Fåreavler tvivler på statsstøttet ulvesikring, men vil gerne have det

Det er kun omkring 12 år siden, at ulven blev observeret i Danmark igen efter omkring 200 års fravær. I dag skønner myndighederne, at der lever op mod 42 ulve i Jylland. Det giver problemer hos fåreavlere.

Fåreavlere i Syd- og Sønderjylland har for første gang kunne søge tilskud til ulvesikrede hegn, hvor første ansøgningsrunde er netop overstået. Her har 25 avlere i Syd- og Sønderjylland søgt om penge. 

De kan få op til 20 kroner i tilskud per meter fast ulvesikkert hegn. Og hvis man vil etablere et nyt mobilt ulvesikkert hegn, kan man maksimalt få 100.000 kroner i støtte per ansøgningsrunde.

- Det er vigtigt, man får ulveafvisende hegn, for de kan helt sikkert afværge nogle angreb. Men der er igen hegn, der er helt sikre, lyder det fra formand for Sønderjysk Fåreavl, Jens R. Nielsen.

I over 20 år har Torben Kousgaard avlet får på en gård lidt udenfor Varde, og han har prøvet at miste får til ulveangreb. Han hilser også mulighed for tilskud til hegn velkommen, men tvivler på, at det vil løse alle problemer med ulveangreb.

Sådan ser fåreavlerens eksisterende hegn ud.
Sådan ser fåreavlerens eksisterende hegn ud.
Foto: Sebastian Würtz Bonde, TV SYD

- Selvom et ulvehegn siges at være sikkert nok, så frygter jeg, at det ikke slår til. Det måler kun en meter og ti centimeter, og jeg er bange for, at størrelsen ikke er høj nok. Men det er myndighedernes krav, at et ulvesikret hegn skal være på den højde, så det må jeg jo rette ind efter.

Siden 2012 er der kommet flere ulve til Danmark - nærmere bestemt Jylland, hvor ulvepar har etableret sig i flere revirer i Danmark, og hvor de også har fået hvalpe.

Den nationale overvågning af ulve har i februar 2024 anslået, at der lige nu er mellem 37 og 42 ulve i Jylland. 

Ulvenes tilstedeværelse giver jævnligt problemer hos fåreavlerne, da ulvene også angriber får og lam i jagten på føde.

Svært at ulvesikre alle hegn

Torben Kousgaard har søgt penge til et mobilt hegn, da han ikke kan finde ressourcer til at vedligeholde et fast hegn.

- Jeg har søgt om 100.000 til et mobilt hegn, og det kan dække fem kilometer. I dag har jeg 30 kilometer hegn. Jeg kommer ikke til at kunne vedligeholde alt mit faste hegn. Det vil være alt for dyrt og tage alt for lang tid, siger han og fortsætter:

- Ved det faste hegn vil jeg være nødt til at slå græs ofte, da første tråd med stød er placeret 20 centimeter over jorden, og den skal være fri. Det kan jeg undgå med et mobilt hegn, som jeg kan flytte.

Hvorfor skal skatteborgerne give penge til, at du/I kan få et hegn op?

IMG_3908.jpeg
Foto: Sebastian Würtz Bonde, TV SYD

- Det skal de, fordi det er prisen for, at vi har fåreavl i Danmark. Vi skal alle sammen være her, og vi skal finde løsninger på problemer i fællesskab. Man kan jo ikke bare fravælge, hvad ens skattekroner går til. Der er behov for statsstøtte, hvis vi skal gøre noget ved det problem, som vi oplever. Det er den eneste måde, vi kan sikre, at der er plads til både mennesker, får og ulve, mener Torben Kousgaard.

Hos formanden for Sydjyske Fåreavlere lyder opfordringen til myndighederne, at der kommer flere penge til ulvesikringer, og at myndighederne giver mulighed for at benytte Vildtforvaltningsrådets 42 anbefalinger til en ulveforvaltningsplan i Danmark.

Vildtforvaltningsrådets forslag til adaptiv forvaltningsplan for ulv i Danmark (2021):

41 initiativer opdelt på seks forskellige kategorier:

  1. Maksimere befolkningens oplevelse af sikkerhed

  2. Minimere tab og stress af husdyr

  3. Sikre levedygtig delbestand og betingelserne for fortsat udveksling med den tyske bestand

  4. Forbedre viden om ulven i Danmark

  5. Balancere rekreative interesser

  6. Styrke internationalt samarbejde

- Et hegn står i 20 år, hvis det er lavet ordentligt - og de få kroner det koster mere er godt forrentet. Jeg tror ikke, der er nogle, der sætter hegn op, som ikke tænker i sikring, siger Jens R. Nielsen.