Prinsesse til 50 års fødselsdag

Egernsundbroen fylder 50 år - og Prinsesse Benedikte er æresgæst

Lørdag den 23. juni fylder Egernsundbroen 50 år, og i dagens anledning kommer Prinsesse Benedikte forbi.

Prinsessen afslører en jubilæumsplade på broen ved 14-tiden - og forinden er der festtaler ved både borgmester Erik Lauritzen og kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt.

Broen blev indviet i 1968, og i dag krydser mere end 9.000 biler broen dagligt. Prinsesse Benedikte var også med for 50 år siden - hun indviede broen. 

Prinsesse Benedikte indviede broen for 50 år siden - nu kommer hun også og fejrer fødselsdagen.
Prinsesse Benedikte indviede broen for 50 år siden - nu kommer hun også og fejrer fødselsdagen.
Foto: Michael Drost-Hansen, Ritzau Scanpix

Der er fest i området hele dagen, og om aftenen er der fællesspisning og Sct. Hansbål på vandet. Egernsund Borgerforening, byens frivillige brandværn, Kulturhuset Den Gamle Skole og Egernsund Kultur- og Idrætsforening står bag arrangementet.