Se video: Landmand kan blive tvunget til at slagte 100 køer

Landmand Preben Lauridsen risikerer at skulle sende 100 økologiske køer på slagteri, fordi der ikke er nok foder. Det vil koste ham omkring to millioner kroner.

Snart risikerer landmand og bestyrelsesmedlem af Økologisk Forening Preben Lauridsen -  meget mod sin vilje - at skulle sende 100 af sine økologiske køer til slagtning. 

- Det er ved at være sidste udkald. Hvis der ikke kommer regn i weekenden, så kan det være, at jeg bliver nødt til at sende 100 køer på slagteri, fortæller Preben Lauridsen, der har en bestand på 850 økologiske malkekøer. 

Danish Crowns kreaturslagteri i Holsted modtager i disse uger dobbelt så mange økologiske køer sammenlignet med sidste år. Om sommeren går økologiske køer normalt på græs, men på grund af tørken er der ikke foder nok.

quote

Det er ved at være sidste udkald. Hvis der ikke kommer regn i weekenden, så kan det være, at jeg bliver nødt til at sende 100 køer på slagteri.

Preben Lauridsen, landmand og bestyrelsesmedlem, Økologisk Landsforening

Omkring 400-500 økologiske køer bliver lige nu slagtet hver uge, og sidste år var det tal på omkring 200.  

Bliver dyrt 
Hvis Preben Lauridsens 100 køer skal slagtes, vil han miste omkring to millioner kroner. 

I stedet for at sende køerne på slagteri, kan landmændene vælge at købe foder, men det kan blive en underskudsforretning, fortæller Preben Lauridsen, der allerede er begyndt at tage af vinterens reserver. Hans økologiske køer får lige nu det foder, som skulle være gemt til vinterhalvåret. 

- Vi er nødt til at fodre dem med vinterfoderet, men det kan vi ikke blive ved med ret længe, fortæller Preben Lauridsen, der spår, at det her kun er begyndelsen.

- Det bliver et voldsomt år at komme igennem, siger han.