Når du tænder for bruseren på Hotel Scandic i Vejle, så starter en lille tidtæller på væggen for næsen af dig.
Støt og taktfast tæller sekunderne og minutterne opad, mens vandet strømmer ud af brusehovedet.
På et skilt i brusenichen kan du læse, hvor vigtigt vand er for livet her på kloden, og hvor lang tid et gennemsnitligt bad tager for de andre gæster på hotellet.
På et skilt i brusenichen kan du læse, hvor vigtigt vand er for livet her på kloden, og hvor lang tid et gennemsnitligt bad tager for de andre gæster på hotellet – nemlig fire minutter og 50 sekunder.
Og selvom ingen forlanger, du skal gøre det hurtigere, så er der er rigtig god chance for, at det er netop dét du gør.
Det kaldes ”nudging”, når mennesker påvirkes til ubevidst at ændre adfærd.
Og netop dét er hele formålet med en opfindelse, som Thomas Munch-Laursen fik idéen til, da han for snart fire år siden gik på jagt efter årsagen til høje forbrugsregninger hjemme hos ham selv.
Teaser: Hvem bruger mest vand under bruseren i husstanden? Pigerne eller drengene? Se længere ned i artiklen.
Måtte selv finde løsning
- I min søgen endte jeg på badeværelset, og det var her, det gik op for mig, at kunne jeg finde en løsning, der kunne få familien til at tage kortere brusebade, så var der penge at spare, siger Thomas Munch-Laursen.
Der var bare ingen brugervenlige løsninger på markedet, og så opstod ideen til en ny virksomhed. En virksomhed, som i dag er tre et halvt år gammel og leverer netop dén løsning, som Thomas Munch-Laursen ikke kunne finde på markedet for fire år siden.
Løsningen består af en lille sensor, som placeres i loftet, og et display der sættes på væggen i brusebadet, så man undervejs kan holde øje med, præcist hvor lang tid, man har vandet løbende.
Det er dén opfindelse, Aguardio nu er indstillet til Middelfart Sparekasses klima-iværksætterpris for.
Videnskabelige beviser
Efter tre et halvt år på markedet er Aguardio på kanten af et kommercielt gennembrud.
- Lige nu er vi i forhandlinger med et stort engelsk vandselskab om et pilotprojekt i Wellingborough i England for 2.000 enheder, fortæller Thomas Munch-Laursen.
Gennem forskningen har vi videnskabeligt dokumenteret, at vi er i stand til at motivere mennesker til at reducere deres tid under bruseren med over ét minut.
Hotel Scandic i Vejle var ét af de første hoteller, der sagde ja tak til at installere systemet i sine badeværelser.
Siden har hoteller i England, Spanien, Portugal og et enkelt i Californien, USA, fået systemet installeret, og forskere på Surrey University i England har brugt Aguardio til at undersøge, hvor meget man kan påvirke menneskers adfærd.
Og det er faktisk en del.
- Gennem forskningen har vi videnskabeligt dokumenteret, at vi er i stand til at motivere mennesker til at reducere deres tid under bruseren med over ét minut, siger Thomas Munch Laursen, som er direktør i og medstifter af Aguardio.
Teaser: Se hvor meget et minut kortere under bruseren sparer i kroner og øre længere nede i artiklen.
20 procent kortere bade
Og ifølge Thomas Munch-Laursen ser virkningen ikke ud til at aftage:
- Igennem de sidste ti måneder har et kollegieværelse-projekt i England påvist, at de studerende har reduceret tiden under bruseren med over to minutter. Det er ret markant, og besparelsen er vedholdende gennem de sidste ti måneder, fortæller Thomas Munch-Laursen.
Det helt naturligt for os at se det her som en gevinst både for miljøet men også økonomisk. Bruger man mindre vand, skal jeg selvfølgelig af med færre penge.
På Hotel Scandic i Vejle kan Thomas Munch-Laursen se i de data, han modtager fra hotellet, at gæsterne her også har skåret cirka 20 procent af brusebadenes længde.
Det glæder hoteldirektør Michael Thomsen:
- Vi er med i svaneordningen, så er det helt naturligt for os at se det her som en gevinst både for miljøet men også økonomisk. Bruger man mindre vand, skal jeg selvfølgelig af med færre penge, siger Michael Thomsen med et skævt smil.
”Talende” shampooflaske
Når Aguardio aktiveres, oplyser den ikke kun den person, der tager bad, hvor langt badet er.
Der indsamles også data om det enkelte brusebad, og de sendes videre til Aguardio, så virksomheden kan analysere på folks adfærd.
Lige så snart vi kommer med de små budskaber, så ændrer folk faktisk adfærd.
- Vi ved ikke hvem, der er i bad, men vi kan se, hvor ofte bruseren tændes og slukkes under et bad, og vi kan for eksempel teste, hvordan forskellige budskaber på vægge og shampooflasker påvirker adfærden og tidsforbruget under bruseren.
For eksempel viser dataene, at vandet løber kortere, når man sætter shampooflasker ind, hvor der står tekster som ”husk at lukke for vandet, mens du sæber dig ind”.
- Dér kan vi se i dataene, at lige så snart vi kommer med de små budskaber, så ændrer folk faktisk adfærd, så det er noget af det, vi bruger data til, siger Thomas Munch-Laursen.
Måske lidt overraskende
Og apropos dét, så har et mindre – ikke videnskabeligt – forsøg vist noget, som måske vil overraske mange, der tror, det er deres teenagedøtre, der står for de længste brusebade i huset.
Det kan godt være, at pigerne er længere tid inde på badeværelset. Men de er dygtigere til at lukke for vandet, mens de for eksempel sæber sig ind.
- Det interessante er, at de steder, hvor vi er installeret Aguardio i private hjem – det er ikke så mange – men der har vi konstateret, at de, der tager de længste bade, er drengene i huset og ikke pigerne, fortæller Thomas Munch-Laursen.
- Det kan godt være, at pigerne er længere tid inde på badeværelset. Men de er dygtigere til at lukke for vandet, mens de for eksempel sæber sig ind. Det er drenge og mænd generelt ikke.
Hvad der er sparet, er tjent
Ifølge Thomas Munch-Laursen er der cirka en krone at spare i vand, energi til opvarmning af det varme vand og kloakafgifter, hver gang man sparer et minut under bruseren.
Så hvis man blot skærer et enkelt minut af brusebadet, så er der faktisk 365 kroner at spare om året, hvis én person i husstanden tager ét bad pr. dag.
El, varme og vand er store udgifter i de fleste husstande, og mange steder – for eksempel i kollegieboliger, hvor alle værelser som regel kører på samme vandmåler, er incitamentet til at spare nærmest væk.
- Vi er på vej ind i boligforeninger og er allerede i nogle kollegier. Det er steder, hvor vi regner med at kunne påvirke folk, som ellers ikke nødvendigvis kan følge med i, hvor meget vand de bruger, siger Thomas Munch-Laursen.
Med til at redde verdens vand
Aguardio er én af seks virksomheder fra hele landet, der er indstillet til en pris på en kvart million kroner, når Middelfart Sparekasse og de seks regionale erhvervshuse i Danmark fredag den 4. september kårer den bedste grønne iværksættervirksomhed på klimafolkemødet i Middelfart.
Virksomhederne skal pitche deres projekter foran et dommerpanel efter ”Løvens Hule-modellen”.
Perspektiverne er enorme. Når du kigger på England alene – hvor man faktuelt ved, at hvis man ikke gør noget og bare fortsætter business as usual – så er der ikke vand nok til befolkningen om 25 år.
Thomas Munch-Laursen ved allerede, hvad prisen skal investeres i, hvis Aguradio skulle være så heldig at vinde den.
- Perspektiverne er enorme. Når du kigger på England alene – hvor man faktuelt ved, at hvis man ikke gør noget og bare fortsætter business as usual – så er der ikke vand nok til befolkningen om 25 år.
Og England er ikke det eneste land, der står overfor vandforsyningsproblemer i fremtiden. I store dele af Asien, Afrika, Mellemøsten – og i USA’s spisekammer, Californien, enten er eller bliver vand en mangelvare i fremtiden.
Aguardio er næppe hele løsningen på verdens vandproblemer. Men mange bække små gør som bekendt – en stor å.
