TV der bevæger dig

Nu skal det koste at køre på Autobahn

Tyskland vil have alle til at betale for at køre på de tyske veje.

Nu skal det koste at køre i Tyskland Foto: Tim Janssen

Billister fra 20 lande kan se frem til at skulle betale, når de kører i personbil på den tyske Autobahn.

Tysklands transportminister Alexander Dobrindt fremlagde i dag planerne for en infrastrukturafgift, der skal gælde for hele vejnettet i Tyskland.

Planen er, at udenlandske bilister fremover skal købe en vignet, når de kører i Tyskland.

Selvom planerne ikke er endeligt vedtaget, så er der allerede sat priser på. En vignet der gælder i 10 dage, skal koste 75 kroner, mens en vignet der gælder i 12 måneder, skal koste hvad der svarer til 838 kroner.

Bliver den nye afgift godkendt af det tyske finansministerium og EU Kommissionen, træder den i kraft 1. januar 2016.