Lille by får ny kromutter fra Honduras

Foto: Sari Vangbæk Thyssen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kroen i Brøns har fået sig en ny ejer, og hun kommer oprindeligt fra Honduras.

Det første Elizabeth Sabillon gør, når hun slår øjnene op om morgen, er at vie et øjeblik til at være taknemlig. For sit hus, sit helbred og sit liv. Elizabeth ønsker sig nemlig ikke mere i livet, end det hun allerede har. 

Hun er kromutter i en lille by i Sønderjylland. Og det er et noget anderledes liv, end det hun kom fra i Honduras.

- Det her er min drøm, som jeg nu fører ud i livet.

Der er netop blevet installeret fadølsanlæg i baren. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

Krolivet flyder i årene

For 17 år siden så hendes liv meget anderledes ud. Hun boede i storbyen San Pedro Sula i Honduras og havde intet arbejde og svært ved at få mad på bordet til sine børn. Her ville skæbnen have hende til Danmark, hvor hun kom i praktik i landbruget.

- Men jeg så muligheden for et bedre liv her til mig og mine børn, så jeg valgte at gribe chancen og blive her i Danmark.

Efter nogle år i Danmark fik hun arbejde på Ballum Slusekro, og det var et glædeligt gensyn med hendes opvækst. Hun er opvokset på en kro i Honduras. 

- Der begyndte jeg at få min identitet igen. Ligesom jeg havde i Honduras. Det gjorde det nemmere for mig at være i Danmark, og jeg begyndte at tale bedre dansk.

Men alt godt har en ende, og et knust hjerte og et mistet familiemedlem tvang hende til at stoppe på Ballum Slusekro.

Hvad skulle der nu ske?

Svaret gemte sig i en lille landsby tæt på vestkysten med omkring 400 indbyggere. Byen Brøns.

Du kan få masser af dansk mad og også en smule spansk på kroen. - Vi laver noget mad her med mine spanske tricks. Der er argentinske churrasco og spanske supper på menuen. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

Brøns er bare stedet

Med knap tre kilometer til havet, en skov i baghaven og imødekommende indbyggere blev Elizabeth Sabillon forelsket i stedet og købte sig et hus i byen.

De idylliske beskrivelser af Brøns er i stor kontrast til, hvad hun fortæller om sin tid i Honduras.

- Når jeg går en tur i Honduras, tænker jeg altid: Kommer jeg hjem igen? For det ved man ikke, om man gør. Her ved du, at du altid kommer hjem igen, fortæller hun og fortsætter:

- Det her er bare sådan et fantastisk sted. Meget stille og rolig by og mennesker. Jeg har intet dårligt at sige. Det er et dejligt sted, og jeg elsker bare at være her.

Men her var ikke kun et hus til salg. Den lokale kro sukkede også efter en ny ejer, og Elizabeth hørte dens bønner.

Honduras er ikke længere hjemme

Danmark har vundet Elizabeths hjerte, og det stod soleklart på en tur tilbage til Honduras.

- Mit hjem var ikke der. Mit hjem er her. Jeg manglede kulturen. Jeg savnede kulden. Jeg savnede naturen, og jeg savnede maden. Rugbrød og stjerneskud, griner hun.

Og selvom Brøns ikke er blandt de største byer i verden, vil hun ikke have det på nogen anden måde.

- Det er ikke vigtigt for mig at have en stor omsætning. Hvis jeg kan klare det, så er det fint for mig. Jeg elsker at bo på landet. Jeg har det godt, som det er her og ikke en storby. Penge giver ikke lykke. Det giver mig lykke at have tid til menneskerne omkring mig. Jeg drømmer ikke om mere.

Brøns Kro ligger midt på hovedvejen, når du kører igennem Brøns. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

Familie betyder alt

Familien hjalp Elizabeth med finansieringen. Det var jo det, hun brændte for.

- Jeg har aldrig glemt min familie. Jeg har altid været der for dem. Nu var de der for mig. Jeg vidste ikke, jeg havde været så god en datter og søster.

20 dage senere købte hun kroen kontant.

- Og uden kassekredit, griner hun.

Og når familien nu er så langt væk, er det godt at have lidt ekstra i Danmark.

- Jeg har ikke så meget familie i Danmark, så alle de gæster, som kommer og besøger mig, de er ligesom min familie.

Elizabeth har sammen med venner og familie selv renoveret kroen. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

Det her er drømmen

40 dage tog det at føre drømmen ud i livet. Kroen trængte til en ordentlig overhaling. Naboer og venner hjalp med at male og vaske nikotingule vægge og lofter ned, før det hele fik en klat maling. Det hele løb af stablen med den store åbning i midten af april.

- Den dag der var åbent hus. Jeg havde slet ikke forventet så meget støtte, som jeg fik. Alle de fantastiske kort jeg fik. Jeg græd, da jeg læste dem. Mit hjerte sagde wow, fortæller Elizabeth Sabillon.

- Det var fantastisk. Jeg fik min identitet igen. Der kom flere, som jeg ikke havde set i flere år. De kom for at få de samme retter, som de kendte fra Ballum Slusekro. Jeg kan ikke blive mere lykkelig, end jeg er nu.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com