Engelsksprogede uddannelser er i høj kurs - alligevel må få læse dem

Matej Mazur fra Slovakiet studerer IT i Esbjerg.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Engelsksprogede uddannelser hitter i Syd- og Sønderjylland. Alligevel har Folketinget besluttet, at uddannelsesinstitutionerne ikke må tage for mange studerende ind, og det skaber frustrationer.

Engelsksprogede uddannelser er i høj kurs i Syd- og Sønderjylland.

I år er der 644 flere sammenlignet med sidste år, som har valgt at søge en engelsksproget uddannelse i landsdelen som deres førsteprioritet.

Og selvom det kan lyde som en positiv nyhed for uddannelsesinstitutionerne i det syd- og sønderjyske, der driver de engelsksprogede uddannelser, så er dette ikke nødvendigvis tilfældet.

For der er et loft på, hvor mange, der må læse denne type af uddannelse.

Vi synes, at der er stort potentiale i at få flere internationale studerende til Danmark

Henrik Frandsen, folketingsmedlem, Moderaterne

En beslutning, som er politisk bestemt, da Folketinget frygter, at for mange af de studerende vender næsen hjemad i stedet for at blive i Danmark.

Og det frustrerer Jakob Grumsen, der er ejer og direktør i Grumsen Development, som har flere engelsktalende ansatte, som er uddannet i Esbjerg.

- Jeg er træt af det. Det er megasvært at finde gode ansatte i forvejen, så jeg kan slet ikke forstå, at staten har valgt at tage den beslutning, siger Jakob Grumsen.

Overvejer at blive i Danmark

En af de ansatte i Grumsen Development er Matej Mazur fra Slovakiet. Han studerer til datamatiker ved siden af.

- Jeg er her i Danmark for at fortsætte min IT-uddannelse, for jeg startede min uddannelse i Slovakiet i gymnasiet. Men jeg hørte, at uddannelsen her er mere praktisk orienteret, og det tiltaler mig, siger Matej Mazur.

Han er blevet glad for sin uddannelse og tilværelse i Danmark, og derfor er han ikke afvisende over for at blive hængende, når han får sit uddannelsesbevis i hånden.

- Jeg har stadig ikke besluttet mig helt endnu for, hvad jeg helt præcist vil gøre. Det trækker selvfølgelig også i mig at komme tilbage til Slovakiet, men jeg er også glad for at være her. Så jeg er endnu ikke sikker på, hvor jeg slår mig ned.

- Men det er min overbevisning, at alle mine udenlandske medstuderende vil blive her i Danmark - i det mindste et godt stykke tid - og så senere beslutte sig for, hvad de vil, siger han.

Foruden at være ansat i virksomheden Grumsen Development, læser Matej Mazur til datamatiker.

Flere uddannelsespladser er et klart ønske

For Matej Mazurs arbejdsgiver, Jakob Grumsen, efterspørges der specifikt, at ansatte og praktikanter kan tale engelsk.

Det er nemlig vigtigt inden for IT-branchen.

- Lige præcis når det kommer til software og IT, så er alt dokumentation og materiale på engelsk alligevel. Og når man programmerer, så skriver man også på engelsk, netop fordi det er så specialiseret, det vi laver. Så vi skal være sikre på, at folk kan forstå det, og dansk er ikke et helt så udbredt sprog, siger Jakob Grumsen.

Jakob Grumsen vil gerne have mulighed for, at der kommer flere internationale studerende til landet, så han har et større udvalg af potentiel arbejdskraft.

På Erhvervsakademi Sydvest vil de også gerne uddanne flere IT-folk på engelsk. Men lige nu må de nøjes med i alt 78 internationale studerende, som man må fordele på i alt fire IT-uddannelser. Men man kan tage endnu flere - hvis man altså bare får lov af politikerne.

- Vi vil godt kunne tage 30 til 50 ekstra, fortæller Anne-Mette Tønnesen, der er uddannelsesdirektør på Erhvervsakademi Sydvest.

Godt 50 procent af skolens udenlandske studerende har sagt, at de efter uddannelsen vil søge job i Danmark. Og deres chancer er større end før, mener direktøren.

- Virksomhederne her i området begynder at blive bedre til at tage internationale studerende, og de er ikke så skræmt af digital dansk mere. Og det er netop fordi, at der er en større efterspørgsel efter IT-kompetencer, siger hun.

På Erhvervsakademi Sydvest vil de også gerne uddanne flere IT-folk på engelsk.

Politikere åbne for flere udenlandske studerende

Og det kan da også være, at der bliver mulighed for større optag på de engelsksprogede uddannelser i fremtiden.

Det fortæller Henrik Frandsen, der er medlem af Folketinget for Moderaterne.

- Vi synes, at der er stort potentiale i at få flere internationale studerende til Danmark. Det første skridt til dét er at gøre det muligt at oprette flere engelsksprogede studiepladser også på erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser, siger han.

Moderaterne vil se på muligheden for at få flere internationale studerende til Danmark.

Den holdning deles af Enhedslistens Victoria Velásquez.

- Vi er meget åbne for at se på, om det vil give mening at få flere internationale studerende til Danmark målrettet professionsuddannelserne og erhvervsakademierne. Vi ser nemlig, at det giver meget til den enkelte uddannelsesinstitution, lokalsamfundet og for samfundsøkonomien. Det er en investering, siger politikeren.

For at det skal blive en rentabel samfundsøkonomisk investering på sigt, kræver det lidt politisk forarbejde, lyder det.

- Det er klart, at når så de internationale studerende er færdige med deres uddannelser, så skal vi sørge for, at det er attraktivt for dem at blive boende i Danmark, så vi får gavn af deres viden. Så vi skal også se på, hvordan vi holder på den her gruppe, når de er færdiguddannede, siger Henrik Frandsen.

Patienterstatningen har afsluttet alle sager om benamputation

Som følge af undersøgelsen om amputationer i Region Midtjylland gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang med at undersøge amputationssager. (Arkivfoto). Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Ifølge Patienterstatningen kunne flere dødsfald være undgået, hvis patienter havde fået rettidig behandling.

Patienterstatningen har afgjort samtlige erstatningssager om benamputerede patienter i Region Midtjylland.

Det oplyser direktør i Patienterstatningen Karen Inger Bast til DR lørdag.

Patienterstatningen konkluderer, at flere dødsfald kunne være undgået, hvis patienterne havde fået rettidig karkirurgisk behandling.

- Det er selvfølgelig helt forfærdeligt. Og i de sager har de pårørende fået erstatningen. Det må være hårdt for dem at vide, at det her dødsfald kunne være undgået, siger Karen Inger Bast til DR.

Sagen med amputationer, der muligvis kunne have været undgået, rullede i Region Midtjylland i 2022.

En undersøgelse viste, at en række amputationspatienter i regionen muligvis kunne have undgået amputation, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide.

De pågældende patienter blev derefter vejledt i at søge erstatning.

For sen behandling kostede liv

Ifølge DR konkluderer Patienterstatningen, at fem patienter døde af for sen behandling i Region Midtjylland.

Region Midtjylland er ved at gennemgå de 65 sager om fejlagtig benamputation, hvor Patienterstatningen har givet medhold til patienter.

Desuden har regionen investeret omkring 20 millioner kroner i at forbedre karkirurgien, skriver DR.

Som følge af undersøgelsen i Region Midtjylland gik også Region Sjælland og Region Syddanmark i gang med at undersøge amputationssager.

Også her blevet der fundet patienter, der kunne have undgået amputationer, hvis de havde fået den rette karkirurgiske behandling i tide. Patienterne blev vejledt i at søge erstatning.

En sammenligning på tværs af regionerne, der udkom i sommeren 2022, viste, at Region Sjælland var den region, som havde haft flest amputationer per 100.000 indbyggere.

Oxen-forfatter hædret med fornem titel

Jens Henrik Jensen modtog ligeledes prisen for årets bedste krimi ved krimimessen på Fængslet i Horsens i 2023. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD
Udgivet

Prisen som Årets Forfatter 2024 er gået til forfatter Jens Henrik Jensen fra Søvind ved Horsens ved dette års Bogforum.

Krimiforfatter Jens Henrik Jensen fra Horsens, der står bag den succesfulde bogserie om krigsveteranen Jens Oxen, er ved dette års udgave af Bogforum, som løber af stablen denne weekend i Hovedstaden, blevet kåret som Årets Forfatter 2024.

- Det er jeg superglad for. Sådan nogle priser er i høj grad en anerkendelse og et skulderklap fra læserne, som følger med og interesserer sig for mine bøger, siger Jens Henrik Jensen.

Det er netboghandlen plusbog.dk, der står bag kåringen.

Når forfatteren selv skal komme med et gæt på, hvad der har gjort Oxen-serien så populær, så er det hovedkarakteren, han peger på.

- Det er ikke nok i en krimiserie, at handlingen er spændende, der er nødt til at være noget mere, der bæres igennem, og der tror jeg, at jeg har ramt noget med min hovedperson. Hans væsen og det, han har været igennem som krigsveteran, er noget andet, end man typisk møder i en spændingsroman, forklarer Jens Henrik Jensen.

Læs indstillingen her:

Med OXEN-serien har Jens Henrik Jensen formået at skabe et enormt spændende krimiunivers. Jens Henrik Jensen har et fast publikum, og efter at første bog i serien nu også er blevet sendt på Netflix som serie, er flere læsere og seere kommet til. Bøgerne er meget velskrevne, spændingsfyldte og med masser af drama. Jensen er god til at lave plottwists, så man ikke kan lure som læser, hvem der holder med hvem, hvem arbejder sammen, og hvem kan stole på hinanden.

Jens Henrik Jensen var i afstemningen oppe imod de anerkendte kolleger: Katrine Engberg, Elsebeth Egholm, Thomas Korsgaard og Jakob Martin Strid.

På trods af det stærke felt af konkurrenter, blev det en overbevisende sejr til forfatteren fra Søvind ved Horsens, som løb med hele 47,6% af alle stemmer.

- Det er virkelig imponerende at se, at det blev så sikker en vinder. Det havde vi ikke forudset. Vi synes igen i år, at feltet er virkelig godt og skarpt. Det er altid meget svært at udpege bare tre forfattere, fordi vi har så mange dygtige i Danmark, og i år har vi derfor valgt fem nominerede, som læserne har kunnet stemme på, udtaler Helene Kristensen fra Plusbog.dk på deres hjemmeside.

Pilgrim er det seneste bind i serien om Niels Oxen. En serie, der er udkommet i 14 lande. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

Med til historien hører, at universet omkring krigsveteranen Niels Oxen den seneste tid er blevet udvidet til tv og streaming, og det mener forfatteren også spiller ind på resultatet af afstemningen.

- Jeg tror, at fordi første sæson af tv-serien kørte sidste år, er der nogle nye læsere, der har kastet sig over mine bøger, og måske også nogle, der slet ikke kendte til bøgerne, inden tv-serien udkom, siger Jens Henrik Jensen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.