Motiv: Drabene var hævn

Bag dobbeltdrabet i Møgeltønder står måske et seksuelt misbrug af drabsmanden som barn.

Til Ekstra Bladet fortæller Sten Mamsen, bror og søn til de to drabsofre, at hans tiltalte barndomsven Andreas Linnet, i dag vil forklare i retten i Sønderborg om mtivet bag dobbeltdrabet. Hans motiv skulle være hævn udløst af dyb forbitrelse over, at han angiveligt blev misbrugt seksuelt som barn.
Den 68-årige Elke Mamsen skulle have sørget for at hemmeligheden ikke blev brudt og hendes 42-årige søn Hans skulle have begået de seksuelle overfald. De blev begge drabt af knivstik.

Pillede Hans?

Overfor Ekstra Bladet bekræfter Sten Mamsen og nære venner af de berørte genbofamilier i Møgeltønder nu for første gang, at Sønderjyllands Politi som led i efterforskningen har spurgt intenst ind til, at den retarderede ?Lille Hans? for mange år siden skulle have pillet ved den 10 år yngre Andreas.

En genert mand

? Ja, det har politiet også spurgt mig om. Det er umuligt at vide, hvad der er foregået for 30 år siden, men mit svar er, at det er helt ude i hampen. Jeg er sikker på, at Hans ikke kan have gjort noget ved Andreas. Han var så genert dengang, at det var stort, hvis man fik en krammer af ham, siger Sten Mamsen.

Bundærlig

Sten Mamsen afviser også, at nogen i familien skulle have hørt om seksuelle overgreb. Han er ikke i tvivl om, at hans mor ellers ville have taget sagen op med genboerne.
? Ja da. Hun var så bundærlig, siger Sten Mamsen.

Lille Hans og Elke blev begravet den 29. september sidste år. De tog samtidig deres version af historien med sig i graven.