Advarer om voldsomt vejr
Det er med at vandsikre kælderen og frem med gummistøvlerne.
Sommervejret ser ikke ud til at vende tilbage lige foreløbig. Nu advarer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om voldsomt vejr i de kommende dage.
Advarslen gælder for hele landet og fra fredag klokken 23:00 til søndag klokken 05:00.
Der er særligt tale om en risiko for store mængder regn.
DMI vil torsdag aften opdatere på den seneste prognose for weekendens vejr.