Det er sket til stor overraskelse for mange, især efter det gode år i 2011, da den ene rekordlaks efter den anden blev hevet op af Varde Å.
Forventningen var, at der ville gå omkring tre tusinde laks op i å-systemet, men antallet er gjort op til kun 1.000.
Det er den første videnskabelige optælling af laks i Varde Å foretaget af DTU Aqua.
Biologer mener, at skarven er den store skurk. Den har ædt løs af laksene.