TV der bevæger dig

Træpille-sagen vokser

Antallet af anmeldelser mod Træpiller24 vokser støt. Nu har 232 personer meldt firmaet til politiet. De har bestilt og betalt, men har ikke fået en eneste træpille.

Træpiller, der bliver brugt til opvarmning.

For få dage siden havde politiet modtaget over 70 anmeldelser mod firmaet, der har optrådt på Internettet som en grænse-butik, hvor kunderne kunne bestille brændsel og betale med kreditkort.

Syd og Sønderjyllands politi skønnede, at der kunne være folk på den tyske side af ghrænsen, som var snydt. Derfor blev der arrangeret et møde med de tyske myndigheder.

Det møde har fundet sted i dag, og det viser sig, at der er 232 anmeldelser mod træpiller.24. Kunderne har betalt mellem tre og fem millioner kroner for træpiller, som de aldrig har modtaget.