Mand død efter svømmetur på Rømø

En 71-årig mand fra Sønderborg mistede lørdag livet i forbindelse med en svømmetur ved Lakolk Strand.

Den 71-årige mand fik ifølge vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi et ildebefindende under svømmeturen, og selvom nogle af hans venner gav den 71-årige førstehjælp, så afgik han ved døden.

Ifølge politiet har han tilsyneladende ikke nogen familien, men vennerne er underrettet om dødsfaldet.