Spildevand hældes i bæk og ender i beskyttet område - kommune glemte at indberette det i årevis

Tuesbøl Bæk i Vejen Kommune skriger efter ilt. Det lille vandløb bliver kvalt af næringsstoffer, som blandt andet kommer fra et spildevandsrør i bækken, som ifølge Vejen Kommunes data slet ikke eksisterer.

- Det er synd. Det er et lille fint vandløb og kan blive et lille fint vandløb.

Lars Hammer-Bek dunker en landmålerstok ned i gruset på bunden af Tuesbøl Bæk.

Det er sådan et sted, laks og ørreder ville elske at gyde, konstaterer han. Men den økologiske tilstand i vandløbet er alt for dårlig til det. Sådan har det været i årtier.

Årsagen skal efter al sandsynlighed findes ved Brørup Renseanlæg. Hvert år sender anlægget omkring 900 millioner liter renset spildevand ud i det spinkle vandløb, som munder ud i Holsted Å. Plus det løse.

Lars Hammer-Bek er frivillig opsynsmand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han tjekker åer og vandløb og er bekymret over iltmanglen i Tuesbøl Bæk ved Brørup
Lars Hammer-Bek er frivillig opsynsmand for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han tjekker åer og vandløb og er bekymret over iltmanglen i Tuesbøl Bæk ved Brørup
Foto: Pia Thordsen/ TV SYD

Det ”løse” er en ukendt mængde urenset spildevand. Optagelser, Lars Hammer-Bek har lavet, viser, at der sendes kaskader af antracitgråt spildevand ud i bækken, når skyerne brister, og renseanlægget fyldes op og løber over.

- Det er et problem, at man har et rensningsanlæg, der udleder vand i så lille et vandløb. Men det store problem er overløbet, siger Lars Hammer-Bek, som er frivillig vandplejemand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

Han bruger en stor del af sin fritid på at holde øje med, hvordan de lokale vandløb har det. Og Tuesbøl Bæk har det ikke godt.

Et overløb der ikke findes

At der overhovedet findes et spildevandsoverløb – i fagsprog kaldet et ”bypass” – fra Brørup Renseanlæg, undrer Bo Skovmark, som er civilingeniør i Miljøstyrelsen. Han har ansvaret for at samle data sammen om kommunernes såkaldte ”regnbetingede udledninger”.

Overløbet ved Brørup Renseanlæg er nemlig ikke at finde i Miljøstyrelsens database, og det er derfor tilsyneladende nyt for Miljøstyrelsen, at der er et bypass på stedet.

Overløbet ved Brørup Renseanlæg der udleder spildevand i bækken, når renseanlægget ikke kan følge med de store vandmængder. Ifølge kommunens indberetninger til Miljøstyrelsen findes dette rør slet ikke - men nu bliver der gjort noget ved det.
Overløbet ved Brørup Renseanlæg der udleder spildevand i bækken, når renseanlægget ikke kan følge med de store vandmængder. Ifølge kommunens indberetninger til Miljøstyrelsen findes dette rør slet ikke - men nu bliver der gjort noget ved det.
Foto: Lars Hammer-Bek

En forespørgsel hos Vejen Kommune viser, at røret fra renseanlægget ud i bækken – også kaldet et overløb – slet ikke er registreret, selvom det har været der i årevis. En fejl kommunen først opdager, da TV SYD gør opmærksom på problemet:

- Det er en af de fejl, der er ved at blive rettet med årets indberetning. Der vil overløbet blive oprettet, og målte mængder indberettet. Der er ikke givet en udledningstilladelse på overløbet, skriver Vejen Kommune i en mail til TV SYD. 

Flygter for livet

En udledningstilladelse er ellers lovpligtig, og danske kommuner er forpligtede til hvert år at sende data om mængden af overløb fra både fælles- og separatkloakerede kloakker og andre punktkilder til Miljøstyrelsens punktkildedatabase PULS.

Det er også kommunernes ansvar at lægge data ind om overløbs og renseanlægs fysiske placering.

Kommunerne skal indberette hvor meget vand, hvor mange overløb, hvor meget organisk stof og hvor mange næringsstoffer, der udledes fra hvert enkelt overløbsbygværk i kommunen.

Det er det organiske stof og næringsstofferne, der er årsag til problemerne i Tuesbøl Bæk.

Organisk stof er for eksempel alt det fedt og de madrester, der løber i kloakken fra køkkenvasken, og det vi skyller ud i toiletterne.

Næringsstoffer og organisk stof bruger nemlig ilten i vandløbet, når det nedbrydes, så fisk og smådyr enten flygter for livet eller dør.

Og de stoffer har Vejen Kommunen ikke indberettet siden 2014.

Travlt med at rette fejl

Det er endnu en fejl, Vejen Kommune ikke har opdaget, før TV SYD begynder at spørge ind til, hvorfor der kun er indrapporteret overløb fra ét fælleskloakeret overløbsbygværk i årevis i hele Vejen Kommune.

Et overløb eller et ”overløbsbygværk” er en slags ventil, der er sat på kloakken, så vandet kan løbe ud i en sø, et vandløb eller et kunstigt bassin, når det regner længe eller kraftigt. Ventilerne er lavet for at forhindre oversvømmelser i gader og bygninger. 

Sådan ser et overløbsbygværk i Vejen by ud. Når det regner meget, blander vandet i kloakken sig med regnvandet. Når kloakrøret er fyldt op, skvulper noget af det over og ledes ud i Vejen Å.
Sådan ser et overløbsbygværk i Vejen by ud. Når det regner meget, blander vandet i kloakken sig med regnvandet. Når kloakrøret er fyldt op, skvulper noget af det over og ledes ud i Vejen Å.
Foto: Pia Thordsen/ TV SYD

En fejl, Vejen Kommune nu også er i gang med at rette. Og der er fejl nok at gå i gang med i de indberettede data:

Sidst, Vejen Kommune indberettede sine fælleskloakerede overløb, var i 2014. Dengang indberettede kommunen 27 overløb, men ifølge direktøren for Vejen Forsyning, Kjeld Møller Christensen, er der 59 fælleskloakerede overløb i kommunen.

- Det er jo ikke fordi, man ikke har data, det er fordi, de ikke er kommet ind af en eller anden årsag, jeg ved ikke hvorfor, siger han.

Kjeld Møller Christensen, der er direktør i Vejen Forsyning, forklarer, at de holder øje med spildevandet, men ikke kan forstå, hvorfor det er ikke er indberettet. Det vil de nu rette op på.
Kjeld Møller Christensen, der er direktør i Vejen Forsyning, forklarer, at de holder øje med spildevandet, men ikke kan forstå, hvorfor det er ikke er indberettet. Det vil de nu rette op på.
Foto: Pia Thordsen/ TV SYD

Myndigheder stoler på hinanden

Hverken Miljøstyrelsen eller Vejen Kommune kan svare på spørgsmålet.

I Miljøstyrelsen forklarer Bo Skovmark, at styrelsen ikke følger op på, om kommunerne retter de fejl, styrelsen påpeger.

Det er kommunens ansvar.

- Hidtil har man sagt, det er en myndighed, og myndigheder og myndigheder imellem bør der være et vist tillidsforhold – at man kan regne med, at når man laver en aftale, så gør kommunerne også det, der står i aftalen, forklarer han.

quote

Vi skal da beklage, at vi ikke har fået opmærksomhed på det før nu. Det får vi rettet op på.

Peter Hansen, afdelingschef for Teknik og Miljø, Vejen Kommune

En systemfejl

Afdelingschef for Teknik og Miljø i Vejen Kommune, Peter Hansen, beklager fejlen:

- Vi har faktisk forsøgt at opdatere tal i PULS-databasen, men desværre har der været fejl i det. Men vi skal da beklage, at vi ikke har fået opmærksomhed på det før nu. Det får vi rettet op på, siger Peter Hansen.

Ifølge Peter Hansen er det problemer med den database, kommunen bruger, når de indberetter overløb fra punktkilder.

- Det er formentlig i vores egen GIDAS-database, der er problemet, forklarer Peter Hansen.

- Der er en masse faktorer, der skal hænge sammen i den database, og der er åbenbart sket noget på et tidspunkt, og det har vi ikke formået at få rettet op på, og det er så det, vi skal i gang med nu, siger han.

Hvorfor først nu?

Spørgsmålet er, hvorfor det ikke er sket før.

Miljøstyrelsen rykker jer jo hvert år. Hvert år sender de jer er brev med et excelark vedhæftet, hvor man kan se en masse overstregninger af data, der mangler – og alligevel bliver det ved i 2015, 16, 17, 18, 19?

- Det har jeg ikke forklaringen på. Jeg har fået at vide, at man har forsøgt at rette de ting, men det har ikke været tilstrækkeligt. Det får vi styr på nu, og hvis vi ikke selv kan finde ud af det, så hyrer vi nogen til at hjælpe os med det, siger Peter Hansen.

Peter Hansen, afdelingschef, Teknik og miljø, Vejen Kommune
Peter Hansen, afdelingschef, Teknik og miljø, Vejen Kommune
Foto: Pia Thordsen/ TV SYD

Jo, vi har styr på vores data

Men selvom kommunen ikke har indberettet data til Miljøstyrelsen, så betyder det ikke, at data ikke findes, og det betyder heller ikke, at der ikke gøres noget for vandmiljøet, forsikrer kommunen.

Faktisk gik Vejen Forsyning, som ejes af kommunen, allerede for et år siden i gang med at lave deres egne målinger af både vandmængder og forureningsgraden i det regnopblandede spildevand, der lukkes ud i vandmiljøet. Man ønskede at sætte fokus på overløbene.

- Vi har målere på 20 bygværker, og nu kommer der yderligere 10 målere op, forklarer direktør for Vejen Forsyning, Kjeld Møller Christensen.

Det er målere som disse, der holder øje med, hvor meget spildevand, der udledes gennem overløbene. Lige nu måles der på 20 overløb i Vejen Kommune.
Det er målere som disse, der holder øje med, hvor meget spildevand, der udledes gennem overløbene. Lige nu måles der på 20 overløb i Vejen Kommune.
Foto: Pia Thordsen/ TV SYD

Under radaren

Han forklarer også, at Vejen Forsyning hvert år bruger 30 millioner kroner på at separere kloakker og bygge sparebassiner, så de overløb, der ikke kan undgås, når det regner, ikke ender i vandløbene, men ”parkeres” indtil renseanlæggene igen kan tage imod vand.

Sådan et bassin har man også bygget på Brørup Renseanlæg for flere år siden. Men for Tuesbøl Bæk er det tilsyneladende ikke nok.

Normalt ville Miljøstyrelsen have pålagt kommunen at gøre noget ved de overløb, der belaster et vandløb som Tuesbøl Bæk.

Ifølge Bo Skovmark kan de manglende data fra Vejen Kommune være årsag til, at overløbene i bækken er gået under radaren i Miljøstyrelsen indtil nu.

Bækken fører spildevand ud i Natura 2000-område

Ude i Tuesbøl Bæk er Lars Hammer-Bek ikke tilfreds, før han begynder at se resultater, og foreløbigt er de ikke til at få øje på i Tuesbøl Bæk:

- Man har vidst, at bækken er et problem i så mange år, men nu skal den op i en faunaklasse fem, som er god økologisk tilstand, så der skal ske nogle tiltag her over de næste år, siger han.

Det seneste års tid har Lars Hammer-Bek både taget billeder af trådalger og lammehaler i bækken (en slags svampe der vokser i næringsrigt vand og var udbredt i danske vandløb i 70’erne og 80’erne). Alt sammen bevis på, at der er alt for meget næring i vandet.

- Insekter og fisk kan ikke nå at komme sig ovenpå de der store udløb af spildevand, og det næste er jo, at 100 meter herfra løber det i Holsted Å.

Holsted Å er udpeget som Natura 2000, og der lever flere beskyttede arter.

- Så den er vi virkelig forpligtet til at beskytte, og det er klart, at når der kommer sådan en omgang vand fyldt med grønalger fra bækken her, så er det ikke godt for sådan et vandløb. Og i allersidste ende så ender det hele jo op ude i Vadehavet, som jo også er nationalpark – så ja, der skal ske noget.

Vejen Kommune er ikke den eneste kommune, der ikke indrapporterer korrekte data om deres overløb til Miljøstyrelsen. De kommende dage fortæller TV SYD mere om sagen.