Protester mod lukning af generalkonsulat

Regeringens beslutning om at lukke det danske generalkonsulat i Hamborg til august har medført mange protester fra tysk side. Og nu vil Venstres Lykke Friis kræve et svar fra udenrigsminister Villy Søvndal.

Det oplyser dagbladet Der Nordschleswiger.

- Timingen for at lukke kunne ikke v?re mere besynderlig - lige nu hvor Hamborg og Slesvig-Holsten med deres Danmark- strategi på baggrund af den kommende Femern-forbindelse for alvor har fået øje op for Danmark, siger Lykke Friis til bladet og tiløjer:

- Fugle på taget i Brasilien og Kina må aldrig have forrang for danske fugle i hånden i Hamborg og Bremen.

Frode Sørensen beklager

Regeringen møder også protester fra egne r?kke.

Den tidligere socialdemokratiske skatteminister Frode Sørensen beklager, at regeringen vil gennemføre denne beslutning, som blev truffet af den tidligere V-K-regering. Lykke Friis melder dog hus forbi.

Venstre har ifølge hendes udsagn endda foreslået 60 millioner kroner ekstra til Udenrigsministeriet i forbindelse med partiets forslag til finansloven 2013.

Tyske protester

Hamborgs regeringschef Olaf Scholz har protesteret i et brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt, og også den nye ministerpræsident fra Slesvig-Holsten, Torsten Albig, vil ifølge ?Der Nordschleswiger" under sit besøg i København i oktober opfordre den danske regering om at tr?kke lukningen af generalkonsulatet tilbage.

Ældste udenlands-repræsentation

Generalkonsulatet i Hamburg er siden 1648 Danmarks ?ldste udenlands-repræsentation.

Regeringen henviser til at Danmark efter lukningen d. 1. august 2013 vil opretholde et handelskonsulat i Hamborg for hele Nordtyskland.