Kloak-kludder i hver anden kommune

Man skal passe på med at bruge ordet kaos – men det er et ord, der presser sig på, når man dykker ned i de kommunale indberetninger af, hvor meget opblandet regn- og urenset spildevand, de sender ud i naturen hvert år, når regnskyl fylder kloakkerne op, så de flyder over.

Syv ud af 14 syd- og sønderjyske kommuner har i varierende grad givet forkerte tal videre til Miljøstyrelsen i årene 2014-2019 i deres årlige indberetninger af, hvor stort næringsindholdet er i det opblandede spildevand, de lukker ud i vandmiljøet.

Det viser en aktindsigt, TV SYD har fået i Miljøstyrelsens punktkildedatabase, PULS.

Både Esbjerg, Varde, Sønderborg, Hedensted, Tønder og Aabenraa kommuner har indberettet mindre, end de skulle.

De største afvigelser i kommunernes indberetninger skal findes i Vejen Kommune, som siden 2014 kun har indberettet ét af sine 59 overløb til Miljøstyrelsen.

Akut forurening

- De næringsstoffer, kommunerne lukker ud, ender ofte i vandløbene, og her kan det give akutte forureninger, som kan slå stort set alt levende i vandløbet ihjel, når de kommunale kloakker flyder over, fortæller Kaare Manniche Ebert, som er miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Derfor kan de kommunale overløb være et stort problem, selvom de kun bidrager med en-to procent af de samlede udledninger af kvælstof til miljøet.

Tabel: Der findes i alt 4.500 fælleskloakerede overløb i Danmark. Ifølge den seneste opgørelse fra PULS 2019, ligger 753 af dem i de 14 syd- og sønderjyske kommuner. Kilde: Miljøstyrelsen

Udledningerne er nogle steder også et problem for badevandet.

Ifølge Aabenraa Kommunes spildevandsplan kan det for eksempel være tilfældet på stranden i Aabenraa by.

I spildevandsplanen vurderer Aabenraa Kommune, at ”overløb fra fælleskloakerede områder kan være medvirkende årsag til, at badevandskvaliteten kan få svært ved at opfylde målsætningen” på Sønderstrand på Flensborgvej.

Det er ellers her, folk fra Aabenraa mødes og går i vandet, når vejret er godt.

91 pct skudt ved siden af

Netop Aabenraa er en af de kommuner, der ikke har haft styr på indberetningerne af, hvor meget næringsindhold og organisk stof (madrester, afføring og lignende), der lukkes ud med kommunens overløb.

Men også Tønder Kommunes indberetninger har været stærkt fejlbehæftede.

De to kommuner har i årene 2014-19 indberettet mellem 63 og 91 procent færre næringsstoffer og organisk stof, end de skulle.

Usikre tal

Kommuner kan vælge at indberette deres egne målinger, hvis de har nogen, og hvis de er gode nok.

Hvis de ikke har egne målinger, skal de beregne deres udledninger ud fra nogle typetal, som Miljøstyrelsen har fastsat på baggrund af styrelsens egne målinger af, hvor meget fosfor, kvælstof og organisk stof, opblandet regn- og spildevand indeholder.

Bo Skovmark, som er ingeniør i Miljøstyrelsen og ansvarlig for PULS-databasen, som kommunerne indberetter deres udledninger til, forklarer, at typetallene er et beregnet gennemsnit.

- De passer ikke alle steder. Der er op til 110 procents usikkerhed, også når man bruger de tal. Men set som et gennemsnit passer de, og det er det bedste værktøj, vi har, hvis der ikke findes konkrete målinger, siger Bo Skovmark.

Udvalgt til at få hjælp

I PULS-databasen kan man se, at både Aabenraa og Tønder kommuner har brugt de formler, der skal anvendes på rent regnvand, som ledes ud af separatkloakerede regnvandsudløb i stedet for de formler, der skal bruges, når kloakkerne løber over.

- Så har man jo brugt en koncentration, der er en faktor fem forkert - så bliver udledningen jo en femtedel mindre eller større afhængigt af hvilken vej, man har brugt tallene forkert, siger Bo Skovmark.

I efteråret 2019 besluttede miljøminister Lea Wermelin (Socialdemokratiet), at der skulle sættes penge af til at hjælpe ti af landets kommuner med at få styr på deres indberetninger af overløb, fordi indberetningerne var så fejlbehæftede.

Fem kommuner endte med at få hjælp – heriblandt Tønder og Aabenraa kommuner, som nu begge er i gang med en større kulegravning af deres overløb.

Vupti – fem nye overløb

Undersøgelserne i Aabenraa Kommune har foreløbigt sat fem overløb på landkortet, som ikke tidligere har indgået i kommunens opgørelser, og otte overløb er fjernet fra opgørelsen, fordi der ingen overløb har været.

Kommunens spildevandsselskab, Arwos, har desuden fundet ud af, at kommunen fejlagtigt har indberettet seks overløbsbygværker til at udlede nul m3. Den fejl vil nu blive rettet.

Direktør for Teknik & Miljø i Aabenraa Kommune, Ditte Lundgaard Jakobsen, forklarer, at der ”hidtil ikke været et klart overblik over alle bygværkerne i Aabenraa Kommune. Arwos er derfor ved at gennemgå alle bygværkerne fysisk”.

- Arwos har også fået foretaget modelberegninger af, hvor belastede overløbsbygværkerne er. Beregningerne skal blandt andet anvendes til indberetningen for 2020 de steder, hvor overløbsmængderne ikke er målt, og danne grundlag for en prioriteret indsats i forhold til de mest sårbare recipienter, skriver Ditte Lundgaard Jakobsen i en mail til TV SYD.

Dramatisk fald i udledninger

I Aabenraa Kommune er kulegravningen af overløbene langt fra slut.

Kommunen oplyser til TV SYD, at man forventer at have overblik over sine udløb inden udgangen af 2021.

Foreløbigt har undersøgelserne af fejlkilder ført til en dramatisk nedgang i mængden af overløbsvand, som indrapporteres til Miljøstyrelsens database, PULS.

I årene 2014-2018 varierer indberetningerne fra Aabenraa Kommune mellem 537.000 m3 og 341.000 m3 opblandet regn- og spildevand om året, men efter kommunen har fået konsulenthjælp, falder indberetningerne i 2019 helt ned på bare 60.000 kubikmeter – altså en brøkdel af den mængde spildevand, kommunen normalt har indberettet.

Det bedste bud vi har

Indberetningen ligger langt under, hvad de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjylland indrapporterer til PULS i 2019, som var et usædvanligt vådt år.

Her ligger Kolding Kommune – som er langt fremme med konkrete målinger af sine overløb – helt oppe på 1.232.148 m3 i 2019, mens Tønder Kommune – som også får konsulenthjælp til sine overløb – ligger på 143.000 m3, hvilket er tæt på en halvering af kommunens indberetninger i årene 2014-2017. I tørkeåret 2018 indberettede Tønder kommune 70.000 m3 overløbsvand fra 38 overløb.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet
*Fanø Kommune har ingen fælleskloakerede overløb.
**Vejen Kommune indberettede i årene 2015-2019 kun ét af sine 59 overløb - derfor det lave tal.
*** Aabenraa Kommune indberettede i 2017 536.858 m3 opblandet kloak- og regnvand, og i tørkeåret 2018 340.862 m3. Kommunen er nu i gang med at få styr på sine spildevandsoverløb.

Ifølge Ole Stokholm Lauridsen, som er teamleder i Miljø i Aabenraa Kommune er de 60.000 m3 overløbsvand det bedste bud, kommunen har lige nu på, hvor meget overløbsvand, der udledes.

TV SYD har spurgt kommunen, om den store forskel er udtryk for, at kommunen hidtil har indberettet alt for store mængder overløbsvand, eller om man nu indberetter for små mængder.

- De tal du har fået, er den viden, vi har nu, og vi ved godt, at den er behæftet med meget stor usikkerhed, siger Ole Stokholm Lauridsen.

Grundlæggende fejl

I Tønder har granskningen blandt andet afsløret, at der er steder, hvor overløbsbygværker ikke har haft et opland med veje, hustage, parkeringspladser eller lignende arealer, som afleder regnvand til det kloaksystem, der fører til bygværket, som løber over, når det regner kraftigt eller længe.

Det er med andre ord grundlæggende data om kommunens overløb, der har manglet og umuliggjort en korrekt indberetning til Miljøstyrelsen.

Ifølge afdelingsleder i Industri og Vandmiljø, Miljø og Natur i Tønder Kommune, Lene J. Øvig, er Tønder Kommune nu i land med at rette de fejl for 2019 og 2020.