Derfor brænder vi hekse-dukken af på toppen af bålet sankthansaften
Det er en forholdsvis ny tradition, at heksen kommer på toppen af sankthansbålet.
Denne artikel blev publiceret første gang den 23. juni 2021. TV SYD genudgiver artiklen i forbindelse med sankthansaften søndag.
Et stempel som heks var livsfarligt i Danmark for 500 år siden.
- Det er noget, der starter omkring Reformationen for alvor. Så i starten af 1500-tallet og så ser vi hekseprocesserne op igennem 1500- og 1600-tallet, siger Louise Hauberg Lindgaard, der er historiker på HEX Museum of Witch Hunt i Ribe.
I folketroen blev sankthansaften og -nat anset som noget yderst magisk. Sankthansaften og midsommer (som man dengang mente, var den korteste nat på hele året) faldt sammen med sommersolhverv, som var ét af de fire kardinalpunkter i årets gang: Sommersolhverv, vintersolhverv, forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn.
Den længste dag og korteste nat faldt derfor på midsommeren, og dermed fik det en særlig magisk betydning.
Tradition fra Tyskland
Man tændte derfor bål for at skræmme troldmænd og hekse, fordi man dengang troede på, at de var særligt aktive på helligaftener.
I Middelalderen henrettede man hekse ved at brænde dem på et bål. Den heks, vi brænder på bålet i dag, har derfor ikke direkte noget at gøre med hekseafbrændingerne.
- Det der med at komme sankthansdukken oven på heksen, det er noget, der kom til fra Tyskland i år 1900, siger Louise Hauberg Lindgaard.
Den sidste hekseproces med døden til følge i Danmark var i 1693.
Men der skulle gå omkring 200 år fra den sidste hekseproces, før heksene blev en del af den danske midsommerfejring, og sankthanstraditionen blev til.
Hvorfor fejrer vi sankthans?
I virkeligheden er sankthans en gammel hedensk tradition, der fejrede sommersolhvervet, altså hvor nætterne er kortest, og det begynder at "gå den forkerte vej", som vi plejer at sige. Traditionen blev, ligesom julen og vintersolhvervet, adopteret af kristendommen og gjort til kristne højtider. Vi fejrer sommersolhvervet den 23. juni, selvom det egentlig er den 21. Det er måske kristendommens forsøg på at få det sidste ord, for traditionen siger, at Sankt Hans, den hellige Johannes, har fødselsdag den 24., og så fejrer vi det aftenen før.
- Det er jo en sjov sammenblanding af en ældgammel hedensk tradition for at mødes til midsommer og holde vågeblus. Holde det onde væk ved at tænde bål, siger hun.
Når man i dag brænder en heksedukke på bålet, så skyldes det en overtro.
Hun tilføjer:
- Så det der med at mødes til sankthans med heksedukken, det er cirka 100 år gammel, siger hun.
Hvordan ser din sankthansheks ud? Det vil vi meget gerne se.
Send os dit billede til tvsyd@tvsyd.dk eller via vores Facebookside og fortæl gerne lidt om, hvem vi ser på billedet, og hvor det er taget.
Hvis du tilføjer et billede, giver du TV SYD lov til at bruge det.
Gode råd til et sikkert sankthansbål
Onsdag aften brændes heksen af bålet mange steder i landet. Og når bålet skal tændes, er det vigtigt også at tænke på brandsikkerheden.
Derfor har Beredskabsstyrelsen en række gode råd til brandsikkerheden:
Placer bålet i en passende afstand til bygninger og omgivelser.
Bål skal placeres 30 meter fra bygninger med hårdt tag.
60 meter fra letantændelige markafgrøder.
200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger med videre og oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale.
Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet, da det kan meget let gå galt.
Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket. Hæld gerne vand på.
Sørg for at have rigeligt vand i nærheden.
Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet, da de let kan komme til skade.
Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet.
Er der tale om hård vind (10,8-13,8 meter i sekundet) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål, medmindre kommunen har givet tilladelse.
Kommuner kan også indføre afbrændingsforbud. Det kan man tjekke på sin kommunes hjemmeside.
Kilde: Beredskabsstyrelsen.
