Fartkontrol: Regeringen vil sætte stærekasser op på 11 farlige veje

På 11 vejstrækninger rundt omkring i hele landet vil bilisterne til næste år få deres fart kontrolleret af fastmonterede stærekasser. 

Vejdirektoratet og Rigspolitiet har i samarbejde udpeget de 11 vejstrækninger ud fra, hvor der i dag bliver kørt for stærkt og sker mange trafikulykker. Og foran hver stærekasse vil bilisterne så blive advaret med skilte om, at der er fartkontrol forude. Det skriver DR.

- Formålet er, at bilisterne skal sænke farten. Formålet er ikke, at der skal kradses flest mulige bøde-penge ind i statskassen, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) til DR.

Se de omfattede vejstrækninger her

I alt skal der sættes 20 stærekasser op. På ni vejstrækninger bliver der sat stærekasser op i begge retninger, mens der på to øvrige vejstrækninger kun bliver sat en stærekasse op i én retning.

Stærekasserne sættes op på Roskildevej og Målev Byvej ved København, Slagelse Landevej ved Rosted, Gaabensevej ved Nykøbing Falster, Bogensevej i Odense, Tjæreborgvej i Esbjerg, Herningvej i Ringkøbing, Vilsundvej ved Nykøbing Mors, Grenåvej i Risskov ved Aarhus og Aalborgvej ved Aabybro.

Samtidig vil regeringen, som den meldte ud i foråret, droppe 20 af politiets 100 mobile fotovogne, der i dag blitzer fartsyndere. Kameraerne fra de 20 snart nedlagte fotovogne bliver så sat over i de nye stærekasser.

- For de 11 vejstrækninger gælder, at farten har spillet en rolle for de ekstra mange ulykker, der har været på de her veje. Vores forventninger er, at folk vil sænke hastigheden der. Så det her vil helt sikkert øge trafiksikkerheden. Men kører man for hurtigt, så får man en bøde, og så lærer man nok at sænke farten næste gang, siger Ole Birk Olsen.

DF vil af med fotovogne

Det var Thorning-regeringen, der i 2015 firedoblede antallet af fotovogne fra 25 til 100. Siden har de 100 bemandede fotovogne været en torn i øjet på politikerne fra blå blok. Både Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kaldt fotovogne for ”rene pengemaskiner”, der mest af alt havde til formål at tjene penge hjem til statskassen.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, kalder det en god begyndelse, at der snart forsvinder 20 fotovogne ud af de 100. Og han vil nu presse regeringen til at afskaffe langt flere fotovogne.

- Selvfølgelig vil jeg holde Liberal Alliances minister op på det, som hans parti stod for før valget. Man må jo formode, at det, man siger før valget, også gælder efter valget. Vi havde jo på et tidspunkt 25 fotovogne, og det kunne være et passende antal, siger Kim Christiansen.

Direkte adspurgt om, hvad der skal ske med de sidste 80 fotovogne, siger transportministeren:

- Dem har vi ikke nogen planer med for i øjeblikket. Men hvis det her bliver en succes, og vi opnår målet om større trafiksikkerhed, så kan man overveje, om man skal tage flere kameraer ud af fotovogne og bruge dem i nye stærekasser. Nu går vi i første omgang i gang med det her pionerprojekt, siger Ole Birk Olesen, og tilføjer, at en ekspertgruppe under regeringen har slået fast, at den bedste trafiksikkerhed opnås ved at have en kombination af mobile fotovogne og fastmonterede stærekasser.

Rød regering droppede stærekasser

Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og der blev udskrevet bøder for i alt 701 millioner kroner, eller hvad der svarer til cirka syv millioner kroner pr. fotovogn. Da den daværende VK-regering tilbage i 2010 i kølvandet på en forsøgsordning med 10 stærekasser besluttede at sætte i alt 500 stærekasser op på de danske veje budgetterede den med én millioner kroner i bødeindtægter pr. stærekasse.

Satsningen på stærekasser blev dog omstødt, da Helle Thorning-Schmidt blev statsminister, og afløst af flere fotovogne. Bødeindtægterne er normalt meget mindre ved stærekasser, fordi bilisterne altså bliver advaret med skilte, om at der er fartkontrol forude, og dermed kan nå at sænke farten.

Ole Birk Olsen, hvor mange færre bøde-kroner kommer der nu i statskassen, når I afskaffer 20 fotovogne og erstatter med stærekasser, hvor bilisterne bliver advaret på forhånd?

- Det ved vi ikke noget om. Men hvis folk ikke vil blitzes af en stærekasse, så kan de bare sætte farten ned, når de ser et skilt, inden de møder stærekassen, siger Ole Birk Olesen.

Så det kommer vel til at koste statskassen penge i form af færre bødeindtægter?

- Vi ved ikke, hvad det kommer til at betyde for statskassen, siger Ole Birk Olesen, som ikke kan vurdere, om der nu sammenlagt bliver mere eller mindre fartkontrol.

Dansk Folkeparti er dog ikke i tvivl om, at der med de færre fotovogne også vil komme færre bøde-kroner i statskassen.

- Ingen tvivl om det. Der vil være færre, der ryger i fartfælden, fordi der før stærekasserne - i modsætning til fotovognene - vil være advarselsskilte. Men hvis vi kan opnå målet om færre ulykker på de her vejstrækninger, hvor der kommer stærekasser, så har samfundet sparet rigtig mange millioner kroner, siger Kim Christiansen.