Lokal glæde og en del skepsis over lempelser i grænsekontrollen

Nu får de deres vilje, næsten. Pendlere og mindretal på begge sider af grænsen har skældt ud over den midlertidige grænsekontrol, siden den blev indført i 2016. Og nu bliver den lempet.

Opdateret klokken 18.12 med citater fra Inger Støjberg (Danmarksdemokraterne) og Christian Raabjerg Madsen (Socialdemokratiet).

Så sent som torsdag i sidste uge lavede de to mindretal, på hver side af grænsen, en happening i Harreslee for at protestere, på en pæn måde, over grænsekontrollen, der nu har været midlertidig i syv år.

Den er lige blevet forlænget til oktober i år, men bliver lavet en del om. Der skal være mindre kiggen i pas og gennem bilruder og mere politiarbejde i baglandet - gerne med sidste skrig i overvågning, nummerpladegenkendelse og droner.

- Det er da et skridt i den rigtige retning, siger Tønders borgmester, Jørgen Popp Petersen, der er valgt for Slesvigsk Parti, det tyske mindretals parti.

- Der er jo lange diskussioner om, hvorvidt begrundelsen er god nok, hver gang grænsekontrollen er blevet forlænget, siger borgmester Popp.

Regeringen henviser til både terrortrussel og en ny flygtningebølge fra Nordafrika, når den skal begrunde forlængelsen af grænsekontrollen.

quote

Nogle gange er der flere betjente end passagerer på perronen.

Jørgen Popp Petersen, borgmester, SP, Tønder.

-  Jeg kan da godt se, at der nu kommer flere flygtninge, men jeg synes også, at Schengen skal respekteres.(Schengen-aftalen er den aftale, der sikrer fri bevægelighed mellem medlemslandene for varer og arbejdskraft, og som Danmark tiltrådte i 1996.Red) Vi skal vokse sammen, ikke vokse fra hinanden, siger Tønderborgmesteren.

Grænsekontrollen er i forvejen sporadisk ved de vestlige, små grænseovergange og altså dem, der ligger i Tønder Kommune.

- Den eneste rigtige kontrol er, når toget skal over grænsen. Der er nogle gange flere politifolk end passagerer på perronen, fortæller Jørgen Popp Petersen.

Sabrina Johansen arbejder i Aabenraa og bor i Flensborg. Hun anslår, at hun har kørt over grænsen 2.000 gange, siden grænsekontrollen blev indført.

Sygeplejerske Sabrina Johansen, der har pendlet over grænsen i 16 år, og hun er ikke overbevist om at det bliver bedre nu.
Sygeplejerske Sabrina Johansen, der har pendlet over grænsen i 16 år, og hun er ikke overbevist om at det bliver bedre nu.
Foto: Sari Vangbæk Thyssen

Da TVSYD ringede til hende i formiddag, da lempelserne endnu kun var et rygte i forårsvinden, var Sabrina ved at gå i kredsløb om jorden.

- Jeg blev så spændt. Jeg tænkte at nu pakker de sammen og lukker ned her bag mig, siger hun, mens hun peger ned mod teltet i Kruså, som hun har passeret de seneste 16 år, 7 af dem med grænsekontrol.

Men så fyldt blev lykkens bæger dog ikke for sygeplejersken uden grænser.

- Så læste jeg længere ned i teksten, og så, at de tre permanente får lov til at blive. Det må de kunne lave bedre. Der må være noget smartere end at bilerne skal sluses igennem en ad gangen.

- Vi har kæmpet nogle år, for at der skal ske noget. Politikerne har lovet, at de ville se på det, men der er ikke sket noget. Om der sker noget nu, det ved jeg ikke, men man har da lov at håbe. Men bilerne skal stadig ned i fart, så jeg tror ikke på den helt store lettelse, siger Sabrina Johansen.

Også det dansk mindretal i Tyskland er forbeholdne.

- Jeg synes, at det smart måde at bruge ressourcerne på. Men det endelige mål er at få grænsekontrollen afskaffet, som den er blevet mellem Danmark og Sverige. Det har vi ikke nået endnu, men man skal ikke opgive håbet, siger Svend Wippich, 2.næstformand, SSW.

Forsvares og angribes på Christiansborg

På de landspolitiske gange, altså på Christiansborg, er der selvfølgelig også reaktioner at hente - både fra den ene og den anden lejr.

Christian Raabjerg Madsen, der er medlem af Socialdemokratiet, og som har været med til at indføre ændringerne på grænseområdet, forsvarer de nye ændringer og peger på, at det fremover vil blive nemmere at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

- Når vi bruger færre kræfter på at kontrollere ved grænsen, så kan vi bruge flere kræfter på politiarbejdet i grænselandet, og det er dér, politiet vurderer, at det gør os i stand til i højere grad at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, siger han.

Han anerkender, at der fortsat er udefrakommende trusler mod Danmark - for eksempel terrortrusler, spionagetrusler og en migrationssituation der udvikler sig dag for dag.

- Derfor forlænger vi også grænsekontrollen, men med ændringerne bliver det nemmere at være pendler og vanskelligere at være forbryder, og det er positivt, siger Christian Raabjerg Madsen.

Hos formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, er der dog ikke megen begejstring at spore.

- Den var ikke gået med mig som minister. Vi går ind for permanent grænsekontrol, og det gør vi, fordi vi skal passe på Danmark. Vi står i en situation, hvor vi har en migrantkrise, en terrortrussel og en spionagetrussel mod Danmark, og så nytter det ikke noget at lempe på grænsekontrollen mod Tyskland, siger hun.

Hun fortæller også, at hun ikke tror på, at lempelsen af grænsekontrollen holder i længden, og så kommer hun med et løfte.

- Vi slipper selvfølgelig ikke den her sag, og jeg vil gøre alt for at vi får grænsekontrol igen, siger Inger Støjberg.