Kontanthjælpsmodtagere må igen handle over grænsen

Kommuner må ikke længere trække kontanthjælpsmodtagere i deres ydelse, hvis de forlader Danmark for at handle i de tyske grænsebutikker, vurderer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kontanthjælpsmodtagere må fremover gerne tage på indkøbsture til eksempelvis Tyskland, uden at de risikerer at blive trukket i deres kontanthjælp.

Det skriver Ritzau.

Det er en af pointerne i et brev, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fredag har sendt til landets kommuner.


Det er Beskæftigelsesministeriet, der efter omtale i medierne og en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand, har igangsat vurderingen, der spår tvivl om, hvorvidt Danmark overholder EU-lovgivningen i forhold til fri bevægelighed. Derfor er reglerne nu sat bero.

Den seneste tid har flere medier berettet om, hvordan kommuner trak kontanthjælpsmodtagere i deres ydelse, fordi de tog over grænsen for at handle.

Blandt andet Aabenraa Kommune har trukket kontanthjælpsmodtagere i deres ydelse for at rejser over grænsen.