I Bolderslev ved Aabenraa blev et el-skab svedet af i et hus. I Bryrup ved Horsens brændte to længer på en ubeboet gård, i Egtved slog lyn ned i en skorsten, og i Snoghøj ved Fredericia udbrød brand i en villa kort før klokken 8.00.
Adskillige trafiksignaler i lyskryds blev slået ud, og togtrafikken blev også ramt, da lyssignaler og skiftespor blev sat ud af drift.
Blandt andet blev der sat busser ind, da togstrækningen mellem Ribe og Tønder var ude af drift.
Over hele landsdelen var der i løbet af natten flere skybrud.