Urene bør være på "vintertid" året rundt, siger forsker
Natten til søndag, helt præcis klokken 02.00, blev alle de digitale ure stilles en time frem, og vi bevægede os ind i sommertid.
Ifølge forsker og kronobiolog Camilla Kring, er det bare ikke en særlig god idé at pille ved tiden på den måde.
- Sommertid lyder jo fantastisk, men det er også ekstremt værdiladet. I virkeligheden gør sommertid jo bare, at vi står en time tidligere op i forhold til standardtid og fortsætter med det, indtil vi sætter urene tilbage igen, siger hun.
Camilla Kring forklarer, at den mere korrekte definition af det, vi kalder vintertid, er standardtid, mens sommertid bedre forklares som 'daylight saving time'.
Sommertid
Første gang sommertid blev indført i Danmark var i 1916 under 1. verdenskrig.
Anden gang var under 2. verdenskrig og i årene, der fulgte umiddelbart efter - 1940 til 1948.
Tredje og seneste gang var i sommeren 1980, hvor sommertiden blev indført, som vi mere eller mindre kender den i dag. Fra 1980 til og med 1995 strakte sommertiden i Danmark sig nemlig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i september.
Fra og med 1996 har sommertiden i hele EU været fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. Omkring 70 lande har i dag indført ordningen.
Hun mener, at det er problematisk at ændre tiden på den måde, fordi det indre ur ikke følger med.
- Solopgang og solnedgang betyder meget for vores synkronisering med jordens akse. Er vi ude af takt med den og altså vores indre ur, så kan det påvirke helbredet og humøret, siger Camilla Kring.
A- eller B-menneske
Mens nogen nyder de tidlige morgener, men gerne går tidligt i seng, er andre mest friske i de sene aften- og nattetimer, men har svært ved at komme op om morgenen.
Den klassiske forskel på A- og B-mennesker.
Når urene stilles en time frem, mister man altså en times søvn.
Men går man så ikke bare en time tidligere i seng også?
- Nej, sådan kan man ikke stille det op. Som B-menneske bliver man ikke hurtigere træt, for man følger solen, der jo er længere tid oppe, siger Camilla Kring.
Afskaffelsen af sommer- og vintertid er ofte oppe at vende og blev i Europaparlementet stemte man for en afskaffelse i 2019 i Europa.
Problemet er at finde ud af, om det så er sommertid eller vintertid, der skal være det faste ur.
- Sommertid lyder jo rart. Lyse aftener og duften af grill. Men hvis vi beholder sommertid, altså daylight saving time, året rundt, så vil det jo første blive lyst i Danmark omkring klokken 9.30 eller sådan noget i december, påpeger Camilla Kring.
- Jeg synes, daylight saving time skal afskaffes helt, og så bør vi beholde vintertid, som jo altså er standardtid. Jeg synes faktisk, at det er tankevækkende, at det ikke er afskaffet endnu, for forskning viser, at det har konsekvenser, afslutter hun.
Spørgsmålet om afskaffelse
EU parlamentet tog i 2019 en beslutning om at lade de respektive EU lande, inden april 2020, tage stilling til om vi skulle beholde sommertid eller vintertid (korrekt term: Normaltid). Dette var med henblik på at skiftet skulle ophøre i 2021.
Ministerrådet er uenige med EU parlamentet og derfor er der stadig intet sket trods deadlinen er overskredet med flere år. Dette spørgsmål står stadig uafklaret hen ,blandt de enkelte medlemslande og virker ikke til at blive prioriteret i kommissionens dagsordner.
Det helt store spørgsmål der skiller vandene er, hvilke af de 2 tider der skal gøres permanent. Hvis ikke enighed opnås kan man ende ud i et scenarie hvor 2 nabolande har en forskellig tidszone, hvilket alle medlemslande er enige om er uhensigtsmæssigt.
Flertallet blandt EU landende hælder til at skifte permanent til sommertid (normaltid). Det vil have den betydning at vi om vinteren har længere mørke morgener, men mere lys senere på dagen.
