TV der bevæger dig

Tønder vil have endnu flere bryllupper

En ide-konference skal sætte skub i udvikling af Tønder Kommune som attraktiv bryllupsdestination. 1700 udenlandske vielser om året skal gerne blive til endnu flere og dermed øge turistindtægterne.

Tønder Kommunes borgerservice tager sig af cirka 1.700 udenlandske vielser om året - og det skal gerne øges.

Konferencen finder sted den 27. maj på Klægager i Ballum.

Tønder Kommunes borgerservice tager sig af cirka 1.700 udenlandske vielser om året, og det gør kommunen til en af de største aktører på borgerlige udenlandske vielser i Danmark.

Omkring 2/3 af de udenlandske par vælger at overnatte i Tønder Kommune, og disse par efterspørger ofte ydelser som f.eks. frisør, vielsesringe, overnatning mv., når de første gang tager kontakt til borgerservice.

- Tønder Kommunes potentiale hvad angår de udenlandske vielser er slet ikke nået endnu, siger Tønders borgmester Laurids Rudebeck, (V).

- Nu skruer vi op for charmen og går efter både at udvide antallet af udenlandske vielser og skabe meromsætning til områdets turist- og detailaktører. For at kunne gøre det har vi brug for alle gode ideer og input fra dem, der i hverdagen møder brudeparrene, hvad enten det er frisøren, blomsterhandleren, hotel- eller caféejeren, fotografen og alle andre, siger eller andre, siger Laurids Rudebeck.