Politiet efterlyser gerningsmænd til overfald på åben gade

Sydøstjyllands Politi efterlyser to gerningsmænd efter røveri i Vejle, hvor 59-årig blev overfaldet.

Kort før midnat tirsdag blev en 59-årig mand overfaldet i Nyboesgade i Vejle og frarøvet sit Tag-Heuer ur, sin pung med 750 kr samt sine sko og sin jakke.

Politiet fortæller i en pressemeddelelse, at manden beskriver sine overfaldsmænd som mellemøstlig af udseende. 

Manden forklarer, at gerningsmændene slog ham i ansigtet og i maven.

Gerningsmændene beskrives som:

A: En mand på ca. 25 år, der er ca. 195 cm høj. Manden er kraftig af bygning, er kronraget og har brun hudfarve. Han talte dansk og var iført en sort jakke med hvid skrift bag på og sorte cowboybukser. Denne gerningsmand beskrives også som ’stor som en bjørn’. Særlige kendetegn: En tatovering på højre side af halsen, der går op mod højre øre.

B: Mand på ca. 25 år, der er ca. 170 cm høj. Hans kropsbygning er kraftig, og han har kort, sort hår og brun hudfarve. Han talte dansk og var iført sort tøj.

Har du oplysninger, der kan hjælpe Sydøstjyllands Politi med at opklare røveriet i Vejle,  kan du kontakte dem på tlf. 114.