Sønderjyderne er Danmarks mest utrygge borgere

Næsten 15 procent af syd- og sønderjyderne føler sig utrygge i deres nabolag.

Føler du dig sikker, når du går udenfor din dør?

Det gør langt størstedelen af danskerne. Faktisk hele 89,3 procent, viser nye tal fra Rigspolitiets Tryghedsindeks, der har spurgt et udsnit af borgerne, om de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag.

Men i Syd- og Sønderjyllands politikreds er tallet lavere. Her er det kun 85,2 procent af borgerne, der er trygge. Og det er det laveste tal i hele Danmark.

Utrygheden stemmer dog ikke helt overens med tallene for kriminalitet. Kriminaliteten har nemlig været faldende i Syd- og Sønderjyllands politikreds over de seneste år.

Bornholms politikreds er den politikreds i Danmark, hvor størstedelen af borgerne føler sig trygge. Her svarer hele 96,2 procent, at de generelt føler sig trygge.

Se tallene for alle politikredse herunder:

Rigspolitiets tryghedsindeks fordelt på politikredse.
Rigspolitiets tryghedsindeks fordelt på politikredse.
Foto: Rigspolitiet