Nu er det halloween: Her er nogle af de uhyggeligste vej- og bynavne

Måske du har gået i Graven eller cyklet ned ad Djævlekløften. Vi har samlet nogle af de uhyggelige vejnavne fra Syd- og Sønderjylland i anledningen af årets uhyggeligste dag.

Denne historie er fra 30. oktober 2020. Vi har valgt at genudgive den i anledning af halloween.

Dekorerede græskar står på dørtrin og i vinduer. Skeletter, spindelvæv og alt for store edderkopper kribler frem.

Tirsdag er det halloween, og af den grund har vi fundet frem til de mest uhyggelige vejnavne i Syd- og Sønderjylland.

Hos boligsiden findboliger.dk har de gravet navnene Djævlekløftvej i Vejle og Helved i Augustenborg frem. Nu har vi fundet endnu flere i det sydlige og uhyggelige Jylland.

11 uhyggelige vej- og bynavne i Syd- og Sønderjylland.
11 uhyggelige vej- og bynavne i Syd- og Sønderjylland.
Foto: Emma Rixen Hedegaard

Ikke så mystiske vejnavne

Der er en årsag til det meste, og for flere af vejnavnene er der ingen undtagelse.

Graven i Horsens og Gravene i Haderslev referer til voldgrave, der før i tiden var fyldt med vand, og som løb rundt om byerne.

På Kirkegårsalle i Horsens er der ingen kirkegård - mere. I 1835 lå kirkegården for enden af vejen ved udmundingen til Kattesund.

Helved er en lille landsby i Augustenborg, der tilbage i 1500-tallet optrådte under Hellewitt, som betyder 'Den hellige skov'. Det har med tiden ændret sig til det danske 'Helved'.

Ud fra Esbjerg ligger Grådyb, som er en del af Vadehavet. Herfra kan vejnavnet meget vel stamme. Navnet kendes fra 1554, hvor 'det grå sejldyb' kan betyde uklart vand.

Ser man på et kort, ender Blindgyden i Christiansfeld rigtig nok blindt. På den måde passer navnet meget godt til vejen.

Hvad er halloween egentlig?

Hvert år den 31. oktober fejres halloween. Det er en ny tradition i Danmark, der først efter år 2000 rigtig er blevet en dag, der fejres især af børnene i Danmark. Vi har fået inspirationen fra USA, men historien går længere tilbage.

Tradtionerne menes at være kommet til USA med irerne. De er en del af det keltiske folkeslag, der boede i England og Irland, som for mere end 2.500 år siden fejrede nytårsaften denne dag.

Uhyggen skyldes, at kelterne var sikre på, at de døde ville rejse sig fra graven for at hjemsøge alle de levende på deres vej til dødsriget.

Derfor indebærer traditionerne uhyggelig udklædning og lysende grøntsager. Kelterne bar for eksempel skræmmende masker, så de døde ville tro, at de også var døde og ville lade dem være.

Dengang satte de ild til roer, så de kunne holde de døde på afstand, men da irerne immigrerede til USA og tog deres traditioner med, var det ikke nemt at finde roer. De opdagede græskaret, og det har født traditionen om at sætte lys i græskar i dag.

En anden måde, de mente, de kunne holde de døde væk, var ved at sætte mad på de dødes grav. Det kan være årsagen til, at flere børn i dag går fra hus til hus i håbet om at få et stykke slik eller to. Men hvor, skikken præcis stammer fra, er ikke klart.

Glædelig halloween!