Om lidt er det nytårsaften. Det betyder, at der er torsk på mange festklædte borde. Men torskene er blev sjældnere og sjældnere, og hvor der for 10-20 år siden blev hevet titusinder ton torsk i land hvert år, er der i dag strenge begrænsninger på, hvor mange man må fange.
Fiskerne i Lillebælt fanger mange torsk, de er bare for små til at tage med.
- Der er faktisk flere end i mine unge dage, fortæller formanden for Bælternes Fiskeriforening, Allan Buch.
Men det hjælper kun lidt, når fiskene ikke bliver store nok.
- Vi fanger mange små torsk, der ikke måler de mindst 35 centimeter, som de skal, og som vi så smider ud igen, fortæller fiskeformanden.
Undersøgelser viser, at skarverne kan spise op til 80 procent af et års yngel
Allan Buch peger på især en synder, nemlig skarven, der blev fredet i 1980.
- Siden er det bare blevet værre og værre, fortæller Allan Buch.
Kaare Manniche Ebert er biolog i Dansk Sportsfiskerforbund, og han kan godt følge fiskeriformanden et stykke af vejen.
- Det er bestemt en hypotese med en vis evidens. Undersøgelser viser, at skarverne kan spise op til 80 procent af et års yngel, fortæller fiskebiologen.
Skarver og overfiskeri har skylden
Der er lige nu en undersøgelse på vej, hvor biologer har mærket torskeyngel med en chip og så bagefter er taget ud til skarvkolonierne for at skanne dem, og se hvor mange torsk, de har spist. Men tallene er ikke blevet gennemarbejdet endnu.
- Vi ved ikke, hvor stor en faktor skarverne er i torskebestandens dårlige tilstand, men det er ikke skarvernes skyld alene, at der ikke er torsk at fange. Mange års overfiskeri og dårlig havmiljø har ramt bestanden så hårdt, at der er en reel risiko for, at bestanden ikke kommer tilbage, forlyder det fra biolog Kaare Manniche Ebert.
- Det er rigtigt positivt, at der er kommet mere torskeyngel, men der skal mere til. Vi skal holde snitterne fra dem i ti år. Det er det lange, seje træk, der skal til, så to torskegenerationer får mulighed for at vokse sig store og gyde, siger han.
