Den skriftlige eksamen er passé. I hvert fald som den er udformet nu. Sådan lyder det fra flere rektorer på gymnasier i Syd- og Sønderjylland.
Med digitale hjælpemidler, der vælter ind i elevernes værkstøjskasser i rekordfart, er det tid til at se på, hvordan man indretter eksamenerne efter dem, lyder det.
- Vi er nødt til at gentænke eksamensformen på skriftlige opgaver, og man bliver nødt til at stille opgaverne sådan, at man enten tester paratviden uden hjælpemidler eller tilpasser opgaverne sådan, at eksamen afspejler virkeligheden, siger Gitte Vest Barkholt, der er rektor på Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole.
- Det kan være, man skal åbne op for at bruge internet og ChatGPT til eksamenerne og så tilpasse opgaverne efter det og kombinere dem med en mundtlig del. De gamle skriftlige opgaver er nok passé, siger Mette Andersen, rektor på International Business College i Aabenraa.
Opgaver laves på skolen
Flere skoler har eksempler på elever, der har snydt med ChatGPT, når de har afleveret opgaver, hvilket er forbudt. I et forsøg på at minimere snyd har man på Det Blå Gymnasium på Business College Syd i Sønderborg afprøvet, at eleverne laver de skriftlige opgaver i klassen, hvor en lærer overvåger processen. Her skal de nu evaluere, om formen fungerer.
- Det blev oprindeligt afskaffet, fordi det ikke er tidssvarende, men her er det aktuelt, og på grund af pres fra blandt andet chatbots skal det rulles ud ret hurtigt. Selvfølgelig kræver det nogle ressourcer fra vores side, men hvis det er det, der skal til, så er det en minimal investering, siger Joern Radzio, konstitueret rektor på det Blå Gymnasium på Business College Syd i Sønderborg.
Hans kollega på HHX i Vejle savner retningslinjer fra ministeriet og mener, at gymnasierne er alt for meget overladt til sig selv.
- Det er vigtigt, at eleverne bliver behandlet ens i hele landet. Jeg savner, at der hurtigt bliver meldt ud, at man griber næste års eksamener an på anden vis. For eksempel at der bliver flere mundtlige eksamener, eller at der bliver udtaget stikprøver, lyder det fra Thomas Dalgaard, der er rektor på HHX på Campus Vejle.
Fakta:
Vi har spurgt børne- og undervisningsministeriet om nedenstående. De har sendt spørgsmålene videre til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Rektorerne påpeger, at det er op til den enkelte skole at vurdere, hvad graden af snyd er. Der er ikke en rettesnor, der siger, at hvis for eksempel 30 procent af opgaven bliver genkendt, så er det snyd, så flere mener, at retssikkerheden for eleverne kan være forskellige fra skole til skole.
STUK oplyser, at der ikke findes en bestemt, nedre grænse for, hvornår der er tale om snyd. Såfremt en del af en opgave er udarbejdet af andre end eleven selv, har eleven snydt. Hverken hel eller delvis snyd i en prøve kan således accepteres.
Det er institutionens leder, der skal vurdere, om der er tale om snyd, og det sker ud fra en vurdering af den konkrete sag. Lederens afgørelse skal følge forvaltningslovens regler, jf. § 55 i bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Det anbefales derfor, at lederen indkalder eleven til en samtale om snydeformodningen, hvor eleven så får mulighed for at belyse sagen. Institutionens leder kan træffe afgørelse om snyd, uden at der foreligger en indrømmelse fra eksaminandens side eller ubestridelige beviser.
I forhold til brugen af digitale hjælpemidler er det vigtigt, at eleverne undervises og vejledes i, hvornår anvendelsen af disse værktøjer i forbindelse med skriftlige afleveringer kan betragtes som snyd.
Flere rektorer nævner, at det ved SRP/SOP kan være svært at bedømme, hvorvidt der er brugt ChatGPT etc., fordi man retter opgaver fra elever, man ikke kender. Nogle forudser scenarier med elever, der er virkelig gode til engelsk, og som derfor kan blive beskyldt for at have brugt ChatGPT uden at kunne modbevise det, mens andre forudser, at det kan være svært at opdage, at eleven har brugt ChatGPT, fordi man ikke ved, at eleven normalt ikke leverer på så højt niveau.
STUK er bevidst om, at snydesager, der drejer sig om ChatGPT og andre AI-baserede værktøjer, kan være udfordrende. Afgørelser om snyd med AI (kunstig intelligens, red.) træffes efter samme regler som øvrige snydesager. Som udgangspunkt skrives studieretningsprojekt (SRP) og studieområdeprojekt (SOP) på dansk. For SRP og SOP gælder, at eleven afprøves mundtligt efter at have afleveret den skriftlige besvarelse. Det vil være en del af afprøvningen, at eksaminator og censor stiller spørgsmål til den skriftlige besvarelse og derved undersøger, om den pågældende elev har udarbejdet denne selvstændigt.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har netop nedsat en ekspertgruppe, der over det næste år skal undersøge, hvordan de digitale hjælpemidler påvirker muligheden for snyd ved prøverne på landets skoler og institutioner.
Det har ikke været muligt at få svar fra ministeren på, om der er planer om at ændre eksamensformen fra næste skoleår.
