Radiostationer flytter sammen og fyrer medarbejdere

Radio Skala i Kolding, VLR i Vejle og Radio Klubben i Odense flytter sammen i Vejle.

De tre radiostationer rationaliserer ved at flytte sammen til sommer, oplyser administrerende direktør for Vejle Amts Folkeblad, Alex Pedersen, til Lokalavisens netaviser i Trekantområdet.

Sammenflytningen til Vejle medfører fyringer, men det er endnu uvist hvor mange.

- Jeg aner det ikke. Men der vil være afskedigelser både blandt direktører, ledere og medarbejdere, siger Alex Pedersen.

- De tekniske muligheder for at flytte sammen er til stede. Og det giver god mening, at redaktioner og studieværter sidder sammen, siger Alex Pedersen til Lokalavisens netaviser i Trekantområdet.