Købmand bestormet

Danskerne, og ikke mindst vestjyderne, elsker et godt tilbud. Så der var kø, da en købmand i Nørre Nebel solgte varer til næsten halv pris

Uddeler Allan Knudsen fra SuperBrugsen i Nørre Nebel havde lørdag formiddag en udsædvanlig velbesøgt butik. Kunderne strømmede til, efter han havde annonceret med 40 % rabat på let fordærvelige varer: frugt, grønt, mejeriprodukter og brød.

De næste ti dage er SuperBrugsen lukket på grund af ombygning, og så længe kan de letfordærvelige varer ikke holde sig.