Nu ændres livet for Frank og Fræhr

Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD
K
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Frank Schmidt-Hansen (C) overtager borgmesterposten i Vejen Kommune fra Egon Fræhr (V) efter mere end 20 år i borgmesterstolen.

Det hele startede i slutningen af 1990'erne. 

Dengang der var noget, der hed Brørup Kommune. En kommune der lå i noget, de kaldte for Ribe Amt. 

Dengang hvor en motorvej til kommunen fra henholdsvis Kolding og Esbjerg stadig var under opførelse. 

Dengang for næsten 25 år siden begyndte den nu afgående borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr (Venstre), sin første dans med lokalpolitik. En dans, der siden skulle få ham helt til tops i kommunalpolitik og som skulle være hans liv i et kvart århundrede.

Blå Bog: Egon Fræhr

Født: 1951


Parti: Venstre


Uddannelse: Agronom


Politisk karriere: 1998-2001: Kommunalbestyrelsesmedlem i Brørup Kommune


2002-2006: Borgmester i Brørup Kommune


2005: Leder af sammenlægningsudvalget til Ny Vejen Kommune


2007-2021: Borgmester Ny Vejen Kommune


Blev i 2012 slået til Ridder af Dannebrog


Kilde: Wikipedia / Vejen Kommune

Det startede med en efterskole

Den vestjysk-fødte Egon Fræhr flyttede i 1996 til Brørup. Her var han meget aktiv i etableringen af en efterskole i området omkring Brørup. Den efterskole kom til verden i 2000, og ligger der den dag i dag og hedder Ladelund Efterskole. 

Hele det arbejde som blandt andet Egon Fræhr stod bag, er en af grundene til, at den nu afgående borgmester i sin tid begyndte sit partipolitiske arbejde. 

- Det starter jo tit med, at man er engageret. Jeg var rigtig meget engageret i at få Ladelund Efterskole op at stå, og var på den måde aktiv i lokalsamfundet, siger Egon Fræhr.

Når man er engageret og aktiv i sit lokalsamfund, så kan det åbne nogle døre. Det fandt han hurtigt ud af.

- Jeg havde ikke boet her så længe, så jeg var kommet til møde i den lokale Venstre-forening, og der havde man den tradition, at der altid var 13 opstillede - fordi der var 13 pladser i Brørup byråd - og så var der mange, der sagde: 'Må vi ikke lige skrive dig på listen?'. Det sagde jeg 'ja' til. At jeg så blev valgt som den sidste - det var så den måde, jeg kom ind i det på, siger han.

Ved valget i 1997 fik Egon Fræhr altså for første gang en plads i byrådet i den daværende Brørup Kommune.

Egon Fræhr (V) stopper som borgmester i Vejen Kommune Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD

Borgmester i en brydningstid

Fire år senere - i 2001 - skulle vælgerne i Brørup Kommune igen til stemmeurnerne. Denne gang med Egon Fræhr lidt længere oppe på Venstres liste, og det blev endnu en succes for det dengang 51-årige byrådsmedlem. 

Efter konstitueringsforhandlingerne kunne Egon Fræhr nemlig kalde sig borgmester efter kun én valgperiode i byrådet i Brørup.

Og det var en dengang grøn - og ikke mindst ydmyg - politiker, der trådte ind på borgmesterkontoret i Brørup.

- Jeg syntes faktisk, det var stort. Jeg syntes, det var noget af en opgave, jeg havde sagt ja til, som jeg var blevet valgt til. Det har jeg egentlig tænkt hver gang siden, at jeg har haft fokus på den opgave og på den tillid, der ligger i at blive valgt som borgmester, og hvordan er det så, man gør sig fortjent til det?, spørger Egon Fræhr.

Serie på TV SYD

I en række indslag hen over jul og op til nytår besøger TV SYD de seks syd- og sønderjyske borgmestre, der frivilligt går af - og ikke mindst deres efterfølgere til en snak om fortiden og fremtiden. Det andet program i serien sendes onsdag aften 22. december, hvor vi er nået til Vejen Kommune.

Han skulle blive den sidste borgmester nogensinde i Brørup Kommune. 

Op til det næste kommunalvalg i november 2005 blev det nemlig besluttet, med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre) og daværende Indenrigs - og Sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen (Venstre), i spidsen, at 275 kommuner skulle blive til markant færre. 

98 kommuner endte man på efter forhandlinger mellem de forskellige kommuner. I Brørup betød det en sammenlægning med naboerne Holsted, Vejen og Rødding kommuner. 

En sammenlægning, som Egon Fræhr af vælgerne og de valgte blev sat i spidsen for, og med de kommuner, der var i spil, lå en sammenlægning lige til 'højrebenet', husker han.

- Det har jo været sådan at Vejen, Brørup og Holsted, de har haft tradition for at have et vist samarbejde på nogle punkter. Så det var ikke så mærkeligt at de tre kommuner skulle gå sammen. Det var lidt anderledes, at Rødding skulle med. Kongeåen gik ned i mellem. Det var jo Sønderjyllands Amt, men det hang sådan sammen, og det var en rigtig god beslutning.

Uanset hvad så var der dog tale om fire forskellige områder, og det var en udfordring at få dem integreret i en stor kommune.

Det er klart, når fire kommuner skal vokse sammen, så skal man hele tiden være bevidst om, at der var et særkende for de enkelte kommuner forud - og det må man så arbejde med, siger Egon Fræhr.

Jeg synes faktisk, det var stort.

Egon Fræhr (V), afgående borgmester, Vejen Kommune

Ny borgmester med hang til handel

Når Egon Fræhr stopper som borgmester, så er det et - i kommunen - velkendt ansigt, der kommer ind i stedet. 58-årige Frank Schmidt-Hansen (Konservatice) fra Rødding er den nye mand i borgmesterstolen. 

Det, efter en forholdsvis langstrakt proces på valgaftenen, hvor tre bejlere til borgmestertitlen på skift kom ud af konstitueringslokalet uden resultat - i hvert fald indtil det så lykkedes for Frank Schmidt-Hansen og den kommende viceborgmester, Jørgen Thøgersen (A), at komme frem til en konstituering, der siden er blevet udvidet med flere partier.

Den konservative borgmester har hidtil ernæret sig i detailhandlen, og har gjort det i en årrække. Det er svært ikke at tænke på handlingen i tv-serien Matador, når man folder Frank Schmidt-Hansens CV ud.

Som en vis Mads Skjern i serien kom til den fiktive købstad, Korsbæk, i 1929, kom Frank Schmidt-Hansen til Rødding i slutningen af 1980erne og etablerede sin første tøjforretning i  byen.

- Jeg kom til Rødding i 1986 som 23-årig og startede en lille herretøjsbutik, siger han, med henvisning til den første forretning i lejede lokaler. 

Siden voksede butikken sig stor, og i stil med Skjerns Magasiner, så etablerede Frank Schmidt-Hansen en stor forretning i 1988 med navnet Frank i Bredgade i Rødding, hvor butikken også ligger den dag i dag. 

En butik, der i grove træk har været den konservative politikers hverdag i mere end 30 år.

Frank Schmidt-Hansen fra De Konservative er ny borgmester i Vejen

Vejen skal på landkortet

Frank Schmidt-Hansen har dog sideløbende med butiksdriften været i kommunalpolitik siden 2002, hvor han for første gang kunne tage plads i byrådet i den daværende Rødding Kommune.

20 år senere sætter han sig i borgmesterstolen i den store Vejen Kommune med ambitioner for lokalområdet.

- Vores kendskabsgrad er simpelthen for lav. Folk, som ikke lige bor tæt på, ved ikke, hvor Vejen ligger. Vi er ikke kendt for noget som helst. Det vil jeg gerne italesætte lidt. Vi skulle gerne lykkes med at få langt flere til at bosætte sig i vores kommune. Det kan vi kun gøre ved at gøre opmærksom på os selv og fortælle om alle de gode ting, vi faktisk har i kommunen, siger Frank Schmidt-Hansen.

Blå Bog: Frank Schmidt-Hansen

Født: 1963


Parti: Konservative


Uddannelse: Erhvervsuddannelse


Politisk karriere: 2001-2005: Medlem af byrådet i Rødding Kommune


2006-2021: Medlem af byrådet i Vejen Kommune


2022- : Borgmester i Vejen Kommune


Kilde: Wikipedia / Vejen Kommune / DR

Farvel til forretningen

Når Dronningen om få dage har sagt 'Gud bevare Danmark', raketterne sendt til vejrs og 2021 er skiftet ud med 2022, så er det altså nye tider - også for Vejens kommende borgmester.

For udover at han får nøglerne til borgmesterkontoret, så har han også solgt forretningen 'Frank' i Rødding. 

Det bliver dog i familien, for det er datteren, der overtager familie-virksomheden. Et generationsskifte, der var foretaget - uanset om Frank Schmidt-Hansen blev borgmester eller ej.

- Vi laver et generationsskifte med min datter per 1. januar, så det er sådan set ikke nogen som forskel, om jeg var blevet borgmester eller ej. Det var planlagt. Jeg skulle så have fundet ud af, hvad jeg så ville have fyldt min tid op med, men det er så løst af vælgerne i Vejen Kommune, kan man sige, siger Frank Schmidt Hansen.

Tid til hest og uddannelse

Egon Fræhr skal også til at vænne sig til en ny hverdag efter nytår. 

Borgmesterstolen bliver udskiftet dels med en saddel og dels en skolebænk. Han kommer nemlig til at bruge mere tid på det, der har været en hobby, siden før han startede i lokalpolitik -  nemlig de heste, der er opstaldet på den gårdejendom i Brørup, hvor Egon Fræhr bor.

Egon Fræhr og de heste, der er hans hjerte så nær Foto: Kasper Buch Petersen, TV SYD

Fremtiden er dog andet end vrinsk og hestesko. Som 70-årig påbegynder han nemlig om kort tid en ny uddannelse.

- Jeg skal til at være studerende igen. Jeg har tænkt mig at grave min agronom-eksamen op igen, og så er jeg blevet optaget på et studie på Aarhus Universitet, der sætter fokus på dyrevelfærd, siger Egon Fræhr, inden han lukker døren for en politisk karriere, der har varet i et kvart århundrede. 

En dør, der ikke bliver åbnet igen, understreger han.

- Det er fuldstændig udelukket, slutter han.

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber, flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke, om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com