I februar er forbrugerpriserne - også kendt som inflation - vokset med 4,8 procent i forhold til året før, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er den største stigning på ét år siden 1989.
Det er særligt gas og elektricitet, der har drevet inflationen op, og situationen kan blive værre i den kommende tid, vurderer Søren V. Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank i Aabenraa.
- For ganske få uger siden var mangel på arbejdskraft i vores optik den største trussel mod økonomien. Det har ændret sig efter den russiske invasion af Ukraine. Siden da er priserne på energi, fødevarer og en række af andre råvarer steget eksplosivt, skriver cheføkonomen i en analyse på baggrund af tallene.
Mærker du også de stigende priser?
TV SYD vil gerne i kontakt med en familie, som tydeligt mærker, at økonomien er presset.
Send en mail til jody@tvsyd.dk.
Råd til færre varer
Inflation er, kort fortalt, når priserne stiger. Mange vestlige økonomier har et mål om en inflation på cirka to procent om året.
Ud over energipriserne, der er skudt i vejret de seneste år, har ting som øgede omkostninger til transport også en betydning. Hvis en virksomhed skal betale mere for at få sejlet et fjernsyn til Danmark fra Kina, kan det i sidste ende betyde, at fjernsynet kommer til at koste mere i butikken.
Lønningerne stiger, men nok ikke så meget for de fleste
Gennem flere år er danskernes løn vokset hurtigere end inflationen, men denne gang kan det meget vel blive anderledes. Det betyder, at mange danskere står over for en nedgang i reallønnen, hvilket gør, at de altså reelt har råd til færre varer.
- Det er et meget højt tal, og det betyder, at de fleste nok vil opleve, at deres penge reelt set bliver mindre værd. Lønningerne stiger, men nok ikke så meget for de fleste, siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, til TV 2.
Kan "spænde ben" for økonomien
Ifølge Søren V. Kristensen er der en risiko for, at inflationen kan komme til at "spænde ben for en ellers velsmurt dansk økonomi".
- De højere priser vil suge købekraft ud af forbrugerne. Inflationen giver nemlig en gennemsnitlig dansk familie en årlig ekstraregning på 19.200 kroner. På den måde er inflationen med et blevet den største trussel mod dansk økonomi i 2022, skriver Søren V. Kristensen.
Også Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, når frem til en årlig ekstraregning på cirka 20.000 kroner for en almindelig børnefamilie. Ligesom Søren V. Kristensen forventer Jeppe Juul Borre, at priserne vi stige endnu mere de kommende måneder som følge af krigen i Ukraine.
Dyre varer og ikke helt så dyre tjenester
At det netop er blevet dyrere at købe varer, afspejles også i tallene fra Danmarks Statistik.
Helt overordnet arbejder for eksempel Danmarks Statistik med to overkategorier for danskernes forbrug:
Det ene er varer, der groft sagt er fysiske eller håndgribelige produkter, der fylder noget efter at man har købt dem. Det kunne eksempelvis være et fjernsyn, men eksempelvis gas, el og fødevarer tæller med her. For denne kategori steg inflationen med hele syv procent.
Den anden gruppe er såkaldte tjenester, der omfatter alt andet. Det kunne eksempelvis være den pris, du skal betale et flyttefirma eller prisen på en time hos en fysioterapeut. Her var inflationen kun 2,4 procent.
Sådan har priserne udviklet sig det seneste år:
| Forbrugerprisindeks i alt | 4,8 % |
|---|---|
| Varer | 7,0 % |
| Tjenester | 2,4 % |
| Transport | 7,8 % |
| Boligbenyttelse, el, varme | 6,7 % |
| Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer | 5,5 % |
| Boligudstyr, husholdsningstjenester | 4,9 % |
| Restauranter og hoteller | 4,7 % |
| Andre varer og tjenester | 2,7 % |
| Fritid og kultur | 2,6 % |
| Uddannelse | 2,2 % |
| Alkoholiske drikkevarer og tobak | 1,7 % |
| Sundhed | 1,1 % |
| Kommunikation | 0,5 % |
| Beklædning og fodtøj | - 1,1 % |
