De få, der er vant til at komme på Langli i ynglesæsonen, oplever nu øen helt forandret. Nærmest skræmmende stille. For normalt er her en infernalsk larm af 10-15.000 måger, der skriger og skider jorden hvid.
I år er planterne grønne, og lyden af de få måger, der flyver rundt her nu, er i den lave ende af dB-skalaen.
- Normalt kan vi ikke være her uden at få klatter i hovedet og blive angrebet af sølvmågerne, siger Bjarne Slaikjær, naturvejleder i Naturstyrelsen.
Øen fungerer nemlig som et af de sjældne steder, hvor en række forskellige fugle kan yngle i fred. Kun forstyrret af ganske få med særligt ærinde på øen. Den er nemlig lukket for offentlig adgang hele året undtagen i tidsrummet 16. juli til 15. september. Altså efter yngleperioden.
Terror
Bag roen er der foregået et muligt massemord. Eller i hvert fald en helt usædvanlig hærgen. Og det er ræven, der står bag. Eller rettere rævene.
- Der lever en tæve og 4-5 hvalpe herovre, og den familie har skabt så megen uro, at fuglene har valgt at bygge reder et andet sted, siger naturvejleder Bjarne Slaikjær.
Han er kendt som Hyrden på Skallingen, hvor han hver sommer vogter kvæg. Han kender Langli som sin egen bukselomme og har været på vadehavsøen i 28 år.
Rævejagt stoppet af corona
Hvert år sørger 25-30 jægere for at skyde den eller de ræve, der eventuelt er kommet over på Langli. De tager den fire kilometer lange tur, når det er lavvande, og de kan trippe afsted uden at blive særligt våde. Som regel er her ingen. Men det er der altså i år. Og jagtselskabet har ikke skudt rævene.
- Vores sædvanlige tur i februar blev aflyst på grund af dårligt vejr. Og da vi skulle afsted igen i marts, var Corona-krisen indtrådt, og vi kunne ikke tillade os at sidde 25-30 mand tæt sammen på traktorvognen, siger Bjarne Slaikjær.
Corona-krisen gav altså Mikkeline Ræv og hendes unger alle tiders store tag-selv-bord. Langt de fleste fugle er dog formentlig gået på vingerne, inden rævene har sat tænderne i dem. Men æg og unger har de kunnet mæske sig i.
- Rævene er sikkert blevet så tykke, at de ikke har kunnet komme ned i deres rævegrav, siger han med et skævt smil.
Bjarne Slaikjær oplyser, at man til næste tidlige forår vil sende et hold jægere afsted til øen. For at regulere – som det hedder i jægersproget – rævene, så fuglene kan få deres Langli tilbage. Hvis det er muligt for de gældende corona-regler.
Jagten genoptages - hvis coronaen tillader det.
Regulering og afholdelse af rævejagt fortsættes på et intensivt niveau for at undgå øget prædation (rovdyr æder byttedyr, red.) på rastende og ynglende fugle.
Kilde: Naturstyrelsen.
Fuglenes ø
Hvor mange fugleunger, der med rævenes hærgen ikke kommer på vingerne her fra Langli, er naturligvis uvist. Men man skal ikke være bekymret over bestandene. Slet ikke bestanden af sølvmåger, der med et stadig stigende antal på øen – 10-15.000 – gennem årene, har overtaget stadig mere af Langli.
- Sølvmågen er en meget aggressiv fugl overfor de andre fugle. Og overfor os der kommer på øen. De angriber os gerne ved at dykke lige ned mod os, fortæller naturvejlederen.
Mere bedrøveligt er det, at skestorken, der ellers har ynglet med succes på øen og nu er oppe på over 50 par, har lidt under rævenes sult. Eller den uro de har skabt.
- Skestorken tåler ikke rævenes nærvær, siger Bjarne Slaikjær.
Han beroliger dog. Den skal nok komme igen, hvis ræven ikke er her til næste år.
Og intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Man kan sige, at luften er blevet renset for mågernes larm. Det er nu helt udholdeligt at være på øen. Men også visse blomster på jorden har fået det bedre.
- Vi kan se, at den tætblomstrede hindebæger har det bedre nu, hvor den ikke blive dænget til med mågelort, siger Bjarne Slaikjær.
Den lille blå-lilla blomst har øgenavnet Langlilyng. Fejlagtigt. Den har ikke noget med lyng at gøre.
Fakta om Langli
Ø beliggende i den nordligste del af Vadehavet midt i Ho Bugt. Den er omtrent 2 km lang og 550 m på det bredeste sted. Øens klitter er op til 14 meter høje.
Den har tidligere været beboet af folk, der ernærede sig ved fiskeri, jagt og landbrug. Langli har været ubeboet siden starten af 1900-tallet, hvor den faste beboelse blev opgivet som følge af store ødelæggelser af diger og landbrugsarealer under stormfloder i 1909 og 1911.
Langli blev købt af staten i 1982. Et tidligere sommerhus har været indrettet som feltstation, hvorfra der har foregået biologisk feltarbejde samt registreringer af rastende og ynglende fugle og sæler i Grådyb tidevandsområde.
Langli er fredet og udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde.
Kilde: Naturstyrelsen.
