Mand fik elevator ned over sig - fastklemt i halvanden time

Under renovering af Vejle Banegård skete der mandag formiddag en arbejdsulykke, hvor en elevator styrtede ned over håndværker.

I næsten halvanden time lå en mand mandag formiddag klemt fast under en elevator på Vejle Banegård. Elevatoren var styrtet ned over ham, mens han arbejdede i elevatorskakten.

- Han klagede over ondt i ryggen og havde en skade i panden, men var ved bevidsthed under hele redningsaktionen, fortæller Torben Wind, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Mand var klemt fast under nedstyrtet elevator i næsten halvanden time.
Mand var klemt fast under nedstyrtet elevator i næsten halvanden time.
Foto: Local Eyes Agency

Klik her og se mere på localeyes.dk

Arbejdsulykken skete ved 10-tiden, og kl. 11.20 var manden frigjort. Han blev kørt til Kolding Sygehus for nærmere undersøgelser. Samtidig tilkaldte politiet Arbejdstilsynet, så de kan undersøge årsagen til nedstyrtningen.