Blå blink mødtes på tværs af grænsen

15.000 gæster mødte lørdag op, da politi-, brand- og redningsfolk mødtes lørdag på tværs af grænsen til Blaulichttag på havnen i Flensborg.

På Blaulichttag fremviste tysk og dansk redningsberedskab og politi i grænseområdet deres kunnen og udstyr. 

Fra Syd- og Sønderjyllands Politi deltog en patruljevogn og betjente fra den dansk-tyske fællespatrulje. 
Fællespatruljen startede i 2014 med at køre patruljer med både danske og tyske betjente på tværs af
grænsen. 

Det var 3. gang, at Blaulichttag blev afviklet - og det trak 15.000 gæster til havnen for at se de 21 udstilleres demonstration af mandskab og udstyr. Det oplyser politiet i Flensborg.

Flensborgs overborgmester Simone Lange lagde vejen forbi og hilste på ved Blaulichttag.
Flensborgs overborgmester Simone Lange lagde vejen forbi og hilste på ved Blaulichttag.
Foto: Brand & Redning Sønderjylland

Brand & Redning Sønderjylland deltog også med mandskab og udstyr. En dansk redningshelikopter viste på havnen i Flensborg, hvordan man redder en person op af vandet.

Ved ulykker og sygdom i grænselandet løser både politi og redningsvæsen ofte opgaver på tværs af landegrænsen.