Endnu et æg klækket: Nu er der fire storkeunger i reden

Klokken 17.20 kom endnu en storkeunge ud af sin skal og så dagens lys i storkereden i Smedager.

Der er heftig aktivitet i storkereden i Smedager. Beboertallet i reden er de seneste dage steget fra to til nu hele seks storke.

Søndag klokken 17.20 har endnu en storkeunge meldt sin ankomst. Det sker to dage efter sine søskende, der alle tre inden for et døgn hakkede sig fri fra deres æggeskaller.

Der er nu kun et enkelt æg tilbage i reden, der endnu ikke er klækket. Det forventes at klække senere søndag aften eller i begyndelsen af næste uge.

Kom med dit bud på et navn

Det er den tyske hunstork med ringmærket 7T094, der er moderen til ungerne. Hunstorken skal nu have et andet navn end blot nogle tal og bogstaver.

Du kan komme med dit bud på et navn til den treårige hunstork. Sidste chance for at sende et forslag er i morgen mandag inden klokken 9.00.

Send os dit forslag i en mail til storke@tvsyd.dk. 

Der er nu fire storkeunger i reden i Smedager.
Der er nu fire storkeunger i reden i Smedager.
Foto: Storkene.dk/TV SYD