-Det er ret skræmmende og meget ubehageligt. Jeg forstår slet ikke, hvordan de er kommet ind i huset.
Sådan lyder det fra Mette Damiri, der tidligt tirsdag morgen vågnede op til et hus, der er blevet gennemrodet af tyve og hvor både musikinstrumenter og en computer med optagelser til et nyt album, er forsvundet.
-Vi har arbejdet på vores nye album i to år, så indholdet af computeren betyder meget for os, siger Mette Damiri til TV SYD.
Mette Damiri og hendes mand er musikere i duoen Damiri, og har derfor en del instrumenter i deres hus, der også bliver benyttet som hjemmestudie.
Efter indbruddet, der fandt sted mellem klokken 01.30 og klokken 06.30 natten til onsdag, har tyvene taget nøglerne til parrets sølvgrå Ford Mondeo Stationcar og er kørt væk.
Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter, at de her til morgen har fået en anmeldelse om indbruddet hos parret i Rødding.