Hjemmeværn tyvstarter på valget

Der var trængsel i valglokalet, da Hjemmeværnsskolen i Nymindegab mandag formiddag tyvstartede valget. Kursisterne, som ikke kan stemme i deres hjemkommuner, fik mulighed for at brevstemme.

Hjemmeværnsskolen har hjemmeværnssoldater fra hele landet på uddannelse i denne uge, også på valgdagen torsdag. Derfor har kursisterne ikke mulighed for at stemme i deres hjemkommune.

100 kursister

Derfor rullede Varde Kommune for første gang to medarbejdere fra Borgerservice til Nymindegab, hvor der var arrangeret brevstemning mellem kl. ni og elleve.

Tilbuddet gives til 100 kursister fra hele landet, som var på ledelseskurser og befalingsmands kurser.

Hvis du heller ikke kan møde op på torsdag og stemme, så er det sidste frist for at brevstemme tirsdag.