, om dom i omfattende sag om incest.

Sagen, hvor en egyptisk far fra Sønderborg er blevet idømt ni års fængsel for omfattende sexmisbrug af sine børn, har gjort dybt indtryk på Sønderborgs borgmester, Aase Nygaard (Fælleslisten).

.

"Dybt, dybt tragisk"

Misbruget begyndte allerede i 2002, men først i 2009 skred politi og kommune ind, og faderen blev varetægtsfængslet. Forinden havde der dog været flere anmeldelser om familien til både politi og kommune, men de blev henlagt som grundløse.

- Min umiddelbare reaktion på dommen i dag er, at det er dybt dybt tragisk, at der ikke har været nogle voksne i umiddelbar nærhed af de børn, der har været i stand til gribe ind.

 

Fortielser og løgne

Sagen viser, hvordan lukkethed, fortielser og løgne kan lægge slør ud, der gør det svært for en kommune at agere, som vi burde have gjort, siger Aase Nygaard og tilføjer:

- Vi har lært, at vi fremover skal være mere vedholdende, end vi har været i denne sag.

Ankestyrelse undersøger

Sagen opstod før kommunalreformen i den daværende Sønderborg Kommune.
 
Socialminister Benedikte Kiær (K) har bedt Ankestyrelsen undersøge kommunens håndtering af sagen, hvor faderen i årevis misbrugte tre af sine døtre stort set dagligt. Styrelsen ventes at aflevere en rapport om sagen senere på måneden til ministeren.

- Det ser vi meget frem til, siger borgmester Aase Nygaard

Fakta om Sønderborg-sagen