Unge taler grimt bag skærmen: - Fuck, du er lort, din idiot

Foto: Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når et barn bevæger sig ind i et onlinespil, er det ikke længere kun et børneunivers. Her kan sproget været direkte, råt og krænkende – og det kan ramme selvværdet, selvom der er en skærm imellem.

’Fuck, du er lort, din idiot’ og ’du spiller som en bøsserøv’.

Det er to sætninger, der kunne blive sagt på en fodboldbane, hvis kampen går vildt for sig.

Det er også sætninger, der kunne blive sagt gennem et headset i et spil Fortnite og Counter-Strike, hvis computerspillet ikke går som planlagt.

Sproget i gaming- og computeruniverset kan være rigtig hårdt, og sprogbruget kan virke stødende eller krænkende – især for et barn, fortæller Sanne Lind, der børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

- Det er en ’ansigtsløs’ kommunikation, som foregår over nettet. Derfor kan sproget komme hårdere til udtryk, fordi man ikke kan afkode hinanden, siger hun.

En anden verden

Tonen i computerspillene kan være humoristisk og legende, og det går for det meste godt. Men den kan også være voldsom og til tider ondskabsfuld.

Forskellen på den virkelige og virtuelle verden er stor, men hvis man sidder ved skærmen og bliver kaldt for en ’stor idiot’, så er det ligegyldigt, at der er en skærm mellem to personer.

- Det kan ramme næsten endnu hårdere, når man bliver kaldt grimme ting online, siger Sanne Lind.

Det kan ramme næsten endnu hårdere, når man bliver kaldt grimme ting online.

Sanne Lind, Børns Vilkår

Forskellen på den førnævnte fodboldbane og så den digitale arena er, at der på sidelinjen ofte står voksne og hjælper til, og som overvåger sprogbruget og adfærden. Det gør der ikke altid i spiluniverserne, når der bliver brugt bandeord og talt grimt til hinanden.

Det er det billede, som Christian Mogensen, der er seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, ofte bruger, når han skal forklare forældre, hvorfor tonen på nettet kan være så hård.

- En af grundene til, at den digitale arena kan blive så voldsom, er, at der ikke er nogen voksne, og så går der ’Fluernes Herre’ i den, siger han.

Gaming og online-spil er blevet en større del af mange børns hverdag, men både Sanne Lind og Christian Mogensen oplever, at forældre har svært ved at forstå, hvordan de skal forholde sig til ungernes digitale leg.

- Der er forskel på at sige: 'Fuck, jeg tabte' og at sige: 'Fuck dig, det er din skyld, vi tabte'. Vi skal som voksne arbejde hen imod, at vores børn har et ordentligt sprog, men der er stor forskel på, hvornår det er vigtigt at gribe ind, siger Sanne Lind.

Den gode samtale:

Det, at snakke sammen i et computerspil online, er ofte en positiv oplevelse.

Selvom der er mange historier om den hårde tone på nettet, så gør Sanne Lind opmærksom på, at der kan komme flere gode ting ud af at snakke med andre online.

Spillet kan være et frirum for især unge drenge til at snakke om ting, som man ikke føler sig tryg ved at tale om ansigt til ansigt.

- Nogle gange kan man få snakket om nogle andre ting, fordi det kan være befriende ikke at sidde ansigt til ansigt og snakke. I stedet har man spillet imellem sig, som man er optaget af, men samtidig får man snakket om alle mulige andre sjove, personlige og følsomme ting, siger Sanne Lind.

Samtalerne i spillet udvikler også nogle sociale kompetencer, og det kan have en positiv udvikling af ens sprog – specielt fremmedsprog som engelsk. Det oplevede Peter Jakobsen fra ’Tæv Din Teenager blandt andet, da hans søn pludselig snakkede engelsk i Fortnite.

Frustrationer kommer ud

Det er helt normalt, at man kommer med umiddelbare reaktioner, når man spiller spil som Fortnite, Counter-Strike eller FIFA.

- Når man sidder i et spil, så er man meget optaget af spillet, fordi man sidder i en konkurrencesituation. Der er noget på spil, siger Sanne Lind.

Ifølge Christian Mogensen er der forskel på aggression og frustration, når et barn sidder ved computeren og fyrer skældsord af. Når der er tale om konkurrence, så er det ofte frustrationer, der kommer til udtryk.

Forældre fra denne sæson af 'Tæv Din Teenager' læser grimme beskeder, som kendte, danske youtubere har fået. 

Men det er også her, hvor skillelinjerne, mellem hvad der er okay og ikke okay, begynder at blive blandet sammen. Èn ting er at blive frustreret. En anden er at lade sin frustration gå ud over andre online.

- Jeg synes, at vi som forældre må acceptere, at der er meget på spil, når de spiller. At der kan komme frustrationsord. Vi skal skelne, om man siger det som ærgrelse over sig selv, eller det bliver sagt til et andet menneske, siger Sanne Lind.

Hos Børns Vilkår har de oplevet, at børn og unge ringer ind og fortæller, at de er blevet kaldt ubehagelige ting inde i et spil.

Jeg synes, at vi som forældre må acceptere, at der er meget på spil, når de spiller. At der kan komme frustrationsord. 

Sanne Lind, Børns Vilkår

Det kan i sig selv virke voldsomt, men det kan blive meget personligt at blive kaldt ’idiot’. Det sker også, at man bliver kritiseret eller hånet for sine evner i spillet.

- Børn bliver virkelig kede af det, og det kan påvirke deres selvværd. Man vil rigtig gerne slå igennem i det spil, som man gerne vil være en del af, og som er en vigtig del af ens legearena, så det betyder rigtig meget, siger Sanne Lind.

Og når det sker, så er det, at man som forælder skal skære igennem, mener hun.

Snak om sproget

Det er forskelligt, hvilke grænser forældre sætter, når det kommer til sprogbruget indenfor hjemmets fire vægge.

Gode råd om sprog i onlinespil:

Hvis du som forælder er I tvivl om, hvor du skal sætte grænsen i forhold til sprogbruget, når dit barn spiller computer online, så giver Sanne Lind tre råd til at blive klogere: 

Få åbnet døren:

Hold døren åben og lyt efter, hvad der foregår inde på værelset - og skrid ind, hvis det er nødvendigt

Engager dig i spillet:

Interesser dig for spillet, og spørg ind til det, der foregår.

Spil sammen:

Forsøg at spille sammen og fornem tonen i spillet. Så kan du bedre snakke med om sproget i spillet og blive klogere på, hvor du vil trække din grænse for sprogbruget.

Christian Mogensen gør det også klart, at det er forældrene, der skal sætte grænserne. Men det kræver også en indsats fra forældrene, hvor de også forsøger at involvere sig i den spilverden, hvor deres børn og unge færdes.

- Det handler om ikke at overvåge børnene, men lave en kultur, hvor man kan snakke om, hvad er der sket i dag online. På samme måde som man snakker om skolen. Ungerne skal heller ikke pakkes ind i vat, de skal ud og opleve verden. Men de skal kunne komme til forældrene og snakke om det, uden at der bliver løftet en pegefinger om ikke at spille computer, siger Christian Mogensen.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com