Tarteletten har sin egen festival – og det er der en god grund til

Bettina Buhl forstår godt, hvorfor tarteletter er blevet så populær igen. I dag fejres den med festival i Fredericia.

Opdatering den 28. april 2023: Artiklen er opdateret og genudgives i forbindelse med tarteletfestival i Fredericia den 28. april 2023.

Tarteletter! 

Prøv at sige det højt for dig selv. Luk så øjnene og mærk den sprøde butterdejsskal knase mellem tænderne, mens et salt og blødt fyld fylder munden. 

Uhmmm, det smager, hvis man altså holder af tarteletter fyldt med en stuvning - hyppigt lavet af høns og asparges eller med skinke, ærter og gulerødder.

Tarteletter taler til de fleste mennesker, og madhistoriker Bettina Buhl forstår godt hvorfor.
Tarteletter taler til de fleste mennesker, og madhistoriker Bettina Buhl forstår godt hvorfor.

- Jeg elsker tarteletter, så enkelt lyder det fra Bettina Buhl.

Den sprøde, bløde, salte spise holder mange mennesker af. En af dem er Bettina Buhl. Hun er madhistoriker ved Det Grønne Museum, hvor hun også holder kurser i at lave den danske klassiker, som oprindeligt ikke var så dansk.

- Jeg fik dem senest for et par dage siden. Her var de grove og økologiske og lavet af nogle rester. Det var lækkert, fortæller hun.

Tarteletter er de senere år blevet et hit igen hos mange mennesker - også de helt unge. Faktiske er de så populære, at der ligefrem afholdes tarteletfestivaler. Senest i Fredericia i weekenden den 28. april 2023.

Vækker barndomsminder og er moderne restemad

Bettina Buhl forstår godt, hvad der gør den lille lune spise til en favorit hos mange.

- Tarteletten kan lidt det hele. Den kan minde os om vores barndoms søndagsfrokoster eller fester i forsamlingshuset, hvor den lune ret eller forret ofte kunne være en tartelet. Og så er retten på en gang salt, blød og knasende og kan tale til alle smagssanser, forklarer hun.

Desuden er tarteletten restemad. Også moderne restemad, hvor alt i virkeligheden kan bruges af kød, fisk og grøntsager, som man lige har i køleskabet. Og det er lige meget om man er en ørn i et køkken og vil lave det hele fra bunden, eller man vil købe det hele færdiglavet, så kan der stadig trylles tarteletter frem.

To tarteletter md høns i asparges. I virkeligheden kan alle rester kød, fisk og skalddyr indgå som fyld i tarteletter, og det gjorde men meget i 40'erne og 50'erne, fortæller madhistoriker Bettina Buhl
To tarteletter md høns i asparges. I virkeligheden kan alle rester kød, fisk og skalddyr indgå som fyld i tarteletter, og det gjorde men meget i 40'erne og 50'erne, fortæller madhistoriker Bettina Buhl
Foto: Sofie Dupont, TV SYD.

- Fordelen ved tarteletter er, at de er for alle. Og i dag er vi er blevet nysgerrige på igen at lave mad 'som i gamle dage' og dermed også sovs og stuvninger. Vi vil gerne kende metoderne bag, forklarer Bettina Buhl.

Tarteletter - en lille fransk kage

Tartelet betyder 'lille åben kage' på fransk. 

Ifølge Bettina Buhl er der første gang beskrevet tarteletter i en dansk kogebog tilbage i 1700-tallet. Her var den tænkt som en kage eller dessert med syltetøj.

Tarteletter, som vi kender dem i dag, er første gang beskrevet i Frk. Jensens kogebog i begyndelsen af 1900-tallet.  

- Under verdenskrigene blev tarteletten en let måde at bruge rester på - vel at mærke for alle sociale lag i samfundet. Kødrester fra dagen før, og dem, der havde køkkenhaver, kunne komme grøntsager i fra haven. Senere bliver dåsemad også en måde at få fyldt sin tartelet på, og på den måde bliver tarteletten for mennesker på tværs af sociale lag, siger Bettina Buhl.