Ulvens blodige rester kan sætte skub i vild natur

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når ulven har ædt og efterlader et kadaver, kan det sætte gang i en positiv spiral i den danske natur.

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land og jager som oftest rådyr og krondyr.

Umiddelbart kan det lyde mærkeligt, at sådanne top-rovdyr, der æder andre dyr, faktisk skulle gavne den danske natur.

Men det gør de, mener Kent Olsen, der er forsknings- og samlingschef på Naturhistorisk Museum i Aarhus og leder af den nationale ulveovervågning.

Ulven understøtter altså livsgrundlaget for andre organismer

Kent Olsen, forsknings- og samlingschef, Naturhistorisk Museum, Aarhus

Biodiversitet kan meget forsimplet oversættes til ‘variationen i den levende natur’, og i TV SYDs familieprogram ‘Dyreræs’ zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som findes i den syd- og sønderjyske natur.

Peter Skødt Knudsen og Jonas Gadgaard er gode kammerater og begge dyrenørder. I TV SYDs nye familieprogram 'Dyreræs' dyster de to mod hinanden for at se, hvem der kan finde flest dyr i den syd- og sønderjyske natur. Foto: Jeppe Michael Milwertz, TV SYD

I hvert af de otte afsnit udfordrer dyrenørderne Peter og Jonas hinanden til et vildt og vanvittigt dyreræs, når de på bare fem timer dyster om at finde flest fabelagtige dyr.

Alle afsnit af 'Dyreræs' er tilgængelig på TV SYD Play.

Ingen forskel med eller uden ulv

Ulvenes betydning for naturen og biodiversiteten oplevede man i Yellowstone Nationalpark i USA, da man genintroducerede ulvene i 1990’erne.

Ulve i Yellowstone

Ulvens betydning for Yellowstone er et eksempel på en såkaldt trofisk kaskadeeffekt eller top-down effekt: Et rovdyr genintroduceres, og det har så positive effekter hele vejen ned gennem fødekæden.

I Yellowstone var der, inden ulvene blev sat fri i 1995, alt for mange wapiti-hjorte. Bestanden havde ikke de store naturlige fjender, og den blev heller ikke holdt nede ved jagt.

Men med ulvenes indtog blev bestanden reguleret. Samtidig begyndte hjortene at undgå visse områder, der var særlig ulve-dominerede. Det betød, at planterne ikke blev spist som skud af hjortene, og derved fik de mulighed for oftere at blive til træer.

Så med ulvene kom der flere træer i naturområdet.

I træerne kunne mange fuglearter leve - og også bævere begyndte at trives efterhånden, som der kom træer, de kunne bruge til deres dæmninger.

Kilde: Yellowstonepark.com

Her satte ulvens tilstedeværelse gang i en kaskade af positive effekter for visse dyr og planter i området.

Blandt andet fik træer lov at vokse op, fordi bestanden af hjorte blev reguleret af ulvene. Dernæst fulgte flere fugle og bævere.

Den største grund til, at ulven er tilbage, er, fordi EU totalfredede den i 1992. Og siden det første ulvepar ynglede på jysk grund i 2017, har Danmark været forpligtet til at overvåge ulven og til at dokumentere, at der ikke er noget, der forringer dens evne til at slå sig permanent ned i Danmark. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter knapt 200 års fravær kom ulven tilbage til Danmark i november 2012, hvor den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland.

Kvoterne for jagt er de seneste år blevet tilpasset ulvene, så man kan derfor ikke se forskel på krondyr og andre hjortes adfærd i områder med eller uden ulve

Peter Sunde, biolog og professor, Aarhus Universitet

Siden er der observeret ulve og indsamlet DNA-spor i det meste af Jylland. Peter Sunde, der er biolog og professor ved Aarhus Universitet, følger ulvenes indtog tæt, og han mener ikke, at vi kan forvente samme effekt herhjemme som i Yellowstone.

For der er stor forskel på den vilde natur i Yellowstone og den danske regulerede natur, forklarer han:

- Herhjemme reguleres bestanden af krondyr og andre hjorte, som vil være ulvens primære fødekilde, af jagt. Kvoterne for jagt er de seneste år blevet tilpasset ulvene, så man kan derfor ikke se forskel på krondyr og andre hjortes adfærd i områder med eller uden ulve. Slutresultatet er det samme.

Ti begrænsede områder

En anden forskel er, at man i Yellowstone med årene er kommet op på et naturligt reguleret antal ulve. Det, mener Peter Sunde, kommer ikke til at ske i Danmark.

- Ulvene slår sig først ned, hvor der er få mennesker og masser af byttedyr. Der er kun omkring ti af denne type steder i Danmark. Herefter vil ulvene være tvunget til at slå sig ned tættere på mennesker, og så går der nok ikke længe, før vi griber ind og regulerer bestanden. På den måde undgår vi, at ulve bliver for tillidsfulde, forklarer Peter Sunde.

Ti steder til ulve

Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet har udpeget ti steder i Danmark, hvor det vurderes sandsynligt, at ulve kan bosætte sig. Det drejer sig primært om de vestlige og nordvestlige egne af Jylland:

1. Kallesmærsk Hede og Oksby, Vejers, Bordrup, Ål, Vrøgum Klitplantager

2. Ulfborg og Stråsø Plantage og Vosborg og Vind Hede

3. Kronhede og Klosterhede Plantage

4. Stenbjerg, Hvidbjerg og Lodbjerg Klitplantager

5. Hanstholm Vildtreservat og Tved, Vilsbøl, Nystrup og Tvorup Klitplantager

6. Vester Torup, Lild, Hjardemål og Østerild Klitplantage

7. Rold Skov, Siem Skov, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov

8. Estvadgård Plantage, Hjelm og Hjerl Hede

9. Løvenholm, Fjeld Skov og Fuglsø Mose

10. Gludsted, St. Hjøllund og Skærbæk Plantage.

Kilde: Miljøstyrelsen

Normalt vil ulve holde sig inden for et areal af en radius på 10 kilometer, fortæller Peter Sunde, og forklarer, at ulvens tilstedeværelse kan medføre lokale påvirkninger i disse særligt begrænsede områder.

Det gælder netop antallet af hjortevildt samt ræve, ørne, ravne og krager, der vil kunne nyde godt af de kadavere, som ulvene efterlader.

Vi bør nok betragte ulvens påvirkning på den danske natur på linje med øvrige rovdyr som ræv, odder og skovmår

Peter Sunde, biolog og professor, Aarhus Universitet

Ud fra sine observationer og kendskab til andre studier og undersøgelser mener Peter Sunde dog ikke, at vi i Danmark skal regne med, at flere ulve i den danske natur vil få mærkbare effekter på vores biodiversitet.

- Vi bør nok betragte ulvens påvirkning på den danske natur på linje med øvrige rovdyr som ræv, odder og skovmår. Disse arter kan hver især påvirke deres bytte lokalt og under bestemte forhold, men i det store billede er deres biologiske betydning minimal i forhold til effekten af menneskets drift af landskabet.

Sagt med andre ord får ulven næppe nogen større betydning for den danske biodiversitet.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com