Ulven er Europas næststørste rovdyr på land og jager som oftest rådyr og krondyr.
Umiddelbart kan det lyde mærkeligt, at sådanne top-rovdyr, der æder andre dyr, faktisk skulle gavne den danske natur.
Men det gør de, mener Kent Olsen, der er forsknings- og samlingschef på Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af den nationale ulveovervågning.
Ulven understøtter altså livsgrundlaget for andre organismer
Ulve æder nemlig sjældent hele deres bytte, og når de efterlader et kadaver, kan insekter og mellemstore rovdyr, der lever af ådsler, få lettere adgang til føde.
- Jeg har endnu til gode at opleve en dyreart, som ikke har en funktion i naturen, så grundprincippet er, at alle arter har en betydning, fortæller Kent Olsen og tilføjer:
- Og for ulvens vedkommende gælder det, at den understøtter livsgrundlaget for andre organismer.
Netop den forklaring er et argument for, hvorfor ulvens tilstedeværelse i den danske natur er til gavn for biodiversiteten.
Biodiversitet kan meget forsimplet oversættes til ‘variationen i den levende natur’, og i TV SYDs familieprogram ‘Dyreræs’ zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som findes i den syd- og sønderjyske natur.
I hvert af de otte afsnit udfordrer dyrenørderne Peter og Jonas hinanden til et vildt og vanvittigt dyreræs, når de på bare fem timer dyster om at finde flest fabelagtige dyr.
Alle afsnit af 'Dyreræs' er tilgængelig på TV SYD Play.
Ingen forskel med eller uden ulv
Ulvenes betydning for naturen og biodiversiteten oplevede man i Yellowstone Nationalpark i USA, da man genintroducerede ulvene i 1990’erne.
Ulve i Yellowstone
Ulvens betydning for Yellowstone er et eksempel på en såkaldt trofisk kaskadeeffekt eller top-down effekt: Et rovdyr genintroduceres, og det har så positive effekter hele vejen ned gennem fødekæden.
I Yellowstone var der, inden ulvene blev sat fri i 1995, alt for mange wapiti-hjorte. Bestanden havde ikke de store naturlige fjender, og den blev heller ikke holdt nede ved jagt.
Men med ulvenes indtog blev bestanden reguleret. Samtidig begyndte hjortene at undgå visse områder, der var særlig ulve-dominerede. Det betød, at planterne ikke blev spist som skud af hjortene, og derved fik de mulighed for oftere at blive til træer.
Så med ulvene kom der flere træer i naturområdet.
I træerne kunne mange fuglearter leve - og også bævere begyndte at trives efterhånden, som der kom træer, de kunne bruge til deres dæmninger.
Kilde: Yellowstonepark.com
Her satte ulvens tilstedeværelse gang i en kaskade af positive effekter for visse dyr og planter i området.
Blandt andet fik træer lov at vokse op, fordi bestanden af hjorte blev reguleret af ulvene. Dernæst fulgte flere fugle og bævere.
Efter knapt 200 års fravær kom ulven tilbage til Danmark i november 2012, hvor den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland.
Kvoterne for jagt er de seneste år blevet tilpasset ulvene, så man kan derfor ikke se forskel på krondyr og andre hjortes adfærd i områder med eller uden ulve
Siden er der observeret ulve og indsamlet DNA-spor i det meste af Jylland. Peter Sunde, der er biolog og professor ved Aarhus Universitet, følger ulvenes indtog tæt, og han mener ikke, at vi kan forvente samme effekt herhjemme som i Yellowstone.
For der er stor forskel på den vilde natur i Yellowstone og den danske regulerede natur, forklarer han:
- Herhjemme reguleres bestanden af krondyr og andre hjorte, som vil være ulvens primære fødekilde, af jagt. Kvoterne for jagt er de seneste år blevet tilpasset ulvene, så man kan derfor ikke se forskel på krondyr og andre hjortes adfærd i områder med eller uden ulve. Slutresultatet er det samme.
Ti begrænsede områder
En anden forskel er, at man i Yellowstone med årene er kommet op på et naturligt reguleret antal ulve. Det, mener Peter Sunde, kommer ikke til at ske i Danmark.
- Ulvene slår sig først ned, hvor der er få mennesker og masser af byttedyr. Der er kun omkring ti af denne type steder i Danmark. Herefter vil ulvene være tvunget til at slå sig ned tættere på mennesker, og så går der nok ikke længe, før vi griber ind og regulerer bestanden. På den måde undgår vi, at ulve bliver for tillidsfulde, forklarer Peter Sunde.
Ti steder til ulve
Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har udpeget ti steder i Danmark, hvor det vurderes sandsynligt, at ulve kan bosætte sig. Det drejer sig primært om de vestlige og nordvestlige egne af Jylland:
1. Kallesmærsk Hede og Oksby, Vejers, Bordrup, Ål, Vrøgum Klitplantager
2. Ulfborg og Stråsø Plantage og Vosborg og Vind Hede
3. Kronhede og Klosterhede Plantage
4. Stenbjerg, Hvidbjerg og Lodbjerg Klitplantager
5. Hanstholm Vildtreservat og Tved, Vilsbøl, Nystrup og Tvorup Klitplantager
6. Vester Torup, Lild, Hjardemål og Østerild Klitplantage
7. Rold Skov, Siem Skov, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov
8. Estvadgård Plantage, Hjelm og Hjerl Hede
9. Løvenholm, Fjeld Skov og Fuglsø Mose
10. Gludsted, St. Hjøllund og Skærbæk Plantage.
Kilde: Miljøstyrelsen
Normalt vil ulve holde sig inden for et areal af en radius på 10 kilometer, fortæller Peter Sunde, og forklarer, at ulvens tilstedeværelse kan medføre lokale påvirkninger i disse særligt begrænsede områder.
Det gælder netop antallet af hjortevildt samt ræve, ørne, ravne og krager, der vil kunne nyde godt af de kadavere, som ulvene efterlader.
Vi bør nok betragte ulvens påvirkning på den danske natur på linje med øvrige rovdyr som ræv, odder og skovmår
Ud fra sine observationer og kendskab til andre studier og undersøgelser mener Peter Sunde dog ikke, at vi i Danmark skal regne med, at flere ulve i den danske natur vil få mærkbare effekter på vores biodiversitet.
- Vi bør nok betragte ulvens påvirkning på den danske natur på linje med øvrige rovdyr som ræv, odder og skovmår. Disse arter kan hver især påvirke deres bytte lokalt og under bestemte forhold, men i det store billede er deres biologiske betydning minimal i forhold til effekten af menneskets drift af landskabet.
Sagt med andre ord får ulven næppe nogen større betydning for den danske biodiversitet.
