Hundredvis af måger døde: - Absolut ikke normalt det her

Netop nu hærger en bestemt fugleinfluenza, som slår flere hundrede hættemåger ihjel.

Det er særligt hættemåger i engelske, tyske og hollandske kolonier, men også danske hættemåger bukker under for fugleinfluenzaen. 

Specielt ved Sneum Digesø syd for Esbjerg, Ved Filsø ved Oksbøl, ved Egå Engsø nær Aarhus og ved Haderslev Dam er der på det seneste konstateret flere hundrede døde hættemåger.

Fugleinfluenza - H5N1

Det er ifølge DOF - Dansk Ornitologisk Forening fugleinfluenzaen H5N1, der er skyld i de mange mågers død.

Mennesker kan også blive smittet, hvis de er i direkte kontakt med smittede fugle.

Ifølge Statens Serum Institut er fugleinfluenzavarianten H5N1 særligt farlig for mennesker.

Både i Asien og Mellemøsten har der været tilfælde hos mennesker med dødelig udgang.

Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) vurderer dog, at risikoen for den generelle befolkning er meget lav.

Det vil ske oftere og oftere

Det er ikke første gang, fugleinfluenza hærger. Men det er ifølge Thomas Bregnballe, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, meget usædvanligt, at det sker på den måde. 

- Oftest hærger influenzaer i vinterhalvåret. Derfor er den eneste logiske forklaring på fænomenet, at hættemågerne yngler lige nu og yngler meget tæt, hvilket gør, at de har smittet hinanden, siger Thomas Bregnballe.

Indtil udgangen af maj er der i år undersøgt 200 døde vilde fugle for fugleinfluenza, og 70 af dem, hvilket svarer til 36 procent, var døde på grund af H5N1
Indtil udgangen af maj er der i år undersøgt 200 døde vilde fugle for fugleinfluenza, og 70 af dem, hvilket svarer til 36 procent, var døde på grund af H5N1.
Foto: Jan Skriver.

Hættemågernes massedød er dog en hændelse, vi kan komme til at se oftere og oftere.

- Det er absolut ikke normalt det her, og det er et fænomen, vi skal indstille os på at se mere af. Fugleinfluenzaen muterer sig og rammer næste gang en anden art og næste gang en tredje art, siger Thomas Bregnballe. 

Skrækscenariet

Der er forskellige bekymringer forbundet med hættemågernes sørgelige skæbne, indrømmer Thomas Bregnballe. 

- Hvis der er kontakt mellem smittede vilde fugle og for eksempel høns, så er risikoen for, at hønsene bliver smittet meget stor, fortæller Thomas Bregnballe og fortsætter:

- Den helt store bekymring er, at et pattedyr spiser en smittet høne eller vild fugl og bliver smittet med influenzaen, som så har muteret sig, så den kan smitte fra pattedyr til pattedyr. Skrækscenariet er jo så, at mennesker bliver smittet.