Når forældre møder Sissel Gøtzsche Johnsen i Børnehuset Blæksprutten i Brejning første gang, mærker hun tydeligt, at de også har læst overskrifterne og kender remsen: Desperat mangel, mistrivsel, færre studerende og dårlige normeringer.

De har læst om pædagoger, der står alene med 15 børn og om mødre, der har valgt at droppe daginstitutionerne.

Historier som får langt de fleste forældre til at stille samme spørgsmål, når de træder ind ad døren i en daginstitution. 

- De spørger, hvor mange pædagoger vi er, og om vi har tid nok til deres børn, fortæller Sissel Gøtzsche Johnsen, som oplever, at forældrene er bekymrede for, hvad det reelt er, de afleverer deres børn til.

- Forældrenes bekymringer spejler det, der fylder i medierne, for det er de beretninger, de har at tage udgangspunkt i. Og jeg anerkender, at det er reelle ting, de hører, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at male et mere positivt billede af pædagoger.

På TV SYD Play fortæller Sissel Gøtzsche Johnsen om, hvordan svære perioder i hendes barndom har betydet, at hun i dag vælger at søge det positive selv i pressede situationer.

Nærvær, omsorg og rigtig meget kærlighed

Pædagoger er en af de faggrupper i Danmark, som oplever mest støj, travlhed og størst følelsesmæssig pres i deres job. Det viser en undersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2022, hvor flere end 30.000 lønmodtagere besvarede en række spørgsmål om deres arbejdsmiljø.

Besvarelserne viser, at ansatte i daginstitutioner i højere grad end eksempelvis ansatte hos politi, beredskab og fængsler oplever, at deres job er følelsesmæssigt krævende.

Høje følelsesmæssige krav i jobbet er ifølge Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø forbundet med en øget risiko for både depression og langtidssygemeldinger.

Det er kendsgerninger, som Sissel Gøtzsche Johnsen genkender fra sin branche, og selvom hun forstår, at det kan få nogle til at vælge faget fra, er der for Sissel selv alt for meget godt i arbejdet som pædagog, der opvejer det dårlige.

- Det er et fag med nærvær, omsorg og rigtigt meget kærlighed. Tag for eksempel hver eneste morgen, hvor jeg bliver mødt af glade børn med store smil, kram og møs, fortæller hun og uddyber:

- Som pædagog får du lynhurtigt en betydning for børnene, og at have betydning for andre må være noget af det vigtigste for os mennesker. Altså jeg bliver helt rørt, når jeg tænker på ungerne henne i vuggestuen, og det er lige præcis den kærlighed, der gør, at jeg har lyst til mit arbejde på trods af travlheden.

Hvilken historie er vigtigst?

For lidt pædagogisk personale i daginstitutionerne er ofte et tema i debatten om pædagogers arbejdsforhold.

Børnehuset Blæksprutten, hvor Sissel Gøtzsche Johnsen er ansat, er en stor institution med næsten 100 børn i alt, men selv i en tid med mangel på pædagoger, tror Sissel på, at alle børn kan få tid alene med en pædagog, hvis man planlægger sig ud af det.

- Man behøver ikke arbejde over for at være en god pædagog. Man kan også meget inden for rammerne, hvis man tænker kreativt, siger Sissel Gøtzsche Johnsen og fortæller om nogle af de oplevelser, som hun med forholdsvis få midler har stablet på benene.

Det gælder lige fra rockkoncerter med festivalarmbånd, piercinger og tatoveringer til emneuge om EM-håndbold med hjemmelavede landsholdstrøjer og pizzabagning sammen med børnene i grupper af to. 

De seneste år har landets kommuner fået midler til at ansætte mere pædagogisk personale, så institutionerne fra 2024 kan opfylde kravet om minimum en pædagogisk medarbejder til tre børn i vuggestuer og minimum en pædagogisk medarbejder til seks børn i børnehaver.

Ifølge formand for BUPL Sydjylland, Ulla Koustrup, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt de syd- og sønderjyske kommuner er lykkedes med de nye krav til normeringer, men i fagforeningens vilkårsundersøgelse fra 2023 svarede 59 procent af pædagogerne i Sydjylland, at de sjældent eller aldrig oplever at have en normering på én pædagog til tre vuggestuebørn eller én til seks børnehavebørn.

- Men én ting er sikkert, og det er, at kommunerne er udfordret, fordi det både er svært at rekruttere pædagoger og at tiltrække studerende, siger Ulla Koustrup og fremhæver her endnu en facet i historien om normeringer, travlhed og langtidssygemeldinger.

Siden 2014 er antallet af ansøgere til pædagoguddannelserne landet over nemlig faldet. 

I 2023 havde 3.947 ansøgere pædagoguddannelsen som 1. prioritet. Det er et fald på 42 procent sammenlignet med 2014, hvor 6.816 ansøgere havde pædagoguddannelsen som 1. prioritet. 

Udviklingen er med til at gøre det svært at rekruttere, og ifølge BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2022 måtte fire ud af ti ledere i Syddanmark inden for det seneste år opgive at finde en pædagog til en ledig pædagogstilling.

- Jeg vil ikke negligere den faktuelle virkelighed, men der er så meget godt, som også er vigtigt at få fortalt om pædagogfaget, siger Sissel Gøtzsche Johnsen og forklarer, hvordan hun hver dag møder i vuggestuen med en ambition om at udvikle børnene og klæde dem på til deres videre liv.

- Som pædagog får jeg lov at følge børnene i deres vigtigste leveår. Altså der hvor de udvikler sig allermest, og hvor jeg kan have allerstørst betydning. Hvis de har udfordringer, kan jeg meget nemt sætte ind med min faglighed og hjælpe dem på vej. Det, tænker jeg, er noget af det vigtigste arbejde, der overhovedet findes, og det er en facet af pædagogfaget, som ikke må drukne i de mange negative historier, siger hun.

Er den facet vigtigere at få fortalt end historierne om travlhed, dårlige normeringer og langtidssygemeldinger?

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at den er vigtigere, men det er i hvert fald lige så vigtigt at få fortalt, hvor fedt det er at være pædagog og at få fortalt forældrene, at de kan være rolige ved at aflevere deres børn i en institution, fordi der er nogle dygtige og kompetente pædagoger, som virkelig brænder for deres fag, svarer Sissel Gøtzsche Johnsen og fortsætter:

- Og det er vigtigt at få fortalt dem, som overvejer pædagogstudiet, at de rent faktisk kan komme ud og lave nogle superfede ting og gøre en forskel. Det er vigtigt, for ellers bliver det en ond cirkel.

Hvis udviklingen skal vendes, mener formand for BUPL Sydjylland, Ulla Koustrup, at det er nødvendigt at tale om normeringer, løn og ansættelsesforhold. Beretningerne er ifølge hende en forudsætning for at kunne forbedre pædagogernes arbejdsvilkår.

- Det er ikke for at skræmme, men for at kunne fortælle, hvad der skal til for, at Sissel og mange andre i faget kan udføre det pædagogiske arbejde, som de brænder for, siger Ulla Koustrup og uddyber:

- Sissels fortælling om ambition og arbejdsglæde er et eksempel på, hvad vi i fagforeningen tager med til politikerne, når vi skal argumentere for, hvorfor de rigtige rammer er afgørende for, at vores medlemmer ikke brænder ud.

Ung og naiv

Der mangler akut 4.000 pædagoger på landsplan, og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening estimerer, at der vil mangle mindst 8.000 om ti år.

Ved at sprede sin begejstring for arbejdet som pædagog håber Sissel Gøtzsche Johnsen, at hun kan inspirere flere til at vælge samme vej som hende og på den måde være med til at vende udviklingen.

- Det skal ikke lyde, som om jeg vil fremstille mig selv bedre end alle andre. For sådan er det ikke, og jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, som synes, det er benhårdt og brænder ud, men min indgangsvinkel er, at jeg går ind i det med fuld energi for på den måde at give børnene de bedste rammer og forudsætninger, siger hun.

Du har været uddannet i et år, så kan du forstå, hvis andre mener, at du er ung og naiv?

- Jeg har hørt mange gange før, at det kun er, fordi jeg er nyuddannet, at jeg har den her energi, og at det nok brænder ud med tiden. Men det er noget vås. Det handler om indstilling, om drivkraft og om, hvem man er som person. Jeg brænder for mit fag og for børnene. Det er en del af min identitet, og det kommer jeg ikke til at ændre på, svarer Sissel Gøtzsche Johnsen.