Bombetrussel mod fabrik i Thyregod

Thyregod Maskinfabrik blev ved middagstid ramt af en bombetrussel. Sprængningseksperterne har gennemsøgt den 22.000 kvadratmeter store fabrik og fundet en mistænkelig pakke. Den undersøges netop nu af sprængningseksperterne og Rullemarie.

Virksomhedens direktør, Claus Harrild Jensen, modtog torsdag kl. 8.32 truslen over telefon af en engelsktalende mand.

Efter at have overvejet situationen valgte han kl. 10.55 at alarmere politiet, som tager truslen alvorligt.

Sprængningseksperterne hos EOD i Skive blev tilkaldt.

Rulle-Marie

Ved middagstid ankom EOD, og fabrikskomplekset, som er på 22.000 kvadratmeter under tag blev gennemsøgt med Rulle-Marie.

Mistænkelig pakke

Vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi, Horsens, oplyser, at der blev fundet en mistænkelig pakke, som ingen kunne gøre rede for. Pakken skal i løbet af eftermiddagen undersøges nærmere.

Pakken befinder sig stadig på fabriksområdet.

Tager tid

Gennemsøgning af fabrikken tager lang tid. POlitiet forventer først at være færdig ved 17.30-tiden.

Landbrugsmaskiner

Maskinfabrikken Thyregod fremstiller landbrugsmaskiner. Den meste af produktionen eksporteres.

Politiet ved ikke, hvad baggrunden for bombetruslen kan være.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.